“Statskup i institutionel forklædning”. Interview med forsvarsadvokaten for Perus afsatte præsident

Begivenhederne 7. december 2022 er genstand for stor kontrovers. De fleste vestlige medier mente, at Pedro Castillo havde opført sig som en autoritær præsident, der forsøgte at lave et grundlovsstridigt autogolpe (selvkup), efter han i en tale havde ophævet kongressen. Kongressen havde forsvaret demokratiet ved at afsætte Castillo.

Castillos tilhængere mente derimod, at kongressen – med hjælp fra arbejdsgivernes organisationer og USA – igennem længere tid havde saboteret præsidentens arbejde. I dag er Castillo i fængsel, men hans tilhængere demonstrerer fortsat på Perus gader imod det, de anser for at være et statskup.

Interview med Leonardo Guido Croxatto

Kampen foregår også på den juridiske arena, hvor Pedro Castillos hold af advokater arbejder for, at retsprocessen skal overholde gældende normer og ikke blive forhalet.

Leonardo Guido Croxatto er en af Castillos advokater. Solidaritet mødte ham i København på en solbeskinnet dag i maj. Han kom direkte fra Italien – og før det Belgien – hvor han har været rundt og tale Castillos sag i medierne samt til møder med politikere og menneskerettighedsforkæmpere.

Croxatto ligner arketypen på en ung argentinsk gentleman. Han er velklædt i jakke og hvid skjorte. Mens han suger sin mate i sig, taler han med vrede og indignation om det, han ser som et af de mest giftige eksempler på politisk forfølgelse:

”Castillo måtte altid kæmpe imod oligarkiet i Lima. De accepterede ham aldrig ved magten.”

Kan du forklare baggrunden? Hvem er Castillo?

”Pedro Castillo kommer fra provinsbyen Cajamarca. Han er fra en af de fattigste dele af Perus befolkning. Han var aktiv i lærernes fagforening og formåede at opbygge en stor bevægelse dér. Han plejede at sidde på jorden og spise frokost med de andre skolelærere, når de holdt stormøder. Han har en enorm kontakt med de fattige og de oprindelige folk, fordi han selv kommer fra de lag.

Så snart resultatet af præsidentvalget var klart, ville højrefløjen og oligarkiet ikke acceptere det. De sagde, at de indfødte folks stemmer ikke talte, at de ikke kunne finde ud af at stemme, at de var analfabeter osv. Det var først efter et massivt pres, hvor rondas campesinas (bøndernes organisationer, red.) lavede en march ind mod hovedstaden Lima, at resultatet blev accepteret og Castillo udnævnt som sejrherre.”

Et statskup i institutionel forklædning

Hvad ville han med magten?

”Castillo ønskede blandt andet et opgør med de kontrakter, som de multinationale virksomheder inden for bl.a. minedrift har med den peruvianske stat. Disse kontrakter udløber i 2026, og Castillo ønskede ikke at forny dem. Han ville have en økonomi, hvor staten spiller en større rolle. Det er en af hovedårsagerne til, at de udførte et statskup mod ham.”

Hvorfor mener du, at han blev væltet af et statskup?

”Fordi kongressen ikke fulgte den korrekte, legale procedure for at afsætte en præsident. De brugte en anden paragraf i grundloven, som ikke handler om magtmisbrug. Derudover overtrådte de en række ting i kongressens egen forretningsorden, ligesom højesteret også misbrugte sine beføjelser ved at påtale sagen samme aften – uden der overhovedet var startet en retsproces.

Det er meget lettere at påpege et statskup, når der er fire kampvogne udenfor et præsidentpalads som i Chile i 1973, end når det sker med en institutionel forklædning som i Peru. Vi har også set tanks og militær vold i Peru – det er bare sket senere. Forleden brød hæren f.eks. ind på San Marcos Universitetet i Lima og arresterede de studerende.

Men kig også på det store billede: En ny præsident kommer ind i stedet for Castillo. Vedkommende fører en fundamentalt anderledes politik og bruger den militære magt til at konsolidere sig på magten. Den slags forandringer gennemføres via et statskup.”

Institutionerne gav ikke Castillo lov til at regere

Der er mange, som siger, at Castillo havde overtrådt Perus grundlov. Hvad siger du til det?

”Selv hvis han havde gjort det, så eksisterer der procedurer for at afsætte og retsforfølge en præsident. Man kan ikke bare fjerne en præsident uden at overholde procedurerne. Udover at bruge en forkert paragraf, så havde de heller ikke det fornødne antal stemmer i kongressen: De manglede tre stemmer. De fængslede ham også, inden han overhovedet var blevet afsat af kongressen. Det er også ulovligt.

Castillo havde ryggen mod muren og kunne ikke få lov til at regere i landet længere. Institutionerne i Peru gav ham simpelthen ikke lov.

Statsanklageren, ombudsmanden og dommerne har alle forbindelser til fujimorismen (udtryk som referer til Perus tidligere præsident Alberto Fujimori, som ofte er blevet kaldt en diktator, red.). Alle disse institutioner blokerede for Castillos virke. De ville ikke godkende udnævnelsen af ministre. De stoppede omkring 60 lovforslag. De ville ikke engang give ham tilladelse til at rejse ud af landet. Forestil dig en præsident, der ikke får lov til det!

Det var en af grundene til, at Castillo ønskede en ny grundlovgivende forsamling. Det skulle sikre nye institutioner, der ikke blokerede for, at den del af befolkningen, som Castillo repræsenterer, kan deltage i det politiske liv.”

Castillo er fast besluttet på at kæmpe videre

Castillo er i fængsel nu. Har du talt med ham?

”Ja. Han er ved godt mod. Han er fast besluttet på at kæmpe videre.”

Og hvad med hans retssag?

”De forsøger hele tiden at forhale den. Til at starte med anklagede de ham for forbrydelser som ’angreb på ro og orden’ og ’oprør’, men de finder hele tiden nye ting og dropper andre sigtelser. Han har nu været varetægtsfængslet i knap syv måneder.

De har anvendt en kuriøs juridisk paragraf, som hedder næsten på fersk gerning, som eksisterer i det peruvianske retssystem. Det er den, de bruger til at holde ham fængslet. Det gør de, fordi de ikke ønsker, at han skal kunne føre sin sag i frihed. Hvis han var løsladt og kunne tale frit, ville retssagen blive en helt anden, for så ville han kunne holde stormøder og tale direkte med folket. Det vil de for alt i verden undgå.”

Hvad sker der i Peru nu?

”Oprøret mod statskuppet fortsætter. Der er over 70 døde nu. Repressionen er så omfattende, at den præsident, de har indsat, Dina Baluarte, i folkemunde kaldes for Dina Balearte (et ordspil som betyder skyder på dig, red.). De har udskudt og udskudt et lovet præsidentvalg. Lige nu taler de om, at det måske vil finde sted i 2024, men der er ingen klar indkaldelse til valg.

Den nuværende regerings brug af militær til at undertrykke protesterne er en voldsom forbrydelse. Jeg er sikker på, at de internationale instanser på et tidspunkt bliver nød tilt at se på den her sag med større alvor. Som jeg sagde til en medarbejder i FN: Hvis I bare lader som ingenting i forhold til Peru, så er det jeres eget renommé, som er på spil.”