Sved, sæd og tårer på flygtningens vej til Europa. Anmeldelse af “Selamlik”

Jeg får egentlig lyst til ikke at anmelde bogen, men snarere at skrive med forfatteren. En anmeldelse føles for åben – bogen føles privat. Min læsning af hovedpersonen Furats fortælling er privat. Intim.

Sved og sæd; de kropsvæsker går igen i scener på tværs af årene med Syriens skiftende politiske overhoveder, borgerkrig og flugt. Men det er ikke det intime ved kroppens væsker og deres udveksling mellem Furat og de elskende mænd. Det private og intime strømmer snarere ud fra de sansende og billedlige beskrivelser i Furats indre verden.

Fra den dybe ensomhed i asylbygningen i en svensk landsby, hvor kirkegårdens afdøde bliver til venner, der lytter til minderne om de begravede kære i Syrien; om de døde og døende, som Furat flygtede iblandt, skjulte sig iblandt, sov med.

På mystisk vis opsluges hverken læser eller fortæller nogensinde helt af modløshedens mørke. I stedet får forfatter Khaled Alesmael gang på gang skovlen under læseren med sine umærkelige glidende overgange fra trivielle realistiske asylmiljøer til dampende hed gruppesex.

Montage-fortælling

Vi springer konstant i tid: Fra værelse 333 på kollegiet, hvor 18-årige Furat holder stævnemøde med sin første elsker: Ali som studerer medicin og beundrer Furats romanlæsning.

Langt frem til asyltiden i Sverige, midtvejs bagud til revolutionstiden i Damaskus, hvor kæresten Pierre trodser den risikable vej fra Aleppo for at favnes i Furats lille lejlighed i et myldrende uformelt, etnisk blandet kvarter.

Jeg er taknemmelig for, at fortællingen ikke er lineær. En mere helstøbt spændingskurve ville gøre vold på indholdet og fratage romanen den uplanlagte, realistiske og kaotiske ånd, som Alesmael formidler med trådene mellem oplevelser og erindringsbilleder. Her er ingen fast slutning eller begyndelse, og en meningsgivende struktur øjnes kun i tilbageblik.

De mulige eksplosioners land

Frygten for de mulige eksplosioner på Furats færd gennem Damaskus er så sanselig og nærværende, at det hver gang undrer læseren, når der ikke faldt nogen bombe alligevel.

Måske er det netop krigens væsen. Ikke blot den dramatiske vold, men i høj grad også den latente trussel, den nærværende frygt i nakken, som kan vækkes når som helst.

I en barsk, men triviel, scene mister Furat sin hund Souriati, ”Mit Syrien”. Det bliver en symbolsk forløber for Furats tab af sit hjemland. Hårdt presset af Pierre pakker Furat sit grej og forlader sit Syrien. Han efterlader sine spredte familiemedlemmer – levende og døde. Men minderne tager han med sig.

Asyl-Sverige

Det er hårdt at læse om fremmedgørelsen som asylansøger i Sverige. Man kan fristes til at tro, at homotilværelsens dobbeltliv i Syrien må have rustet Furat til at holde sin selvfølelse og værdighed i hævd i mødet med bureaukratiske, kafkaske ansøgninger og følgende afslag på vintertøj, spontan asylbolig-forflytning, overpyntede jurister og tolke med åndsfraværelse og dårlige oversætterevner.

Eller måske har hans sans for selvopretholdelse snarere rødder i moderens råd om ”ikke at sørge over det triste i dag; alting forandrer sig hele tiden, og i morgen vil i dag allerede være fortid.”

Frygten i krigszonerne var med til at drage elskende mænd sammen, i beroligelse og ekstase, også bare for en stund. Samtidig er frygten for at blive afsløret som homoseksuel med til at skille mulige åndsfæller fra hinanden.

I et episk afsnit trodser Furat denne barriere — med sin store snilde udi hentydningernes ædle kunst — og opnår en rørende forening af trøst, længsel og forløsning med en ligeledes nærhedshungrende og isoleret roommate i den svenske asylbolig. Sæd og sved blandes med et væld af tårer.

Når smuglet bliver til smugler

Furats flugt-erindringer åbner op for en brutal og usædvanligt LBGT-fyldt underverden i Istanbul. Transkønnede sexarbejdere på tværs af bordeller og flygtningesmugling. Nådesløs justits er viklet sammen med salg af kropslig omsorg i Tyrkiets flygtningelimbo ved porten til Europa. Furats indre grænser sættes for alvor på prøve.

Her krydser Furats homo-erfaringsverden sig med transkønnede liv i en særlig underverden, vi sjældent eller aldrig hører om i Nordeuropa. Fra en rystende og dybt personlig vinkel modsiger hans oplevelser vores europæiske billede af ”griske menneskesmuglere” versus ”uskyldige smuglerofre”.

Syrer og homo

Khaled Alesmael gør med Selamlik modstand mod den i Europa herskende fortælling om kønnede og seksuelle minoriteter som antitesen til islam. Troen fortælles som en del af Furats eksistentielle væv. Præcis ligesom hans homoseksualitet.

Romanen beretter skånselsløst om homofobiens latente og aktive trusler, både i Aleppo og Damaskus, på flugten i Tyrkiet og i en middelhavsbåd, samt i det svenske asyl- og skolesystem.

Samtidig øjnes ingen trang til at forbinde homofobi med hverken religiøs eller politisk overbevisning. Furats personlige og nære forhold til koraner af forskellig udformning, til islamiske og kristne trosspørgsmål er en lige så stor del af fortællestrømmen som de seksuelle oplevelser med og venskabelige bånd til mænd fra dampbade, diskoteker og barer.

 Når Alesmael ikke skildrer nogen større modsætning mellem at være syrer og homo, muslim og homo, maskulin og homo, gør det samtidig Furat til en forunderlig ‘hel’ karakter, på trods af hans dobbeltliv.

Den afslappede, den overraskede, den liderlige, den inspirerede Furat; selv den paniske Furat, under senge i Malmö og i Damaskus. Romanen skildrer alligevel altid en hel Furat.

Denne ’hele’ Furat er behagelig at opholde sig med, et trygt og hjemligt ‘jeg’ at rejse gennem fortællingen med. I et queer-perspektiv er det en stor kvalitet ved bogen.

Khaled Alesmaels montage-agtige roman om Furat – som er syrer og homo til benet – er ingen mild kop te. Men derimod en sidevender af stærke oplevelser, sørgmodige, smukke og livsglade minder, fyrige fantasier. Læs den med et lommetørklæde ved hånden.

“Selamlik”
Forfatter: Khaled Alesmael
Forlaget Ti Vilde Heste, 2024.
264 sider. 280 kr.
Originalsprog: Arabisk
Oversætter: June Dahy

Hvis du vil vide mere om dobbeltrollerne som migrant om migrantsmugler, har antropolog Line Richter beskæftiget sig med netop det. Her er en af hendes gode artikler om emnet.