Statistik designet til muslim-bashing

I en artikel fra Altinget 27. maj fremgår det af overskriften, at indvandrere fra muslimske lande klarer sig markant dårligere end andre ikke-vestlige indvandrere.

At der er tale om et bestillingsarbejde fremgår af artiklen: ”For at kvalificere diskussionen (om hvor den efterspurgte udenlandske arbejdskraft skal komme fra) har Udlændinge-og Integrationsministeriet på forespørgsel fra Altinget lavet særkørsler af tal fra Danmarks Statistik, hvor MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, red.) skilles ud fra den rodekasse, der hedder “ikke-vestlige indvandrere”.

Således hedder en kategori MENAPT-lande og en anden “andre ikke-vestlige indvandrere”. Tallene viser store forskelle på de to grupper, både når man ser på kriminalitetsrater og beskæftigelsesfrekvenser.”

Hvor store forskellene egentlig er, vil jeg komme tilbage til lidt senere.

Svaret på årsagerne til ”de store forskelle” er med denne særkørsel nærmest givet på forhånd. Som bekendt er statistik en taknemmelig størrelse, og som man spørger, får man ofte det svar, man ønsker. Konklusionen ligger nemlig lige for – at det er den muslimske kultur, som er årsagen til en lavere erhvervsfrekvens og en højere kriminalitet.

Det er i hvert fald det budskab, som regeringen og især socialdemokratiske ministre og ordførere går i medierne med for øjeblikket, når den mindste chance byder sig for at udpege medborgere med muslimsk baggrund som u-integrerbare og uønskede i Danmark.

Man kan også fokusere på lighederne

Lad os først kigge på tallene for kriminalitetsrater. Her lyder det meget voldsomt, at indvandrere fra såkaldte MENAPT-lande på en indeksskala ligger med en kriminalitetsrate på 234, mens indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande ligger på 121, indvandrere fra vestlige lande på 73 og folk med dansk oprindelse på 86. Tal der næsten får os til at tro – at indvandrere fra MENAPT-lande i absolutte tal skulle være mere end 3 gange så kriminelle end folk med dansk oprindelse.

Problemet er, at tallene handler om et mindretal blandt alle grupperne (andel inden for egen gruppe), hvilket får os til at glemme, at det kæmpestore flertal inden for alle grupper IKKE er kriminelle. En problemstilling, som er beskrevet af Hjarn Von Zernichow Borberg i bogen Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?.

Her vil jeg give et eksempel fra side 83 i bogen: 1,2 procent af danskere (svarende til ca. 50.000) og 2,7 procent af nydanskere (svarende til ca. 8300) blev i 2013 dømt for kriminalitet – altså mere end dobbelt så mange af nydanskerne sammenlignet med danskerne, når man ser på andel i egen gruppe, men jo ikke i absolutte tal. Fokuserer vi omvendt på flertallet blandt både danskere og nydanskere, ser vi, at 97,3 procent af nydanskere og 98,8 procent af danskere ikke er blevet dømt for kriminalitet.

Zernichow Borbergs pointe er, at vi ved at ændre fokus kan understrege ligheder frem for forskelle. Når politikerne går ud og generelt udpeger en bestemt gruppe – personer med rødder i MENAPT-lande – så stempler de også det store flertal fra denne gruppe, som ikke er kriminelle.

Med denne logik skulle alle mænd – uanset dansk eller etnisk minoritetsbaggrund – mistænkeliggøres og ”forvises”, da antallet af mænd dømt for kriminalitet er mere end tre gange højere end for kvinders vedkommende.

Kan der være andre årsager?

I artiklen fra Altinget argumenteres med, at ”blandt de 10 grupper med den højeste kriminalitetsrate kommer de ni fra muslimske lande”, hvor det dog anerkendes, at nogle af grupperne er kommet som krigsflygtninge. Men at også indvandrere fra Tyrkiet, Marokko og Pakistan – der oprindeligt kom som gæstearbejdere i slutningen af 1960´erne – ligger forholdsvis højt i kriminalitetsstatistikker, bruges som et argument for at tune in på muslimsk kulturbaggrund som en årsag til højere kriminalitet.

At der er en større andel af især de unge efterkommere fra MENAPT-lande i kriminalitetsstatistikkerne burde i stedet give anledning til åbent at undersøge mulige årsager – og ikke blot pege på muslimsk kulturbaggrund som årsagen. Her vil det være frugtbart at kigge på sammenhænge mellem socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund og kriminalitet.

Desuden vil det være på sin plads også at interessere sig for den dokumenterede etniske diskrimination samt det kendte faktum, at der foregår en såkaldt attentional bias (også kaldet etnisk profilering) blandt andet hos politiet og de sociale myndigheder.

Fx laver man jævnligt razziaer i Bazar Vest, men ikke i kolonihaveforeningerne, hvor der sandsynligvis også foregår en del sort håndværkerarbejde. På samme måde er der større sandsynlighed for, at Hassan end Hans bliver stoppet for at køre på en boret knallert.

Beskæftigelsesfrekvensen er en succeshistorie

Kigger vi nu på beskæftigelsestallene fra Altingets artikel, er det meget påfaldende, at man i denne særkørsel vælger at give et statisk billede af beskæftigelsesfrekvensen fra 2022 – og heller ikke vælger de nyeste tal fra 2024. Dermed lægger man ikke vægt på den markante stigning, der har været i ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens gennem en årrække.

Noget som i løbet 2024 flere gange var breaking news. Både forskere og erhvervsorganisationer så det som et udtryk for, at tidligere marginaliserede indvandrergrupper nu for alvor har bidt sig fast på arbejdsmarkedet – og er helt uundværlige inden for en række områder i den private og offentlige sektor.

”Politikere plejer ikke at være sene til at fejre deres succeser. Men der er en markant succes, som i påfaldende grad er gået under radaren”, skrev Hans Lassen i en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen i november 2024:

”Siden 2013, hvor finanskrisen stort set var overvundet, og frem til i dag er der kommet 334.097 indvandrere og efterkommere i job på det danske arbejdsmarked. Fremgangen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har i samme periode været på 147.623. De tegner sig altså for cirka 44 procent af den samlede fremgang.”

Med disse tal var det femte år i træk, at beskæftigelses-fremgangen for ikke vestlige indvandrere satte rekord på et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen aldrig har været højere.

Måske er det netop denne positive integrations-historie, som man af al magt ønsker at mane til jorden, så regeringen og højrefløjspartierne kan fortsætte deres ”korstog” mod muslimske medborgere.

Lad os give det faktuel modstand, for det er ikke fair, at børn og unge med rødder i muslimske lande skal vokse op som andenrangsborgere i skyggen af racisme og diskrimination.

Teksten er først udgivet 3. juni 2025 hos Internationale Socialister.