Techgiganternes kamp er gift for den amerikanske kapitalisme. Ikke en gift der slår den ihjel, men som tværtimod gør den værre
5 min. læsetid

De fire store techgiganter er underlagt et nyt kritisk fokus fra de amerikanske myndigheder. Det handler om konkurrenceforvridning, overtagelse af vitale infrastrukturer og i bund og grund en ændring af magtforholdene i den amerikanske økonomi.


Af Jørgen Lindgaard Pedersen

For lidt over en måned siden blev der over flere dage foretaget høringer i USA’s Kongres af nogle af topcheferne fra de største techvirksomheder i verden. Det var bl.a. Facebooks Mark Zuckerberg, Googles Sundar Pichai, Amazons Jeff Bezos samt Tim Cook fra Apple, der var placeret på anklagebænken.

Formanden for Konkurrenceudvalget i Repræsentanternes Hus, David Cicilline, konkluderede efter høringen:

“Selv om disse dominerende selskaber muligvis stadig producerer nye og innovative produkter, dræber deres dominans de små virksomheder, produktionen og den overordnede dynamik, der er motorerne i den amerikanske økonomi.”

Det er bemærkelsesværdigt af flere grunde.

Et sjældent kritisk fokus på økonomi og konkurrence

Indtil for et par år siden var befolkning og politikere i overvejende grad stolte af de amerikanske techmirakler. Det er centralt at bemærke, at det nu ikke længere kun er vigtigt for politikerne at rette blikket mod krænkelser af enkeltpersoners privatliv. De amerikanske politikeres fokus er nu ændret til også at se kritisk på økonomien i de fire store techvirksomheder.

Fokus er begyndt at handle om konkurrenceforvridning. Langt de fleste af politikernes spørgsmål gik nemlig på, hvorledes techvirksomhederne bestræbte sig på at forhindre konkurrenter i at konkurrere mod dem. Kun fantasien syntes ud fra svarene at sætte grænser. Opkøb af ”truende konkurrenter” synes at være en udbredt metode. Det er dog værd at bemærke, at konkurrenternes konkurrenceparametre kun er på snævre felter – ikke på den sociale tjeneste som helhed.

Techgiganterne er begyndt at opsluge vitale dele af samfundet

Et første eksempel på, hvordan størrelse og vækst påvirker de fire store techgiganter er, at de alle har travlt med at trænge ind i den langt større økonomi uden for telekommunikation, IT og sociale medier, hvorfra de jo kommer. De køber virksomheder op i primært sundhedssektoren, som er langt mere privatiseret i USA end i Danmark, men også i uddannelse og underholdning. Virksomhederne er tilsyneladende meget bevidste om, at markedet for sociale medier er ved at have nået sine grænser. Hidtil har det, specielt for Facebook og Google, været data om brugernes personlige forhold, de har kunnet sælge videre i form af bearbejdede analyser til kommerciel og politisk anvendelse. Hvem husker ikke skandalen om f.eks. Cambridge Analytica og dets rolle i højrefløjspropaganda ved sidste præsidentvalg i USA.

En pengefabrik der fjerner penge fra staterne

Et eksempel på, hvordan størrelse og vækst virker, ser vi i forbindelse med Facebooks forsøg på at etablere en slags centralbank med adgang til at udstede sin egen valuta. Almindelige kommercielle banker kan udstede lån og i den forstand skabe penge, men kun i centralbankernes pengeenheder såsom dollars eller kroner. Zuckerbergs projekt handler om at skabe en helt ny pengeenhed, Libra. Herved kan den Facebook-styrede centralbank blandt andet tilegne sig et rentefrit lån fra alle dem, der har Libraen stående på deres konti.

“Et eksempel på, hvordan størrelse og vækst virker, ser vi i forbindelse med Facebooks forsøg på at etablere en slags centralbank med adgang til at udstede sin egen valuta.”

+

Et tillokkende valg for mange Facebook-brugere, fordi projektet siges at ville fjerne pengeoverførselsgebyr fra nationale valutaer til Libra, men ikke vekselgebyret fra Libra til anden national valuta. Libra har desuden et antal (28) partnere, der er store, især amerikanske firmaer, som via projektet vil opnå en stor ekstra kundebasis. Kort fortalt vil kunderne kunne få gavn af lavere priser, hvis de køber i Libra i stedet for at omveksle til nationale valutaer og handle på nationale markeder. Hertil skal det erindres, at Facebook har 2,6 milliarder registrerede brugere. Hvad Facebook ikke nævner er, at det sikkert bliver muligt at undgå betaling af visse forbrugsafgifter til de nationale stater.

En ny kapitalisme, der er endnu værre for USA end den eksisterende kapitalisme

Det udgør et stort problem for amerikansk kapitalisme, specielt på det pengemæssige område, at de fire store techgiganter, særligt Facebook, begynder at drømme om at kunne handle som en egentlig stat. Primært fordi de udgør en trussel mod resten af det amerikanske erhvervsliv, som i samlet størrelse langt overgår techvirksomhederne. Ejerne af de millioner af små og mellemstore amerikanske virksomheder trues allerede på overlevelsen takket være de høje monopolpriser, de skal betale til giganterne for marketing- og regnskabsydelser. Det er nok et spørgsmål om tid, før vi ser en ”Giganternes Kamp” med interne slagsmål mellem de fire store. Kampe der skyldes, at de trænger ind på hinandens markeder som f.eks. sundhedsområdet, undervisning og finansielle ydelser. Hvis Facebook slår igennem med deres idé om, at de kan trykke deres egne penge, så vil Google og Amazon sikkert også forsøge sig i branchen. Det vil ikke længere kunne postuleres, at hvad der er godt for Facebook, Google eller Amazon også er godt for USA.


Jørgen Lindgaard Pedersen

Økonom og tidligere lektor fra Danmarks Tekniske Universitet. I dag er han formand for Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK).

Læs mere af Jørgen Lindgaard Pedersen