Statsborgerskabs-ansøgere får dispensation for færdselsbøder

Folketingets indfødsretsudvalg dispenserer i tre ud af fire tilfælde fra den såkaldte bagatelgrænse, når udlændinge ellers står til ikke at kunne blive danske statsborgere på grund af en færdselsbøde.

Det afslører en opgørelse fra integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til indfødsretsudvalget, inden Folketinget om kort tid skal evaluere netop denne dispensationsmulighed.

Således er indfødsretsudvalget det seneste år 35 gange blevet forelagt sager, hvor en ansøger har fået en bøde på 3.000 kroner – 3.500 kroner eller flere bøder som tilsammen løber op i 3.500 – 5.000 kroner. I 27 tilfælde er der blevet givet dispensation, og kun i otte tilfælde er der givet afslag på ansøgningen om at blive dansk statsborger.

Den nuværende dispensationsaftale stammer fra juni 2018, hvor den daværende VLAK-regering ellers havde foreslået at se igennem fingre med bøder på helt op til 4.000 kroner, fordi der – med daværende integrationsminister Inger Støjbergs (V) ord – havde været »uheldige situationer«, hvor ansøgere var blevet udelukket fra at blive danske statsborgere i flere år på grund af en mindre færdselsbøde. Eller som Liberal Alliances daværende indfødsretsordfører, Leif Mikkelsen, udtrykte det, så kunne man »næsten sige, at det er et tegn på, at man er ved at være integreret«, hvis en udlænding kommer til at køre lidt for stærkt.

Dansk Folkeparti modsatte sig imidlertid lempelsen – der var den eneste i den foreslåede samlede indfødsretsaftale! – og i stedet blev regeringen og Dansk Folkeparti samt Socialdemokraterne enige om kompromisset med at indføre den nye dispensationsmulighed. I flæng kan nævnes, at det også blev aftalt ved den lejlighed, at flere kriminelle blev udelukket fra statsborgerskab på livstid, selvforsørgelseskravet blev skærpet, ligesom erhvervelsen blev betinget af, at ansøgeren deltager i den kommunale ceremoni.

Otte er otte for mange

Inden Mattias Tesfaye til oktober indkalder aftaleparterne bag indfødsrets-aftalen til en »evaluering af forelæggelsesadgangen for visse færdselsbøder«, som han skriver, ønsker Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund, dog ikke at løfte sløret for, hvilke konsekvenser regeringspartiet vil drage af tallene i opgørelsen.

»Det har jeg ikke nogen holdning til endnu, da jeg lige skal have sat mig lidt bedre ind i lovgivningen, praksis et cetera,« skriver den nyvalgte – og nyudnævnte – indfødsretsordfører i en kommentar.

Til gengæld ser formanden for indfødsretsudvalget, Marie Krarup (DF), ingen grund til at ændre dispensationsordningen.

»Vi ønsker at fastholde den nuværende ordning,« skriver hun i en kommentar. Både Enhedslisten og De Radikale opfordrer dog til at ændre den nuværende ordning. De Radikales indfødsretsordfører, Andreas Steenberg, kalder ordningen for »symbolpolitik« med henvisning til den nye opgørelse fra integrationsministeren.

»Det er selvfølgelig klart, at en stor del får dispensation,« siger Andreas Steenberg. »Men der er stadigvæk otte mennesker, som afskæres fra at få stemmeret og deltage i den demokratiske debat, fordi de har fået en færdselsbøde. Jeg mener ikke, at en bøde bør kunne afskære mennesker fra at blive dansk statsborger. Det bør kræve en fængselsstraf«.

Det samme mener Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund. Indfødsretsordføreren kalder en færdselsbøde på 3.000 kroner for en »lille« forseelse, som ikke bør kunne forhindre mennesker i at blive statsborger med de dertilhørende rettigheder.

»Det er selvfølgelig udmærket, at tre ud af fire ansøgere får dispensation. Problemet er bare, at vi ikke ved, hvorfor de 27 får dispensation – og de otte ikke gør. Ordningen efterlader os i en retspolitisk limbo, hvor ingen ved, hvad der foregår bag de lukkede døre i indfødsretsudvalget, og kender retningslinjerne og hvad de kan forholde sig til. Det er en uskik, at politikere på den måde skal sidde og sagsbehandle,« siger Peder Hvelplund.

Indfødsretsordføreren mener samtidig, at der er behov for at forkorte karensperioden. Får en ansøger ikke dispensation må vedkommende i dag vente i fire år og seks måneder på den næste chance for at søge om at blive dansk statsborger.

»Det er absurd, at folk skal vente så længe,« siger Peder Hvelplund.