Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
25. marts. 2021

Selv islamister har krav på retssikkerhed

Børnene i Syrien skal ud af lejrene og tilbage til Danmark. Men det skal deres forældre også, lige meget om man har sympati med dem, eller om det bliver svært at dømme dem.

“Et helvede på jord”. Flygtningelejren al-Hoj i det borgerkrigshærgede Syrien huser tusinder af børn, som er blevet ufrivilligt del af Daesh’s (Islamisk Stat) mareridtsplaner. Foto: Ivor Prickett
Artiklen tager cirka 5 minutter at læse.

Solidaritets leder er udtryk for redaktionens holdning.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

Er børnene på vej tilbage til Danmark? Er det rimeligt at straffe børn i vuggestuealderen for deres forældres overbevisninger? Spørgsmålene trænger sig på, efter den socialdemokratiske regering de seneste uger er blevet presset af de røde støttepartier i sagen om de børn, der sidder fanget i al-Hoj og al-Roj lejrene i Syrien. De bliver beskrevet som “et helvede på jord” af Røde Kors. Den konklusion kunne man nu være nået frem til alene ved at kigge på lejrenes placering. Hele Syrien er et helvede på jord for millioner af mennesker, og det er på sin vis en selvstændig tragedie, at det kræver 19 rødbedefarvede pas, før det får opmærksomhed.

Men nu ser det ud til, at det politiske pres er begyndt at ramme socialdemokratiet indefra. 40 % af regeringens bagland vil ifølge TV2 have hentet børnene hjem, og både Enhedslisten, SF og De Radikale føler sig optimistiske om muligheden for at få børnene tilbage til Danmark. At uskyldige børn ikke skal sidde i en lejr og rådne op burde ikke en gang være til diskussion. Men lad os alligevel for en kort bemærkning glemme de 19 børn, og deres indlysende ret til at vokse op uden for en fangelejr. For der er nemlig ét spørgsmål, som bliver glemt i store dele af debatten om de danske børn i Syrien:

Hvorfor er der overhovedet en større diskussion om, hvorvidt børnenes mødre også skal tilbage til Danmark, hvor de er statsborgere? Det gælder for så vidt også deres fædre, hvis de da stadig er i live. Retsprincipperne gælder for alle, også islamister, men man kan blive i tvivl, når man følger den politiske debat.

“Alle statsborgere – uanset hvor de er født og af hvem – fortjener en lige og fair chance”, skriver Politiken, der har kastet sig ind i sagen om børnene i Syrien. Avisen tilføjer dog i næste sætning, “det gælder også børn af forældre, der har vendt deres fædreland ryggen”. Spørgsmålet til Politikens åbenbart meget patriotiske chefredaktør, Christian Jensen, må derfor være: Gælder det da ikke også for voksne mennesker – ‘landsforrædere’ eller ej, siden der er brug for at komme med den tilføjelse?

Islamisk Stat er en af de værste, mest reaktionære religiøse organisationer på kloden. Deres metoder og verdenssyn er barbariske, og minder mest af alt om den hedengangne Spanske Inkvisitions hærgen i Europa. Som bevægelse fortjener Daesh – som de nedsattende bliver kaldt i Mellemøsten – at blive bekæmpet på alle måder, hvilket millioner af mennesker også allerede gør med livet som indsats i for eksempel Irak. Men hvor meget man end foragter den sag de kæmper for, bliver de nødt til at blive behandlet på lige fod med alle andre. Princippet om lighed for loven bliver nødt til at fastholdes, også når det gælder mennesker, vi ikke bryder os om. Eller måske især for dem.

Det var en svær, men nødvendig øvelse ved Nürnberg-domstolen i 1945, hvor man skulle give åbenlyst skyldige nazister en fair proces. Det pressede sikkert også nordmændene i retssagen mod Anders Breivik, hvor mange nok havde foretrukket en midlertidig genindførelse af dødsstraf. Og det er svært at have ondt af kvinder, der frivilligt er taget i krig for Daesh. Men der er ingen vej udenom, de skal altså tilbage til Danmark og have deres sag prøvet ved en domstol, hvis ikke det lokale kurdiske retssystem vil retsforfølge dem. Den pointe lader til at være blevet glemt af mennesker, som kritiserede lejren i Guantanamo Bay for det selv samme overgreb på retssikkerheden.

Har kvinderne begået konkrete forbrydelser mod gældende dansk lovgivning, kan man vel forvente, de bliver straffet derefter. Eller handler det om, at de blå-lilla-sorte partier ikke har tillid til det borgerlige retssystem? Som justitsmordet på Tommy Mørck viste, er der jo al mulig grund til at regne med, de syriske kvinder bliver straffet, når de kommer tilbage. Berlingske Tidende konkluderede det samme på gårsdagens forside af avisen.

Det hele afhænger selvfølgelig af, om man kan bevise de har gjort noget ulovligt. Det er derfor bekymrende, når Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, kæder vanskeligheden i at dømme dem sammen med det principielle spørgsmål om, hvorvidt de skal udleveres. Det er jo det usexede, men nødvendige grundlag for et moderne retssystem, at bevisbyrden ligger på anklageren, ikke den anklagede. Det burde ikke være til diskussion for de selv samme borgerlige partier, der ellers altid er klar til at hylde Grundloven og retssamfundet. Men som også den såkaldte “ghettopakke” med dobbelt straf i visse boligområder har vist, er grundlæggende værdier som lighed for loven ikke i høj kurs, når det drejer sig om muslimers retssikkerhed.

Den anden bærende søjle – at det er nødvendigt at dømme selv sine argeste modstandere ud fra de samme kriterier som alle andre – bliver også nødt til at blive fastholdt. Både for vores egen skyld, for de uskyldige børns skyld – og for mødrenes skyld. Måske har nogle af dem endda fortrudt deres deltagelse i krigen på inkvisitorernes side? Det er sådan set underordnet. Retsprincipperne gælder for alle.

Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere