Styr lige din stråmand

Det skorter ikke på stråmænd i debatkulturen på nettet. Særligt Dansk Folkeparti har nærmest gjort det til en del af deres kommunikationsstrategi at skyde folk meninger i skoene, mener Pernille Loumann.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

Af Pernille Loumann

Når man deltager i den offentlige debat i avisspalter, på Twitter eller andre steder, bliver man gang på gang udsat for et meget trættende fænomen, som af og til gør, at man nærmest ikke orker mere, nemlig stråmandsargumenter. De er ulidelige, fordi de afsporer debatten, og fordi de udmatter debattørerne enormt.

Et stråmandsargument er et argument eller en påstand, hvor man tillægger sin modstander et karikeret synspunkt, for derefter at angribe dette synspunkt, som ens modstander slet ikke har, men som til gengæld er nemt at angribe.

Et aktuelt eksempel er Inger Støjbergs stråmand om, at alle, der kritiserer hende, skulle være tilhængere af barnebrude. Det er jo slet ikke til at holde regnskab med, hvor meget energi der efterhånden er blevet brugt på at forklare, at ingen har argumenteret for, at 50-årige mænd skal være gift med 10-årige, og at det overhovedet ikke er det, sagen drejer sig om.

Barnebrude og samtykkelov

Dermed sker der to ting. For det første går der dyrebar tid fra at diskutere dét, som egentlig er sagens omdrejningspunkt – nemlig om Inger Støjberg bevidst har foranstaltet en ulovlig praksis i sit ministerium, og om hun har vildledt Folketinget – og for det andet risikerer man, at mennesker, som har ringere muligheder for at sætte sig ind i komplicerede debatter, begynder at abonnere på stråmænd i stedet for virkelige argumenter. Det er fx min opfattelse, at der findes en ikke ubetydelig gruppe mennesker i Danmark, som faktisk tror, at de, der er kritiske over for Inger Støjberg, er tilhængere af barnebrude, og det er jo virkelig ærgerligt for den demokratiske debat.

En anden meget udbredt og irriterende stråmand, der florerer for tiden, er den, at mennesker, der er tilhængere af en samtykkelov, mener, man skal underskrive en kontrakt eller logge ind med NemID for at have sex med nogen. Det er der af indlysende grunde aldrig nogen, der har foreslået, men så kan vi da spilde tiden med at snakke om det, i stedet for at gøre noget ved det kæmpestore problem, at der stort set aldrig falder dom i voldtægtssager i Danmark.   

“Også på ligestillingsområdet vrimler det med stråmænd. Feminister skal som det første altid lige bruge tid på at forsikre deres debatmodstandere om, at de ikke hader mænd… Men lad os da endelig tage den én gang til for prins Knud: Feminister kan både være gift med mænd, være venner, kollegaer og kærester med mænd – de kan sågar være mænd! Kan vi så komme videre?”

Også på ligestillingsområdet vrimler det med stråmænd. Feminister skal som det første altid lige bruge tid på at forsikre deres debatmodstandere om, at de ikke hader mænd. Det er en stråmand, der er så dum og alligevel så sejlivet, at den effektivt har obstrueret ellers meget nødvendige diskussioner om, at kvinder stadig tjener mindre end mænd, at barselsorlov, huslige pligter og samvær med børn er så ulige fordelt, at vi har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden, at kvinder er underrepræsenterede i medier, i kulturen, i politik, i ledelser osv. osv. Men lad os da endelig tage den én gang til for prins Knud: Feminister kan både være gift med mænd, være venner, kollegaer og kærester med mænd – de kan sågar være mænd! Kan vi så komme videre?

DF er stråmændenes mester

Jeg ved ikke, om stråmænd er mere udbredte på højre- end på venstrefløjen, men i hvert fald har et parti som Dansk Folkepart gjort stråmænd til en helt central del af deres politiske kommunikation. De har bl.a. opfundet stråmændene ”Regeringen vil sende alle vores penge til EU,” ”Venstrefløjen synes, alle skal kunne få asyl i Danmark” og ”De Radikale tror, man kan løse alting med frisind,” som de herefter tamper løs på, hver gang lejligheden byder sig.

Partiet bygger ligefrem kampagner op, hvor stråmænd præsenteres i ironiske (og som regel utroligt kiksede – sorry) grafiske fremstillinger på sociale medier, så man får det indtryk, at regeringen er i gang med at indføre sharia i Danmark, eller at Mette Frederiksen sender gratis penge til dovne sydeuropæere (som i kampagnen godt nok mest ligner Søren Espersen på charterferie). Også barnebrude-stråmanden har selvfølgelig fået DF’s grafiske afdeling (hvem ER de mennesker?!) på overarbejde – man skal jo ikke lade en god stråmand, der sætter etniske minoriteter i et dårligt lys, gå til spilde. 

Selvfølgelig kan man være så meget en nybegynder inden for et område, at man uforvarende kommer til at fremføre uigennemtænkte argumenter, som kommer til at fremstå som stråmænd. Nogle mennesker, der ikke har fået fulgt tilstrækkeligt med, tror måske vitterligt, det er blevet foreslået, at man skal underskrive en kontrakt for at have sex. Men hvis man er fuldtidspolitiker, journalist eller redaktør, hvis man skriver klummer, stiller op i TV-debatter eller er meget flittig på Twitter, så er det mindste, man kan gøre altså at sætte sig bare en lille smule ind i det emne, man udtaler sig om. For hver gang du kører løs med ”Jamen, er du tilhænger af barnebrude da?” eller ”Vil du kastrere alle mænd?” gør du lige debatten lidt mere idiotisk. Du ved jo bedre. Så styr lige din stråmand, altså.