Strejke spreder sig: Rørlæggere og elektrikere kæmper for demokrati på arbejdspladsen
En strejke blandt håndværkerne i entreprenørfirmaet Kemp Lauritzen spreder sig, efter firmaet nægtede at anerkende arbejdernes valg af arbejdsmiljørepræsentant. Solidaritet følger sagen
Omkring 100 håndværkere fra entreprenørfirmaet Kemp Lauritzen (K&L) nedlagde mandag 11. maj arbejdet, og tirsdag morgen valgte elektrikere fra hele Sjælland at bakke op. De kræver ret til selv at vælge en arbejdsmiljørepræsentant. ”Det er en kamp for demokrati og sammenhold”, siger hovedpersonen til Solidaritet.
Strejken er en protest imod, at ledelsen i firmaet nægter at anerkende kollegaernes valg af en arbejdsmiljørepræsentant, der fandt sted på et klubmøde i april.
”Det handler om vores ret til sammenhold og demokrati på arbejdspladsen. Vi kræver, at ledelsen anerkender kollegaernes valg”, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten, som foretrækker at være anonym. Tirsdag morgen 12. maj var han mødt op sammen med kollegaer hos Rør- og Blikkenslagernes Fagforening på Sluseholmen.
Samme morgen besluttede 120 elektrikere på firmaets byggepladser i Kalundborg, Nordhavn, Københavns Lufthavn og Hillerød at nedlægge arbejdet. Tillidsmanden for rørlæggerne gav en orientering kl. 11:15 om status på forhandling mellem parterne. Han kunne oplyse, at der hverken er udsigt til en løsning på konflikten eller til mægling og dialog.
Faktisk har firmaet valgt at give tillidsmanden en skriftlig advarsel for ”illoyal opførsel” på grund af opslag på en Facebook-gruppe, hvor han kritiserer ledelsen i Kemp Lauritzens holdning til tillidsfolk og arbejdsmiljøet.
Ifølge Solidaritets oplysninger fortsætter strejken onsdag. Og senere tirsdag samles medlemmer af syv faglige klubber for elektrikerne i hovedstaden til fællesmøde for at snakke om, hvordan de kan støtte op om rørlæggerne og deres arbejdsmiljørepræsentant.
Der er startet en indsamling for at støtte de strejkende håndværkere og rørlæggernes klubkasse på MobilePay-nummeret: 0169AW.
Opdatering 13. maj: Rørlæggerne vandt den faglige konflikt. Læs Solidaritets reportage her.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
