Strejke lammer 60 britiske universiteter

På en lang række britiske universiteter har de ansatte nedlagt arbejdet i protest over markedsgørelsen af uddannelsessystemet. Lukas Slothuus rapporterer for Solidaritet om en strejke, “der er tæt forbundet med valget 12. december.”

---

Af Lukas Slothuus

Alt imens universitetsdebatten hærger i Danmark, og humaniora-studerende har blokeret dele af KU, har over 45.000 medlemmer af fagforeningen for de britiske universitetsansatte, ‘University and Colleges Union’ (UCU), for andet år i træk nedlagt arbejdet, og er gået i strejke. Fordelt på hele 60 universiteter dækker konflikten over en million studerende i alt. Konflikten handler om fem krav: Forringelser i pensionsordningen, faldende realløn, prekære arbejdsforhold især for yngre ansatte, lønforskelle pga. køn og etnicitet samt uholdbart store arbejdsbyrder.

Tre deltagere, der er aktive i fagforeningen, fortæller om strejken: ‘Sarah’, lektor ved University of London; Guy Aitchison, lektor ved University of Loughborough; og Maev McDaid, ph.d.-studerende ved University of Sheffield.

Pensioner

Det er særligt det første krav – at stoppe massive forringelser i pensionsordningen – der er det centrale tema i konflikten. Universiteternes sammenslutning, Universities United Kingdom (UUK) har pålagt de ansatte at bidrage langt mere til pensionsopsparingerne, for at dække et påstået underskud i pensionsfonden. I gennemsnit står de ansatte til at miste £240.000, altså over 2 millioner kroner.

En endnu større strejke sidste år førte til, at UCU og UUK blev enige om at søsætte et fælles ekspertpanel, der havde til opgave at vurdere situationen nærmere og nå til enighed om en bedre løsning. UUK har imidlertid afvist ekspertpanelets anbefalinger, hvilket har ført til dette års store strejkeaktion.

Sarah forklarer, hvordan lovgivningen modarbejder strejkeaktioner i Storbritannien: “Vores evne til at strejke er voldsomt begrænset af restriktive fagforeningslove, der kræver mindst 50% valgdeltagelse i fagforeningen. Faktum er, at vi på trods af dette så den største strejkeaktion i britisk universitetshistorie i 2018, og at vi nu har en næsten lige så stor aktion.”

Omfanget af strejkeaktionen, og at den rent faktisk nåede de 50 %, er ifølge Sarah et stærkt tegn: “Et tegn på den udbredte vrede blandt arbejdere på universiteterne, samt den øgede mobilisering blandt menige medlemmer, der presser på for grundlæggende forandringer. At strejke er absolut nødvendigt i kampen for strukturelle ændringer i universitetssystemet.”

Maev McDaid fortæller om strejkens omfang: “Tre af byens fire universiteter er i strejke, og vi skiftes til at besøge hinandens barrikader for at vise solidaritet. Strejken ender onsdag, men vi fortsætter med at organisere os mod de usikre ansættelsesforhold på universiteterne.”

Faldende realløn

Et andet hovedpunkt er lønvilkårene på universiteterne. På et årti er reallønningerne faldet med 20%, hvilket rammer de yngste akademikere hårdest, da de vil befinde sig længst tid i et dårligere lønsystem. Samtidig modtager næsten halvdelen af alle universitetsrektorer over £300.000 om året, altså over 2,6 millioner kroner i årsløn.

Det ser Sarah i en bredere sammenhæng: ”Vi har set en stor stigning i undervisningsudgifterne (de såkaldte tuition fees, red.), og optaget er øget markant. Men investeringer i personalet har ikke fulgt med denne udvikling – selvom mange universiteter kører med overskud. Så antallet af studerende pr. ansat er eksploderet, og vi kan ikke tilbyde den form for undervisning, der er nødvendig, hvis vi vil tage vores studerende seriøst. Et nøgleslogan på vores strejkevagt er: ’vores arbejdsforhold er jeres læringsforhold’.” Guy Aitchison siger: “Jeg har oplevet en imponerende mængde støtte fra de studerende på barrikaderne, som har formået at forbinde de ansattes kamp med deres egne udfordringer med gæld og prekaritet.”

Prekære arbejdsforhold

Samtidig med den faldende realløn er nemlig en massiv vækst i prekære arbejdsforhold, kendetegnet ved korttidsjobs og usikre vilkår. Halvdelen af alle universitetsansatte i Storbritannien er på usikre kontrakter, hvor arbejdstiderne hverken er fastlagte eller garanterede, og har ofte en slutdato, hvilket giver mangel på jobsikkerhed i en længere periode. Det gør det svært for de ansatte at planlægge både privatøkonomi og karriere, da deres liv er forbundet med stor usikkerhed. Næsten alle dem, der er ramt af prekære arbejdsforhold, befinder sig nederst i lønhierarkiet. Universiteternes topchefer og professorer lider ikke i udstrakt grad af sådanne problemer. Over hele sektoren er det over 70% af de ansatte, der er på tidsbegrænsede kontrakter.

