Solidaritet med Palæstina i fagbevægelsen? Se til Norge og Sverige

Den svenske og norske fagbevægelse har i massivt omfang og med mange tiltag vist solidaritet med palæstinenserne og mod krigen i Gaza i løbet af de seneste snart to år. Mere end en femtedel af den samlede svenske og norske befolkning har alene i kraft af deres medlemskab af en fagforening markeret solidaritet med Palæstina. Så hvorfor er den danske fagbevægelse så nølende?

Jeg har undersøgt svenske og norske fagforeningers udtalelser og aktiviteter om Palæstina fra 7. oktober 2023 til midten af august 2024 og holdt det op mod medlemstal. Det dækker næsten alle faggrupper lige fra akademikere til butiks- og omsorgspersonale, men stort set ikke forsvar og politi.

Aktiviteterne spænder fra havneblokader, sultestrejker, donationer og udsendelse af personale til mere generelle krav om våbenhvile og frigivelse af gidsler.

Samlet set har 3.631.862 fagforeningsmedlemmer udtrykt solidaritet med palæstinenserne gennem medlemskabet af deres forbund. Det svarer til ca. 22 procent af den samlede befolkning i Norge og Sverige.

Når et fagligt fællesskab svigter, træder et andet til

Sveriges Akademikers Centralorganisation (SACO) er den eneste hovedorganisation, som ikke direkte har udtalt sig. Men til trods for den interne uenighed, som ligger til grund for tavsheden, har selv SACO ikke været helt tyst, idet SACO Studentråd er kommet med en udtalelse i solidaritet med palæstinenserne.

Alle andre svenske og norske hovedorganisationer har handlet i solidaritet med Palæstina. Når enkelte fagforeninger i hovedorganisationen ikke har foretaget sig noget på egen hånd, så har hovedorganisationen gjort noget. Omvendt har nogle svenske akademiske fagforeninger handlet, når hovedorganisationen SACO har været passiv. Det største af disse forbund er Sveriges Lärare, som har op imod 300.000 medlemmer og organiserer både gymnasielærere og folkeskolelærere.

Desuden er der faglige klubber ude på arbejdspladserne, som har handlet solidarisk – til trods for at deres fagforenings hovedbestyrelse eller den hovedorganisation, som fagforeningen er med i, har været mere passive.

Organisationer i den svenske og norske fagbevægelse har støttet fælles initiativer på tværs af forbund og eksterne organiseringer. Mulighederne er mange. Fagforeninger har bl.a. leveret kollektive underskrifter på kampagner som Norge må gjøre mer, der skal få den norske stat og den norske oliefond til at trække alle investeringer ud af virksomheder, hvis aktiviteter understøtter bosættelser eller leverer til den israelske hær og våbenindustri.

Organisationerne har også været aktive gennem fagbevægelsens egne, på forhånd eksisterende, fælles solidaritetsorganisationer såsom Studentenes og Akademikernes Internasjonale Hjelpefond i Norge og Olof Palmes Internationella Center i Sverige.

Dermed er det samlede antal svenskere og nordmænd, der alene i kraft af deres faglige medlemskab, står bag solidaritetsaktiviteter i forhold til Palæstina, højere end 22 procent.

Splitter solidaritet? Kig mod nord!

Ovenstående må ikke forlede en til at tro, at alle i fagbevægelsen i Sverige og Norge er enige. Jeg anerkender fuldt ud, at der stadig er mange svenskere og nordmænd, som er nødt til at tage kampe i deres fagforening eller hovedorganisation for at få hovedbestyrelsen til i det mindste at tage stilling.

Der er meget at kæmpe med, også i Sverige og Norge. Men alt i alt står den norske og svenske fagbevægelses massive opbakning til Palæstina og palæstinenserne som en markant modsigelse af danske påstande om, hvorfor fagforeninger ikke kan, bør eller tør forholde sig til Palæstina:

At det er kontroversielt at komme med en udmelding, og at international solidaritet splitter fagbevægelsen. At man mister medlemmer. At medlemmerne ønsker, at man koncentrerer sig om “kerneforretningen”, og at “kerneforretningen” er løn- og arbejdsforhold i nationalstaten.

Ja, der er mange uenigheder, også i Norge og Sverige. Men nyheder om at svensk og norsk fagbevægelse mister medlemmer eller fraktionerer – som følge af udmeldinger om Gaza og Palæstina – har ikke ramt sendeflader eller forsider. I stedet tegnes et stort og markant billede af, hvor stærkt fagligt organiserede står, når de står sammen i solidaritet.