Guy Aitchison forklarer, hvordan dette nu er blevet et centralt emne: “Noget der især er godt ved denne strejke har været, at vi nu italesætter problemet med usikre og prekære ansættelsesforhold. De er en moralsk skandale, der har været forbigået alt for længe. Jeg har store forhåbninger om, at vi kan opnå fremskridt med dette problem.”

I Sarahs øjne er konsekvenserne af de prekære jobproblemer massive: “Det er nu en udbredt oplevelse, at man bliver nødt til at flytte fra den ene midlertidige kontrakt til den næste – eller at man må stykke forskellige, timelønnede adjunktstillinger sammen. De psykologiske konsekvenser af prekaritet – især hvis man bor i en by så dyr som London – er katastrofale.”

Ligeløn

En yderligere årsag til strejken er mangel på ligeløn mellem kønnene og forskellige etniciteter. Sarah siger, at “strejken adresserer institutionel racisme og sexisme inden for universitetssektoren – hvor lønforskelle er udbredte”.

Den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på universiteterne er 13,7 %, og blot én ud af fire professorer er kvinder, hvoraf 92% er hvide. Det betyder, at et mangfoldigt samfund som det britiske, i vid udstrækning uddannes af et professorat, der er markant overrepræsenteret af hvide mænd, som ikke afspejler diversiteten blandt de studerende. Forskellen i lønnen mellem hvide og etniske minoriteter er på 9 %. Altså er der tegn på tydelig diskrimination både i forhold til køn og etnicitet på universiteterne. Maev McDavid fortæller, at der især har været mange kvinder blandt strejkevagterne på hendes universitet: “Kvinder er i stort antal repræsenteret i strejken, og lønforskellen mellem mænd og kvinder på mit universitet er 6 % højere end landsgennemsnittet”.

Arbejdsbyrder

Sidst men ikke mindst handler strejken om en massiv øgning i arbejdsbyrderne for de universitetsansatte. Delvist afledt af de prekære arbejdsforhold er der sket en stor stigning i ulønnet arbejde. Timelønnede ansatte på universiteterne bliver i gennemsnit kun betalt for 55 % af deres samlede arbejdsbyrde.

Altså er real-timelønnen ikke blot faldet, men andelen af det udførte arbejde der ikke lønnes overhovedet er også steget. Mange ansatte oplever i høj grad, at de drukner i papirarbejde. Administrative og andre opgaver, der ikke handler om forskning og undervisning, tager en større og større del af deres tid.

Sarah forklarer, at “universitetsansatte i stigende grad er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, og at arbejdsbyrderne vokser massivt. En god uge er 55 times arbejde og en enkelt fridag i løbet af weekenden”.

Strejker tæt forbundet til valget 12. december

Guy Aitchison beretter om, at mange har brugt deres strejketid på at føre valgkamp for Labour: “Jeg har vekslet mellem at gå strejkevagt samt at stemme dørklokker for Labour-kandidater i mine nærmeste ‘marginal seats’ (altså valgkredse hvor Labour er i tæt konkurrence med andre partier om mandatet). Det samme har flere andre ansatte på universitetet i Loughborough.”

Altså er strejken tæt forbundet med valget: “Valget har givet en stemning af begejstring til strejkevagterne. Alle snakker om det og muligheden for at tilbagerulle det værste fra de konservatives forfejlede regeringsperiode. Folk har heller ikke kun et kortsigtet perspektiv, for vi ved, at neoliberalismens indtog på universiteterne var en stor del af Tony Blairs Labour. Men for flertallet af folk, som arbejder og læser på universiteterne, er det Corbyns Labour, der vil lave om på disse forhold,” siger Maev McDaid.

“Strejkens succes og kampen imod markedets yderligere indtog på de videregående uddannelses-institutioner er i høj grad afhængigt af, hvad der sker i parlamentsvalget den 12. december”, afslutter Guy Aitchison samstemmigt.

Liste over universiteter med strejkende ansatte

‘Sarah’ er et pseudonym, idet mange prekært ansatte nødigt udtaler sig til pressen, af frygt for repressalier og problemer med at finde nye stillinger. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

---

Lukas Slothuus er ph.d.-studerende og underviser i politisk teori ved University of Edinburgh. Han er en del af den britiske fagforening UCU og har tidligere arbejdet som repræsentant i den britiske studenterbevægelse.

---