Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
7. maj. 2020

Tibetkommissionen sætter slutdato på undersøgelse

Coronakrisen og 159 millioner dokumenter har forsinket Tibetkommissionens arbejde, men nu lover den at være færdig inden udgangen af 2021.

Det tibetanske flag, som blev revet ud af hænderne på demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012. Otte år efter er der endelig sat en slutdato for Tibet-kommissionens undersøgelse af sagen.

Coronakrisen og 159 millioner dokumenter har forsinket Tibetkommissionens arbejde, men nu lover den at være færdig inden udgangen af 2021.


Af Kim Kristensen

Det har hidtil ikke været muligt at sige andet end, at den i hvert fald ikke blev færdig til tiden. Men nu sætter Tibetkommissionen – der undersøger politiets håndtering af demonstranter under et kinesisk statsbesøg i 2012 – endelig en slutdato på sit arbejde.

»Med den usikkerhed der ligger i, at genåbningstidspunktet efter Coronakrisen og det endelige omfang af afhøringer og genafhøringer ikke er kendt, vil Tibetkommission II antage, at Tibetkommission II kan færdiggøre sin undersøgelse og afgive sin beretning inden udgangen af 2021, hvilket Folketinget hermed orienteres om,« skriver kommissionens formand, landsretsdommer Tuk Bagger, i en udtalelse til Folketingets udvalg for forretningsorden og retsudvalget.

Tibetkommissionen skulle ellers have været færdig med sit arbejde »senest« to år efter sin nedsættelse, altså til juli 2020, men allerede sidst år måtte kommissionen meddele Folketinget, at det ikke var muligt, fordi opgaven havde vist sig større end forventet.

159 mio. dokumenter

I udtalelsen henviser Tuk Bagger således til, at Tibetkommissionen indtil nu har modtaget knap 20 terabyte data, svarende til knap 159 millioner dokumenter fra myndighederne, herunder fra funktionspostkasser og fra fulde mailbokse fra mere end 2.400 relevante personer. Og dermed stopper det ikke. Den seneste såkaldte slutaflevering fandt sted i marts, og der udestår fortsat slutaflevering fra enkelte myndigheder.

Forud for coronakrisen var der aftalt slutlevering fra de resterende myndigheder til juni, men det kan nu ikke forventes før »tidligst« to til tre måneder efter, at myndighederne og Tibetkommissionen er genåbnet.

Samtidig har krisen ikke bare sat myndighedernes aflevering på pause. Tibetkommissionen har ikke kunnet læse sig gennem de mange dokumenter, fordi dens medlemmer af sikkerhedsmæssige kun har adgang til dem i kommissionens lokaler og under anvendelse af et dertil indkøbt søgesystem (»Relativity«).

Tibetkommissionen har foreløbig afhørt seks tidligere og en nuværende ansat i politiet, men er dog kommet så langt i søgearbejdet, at det er muligt at danne sig et overblik over, hvilke personer der foreløbigt ønskes afhørt og genafhørt og bliver kontaktet i den kommende tid. Forventningen er i dag, at afhøringer og genafhøringer kan påbegyndes og afsluttes i efteråret og hen over vinteren. Men det afhænger af, hvornår kommissionen og de undersøgte myndigheder kan genåbne.

Radio 24syv har lavet en sammenfatning af begivenhederne i 2012-2013. Morten Bødskov (S) var på daværende tidspunkt justitsminister, og mente der var tale om “tilfældigheder”. Det viste sig senere ikke at holde stik.

23 års tilbageblik

Når det har trukket ud med at få myndighederne til at aflevere materialet til Tibetkommissionen, skyldes det ifølge formanden ikke mindst, at myndighederne har skullet arbejde sig tilbage gennem de 23 år, som undersøgelsen omfatter.

»Det er kommissionens indtryk, at strategien har indebåret arbejde for myndighederne både for så vidt angår kortlægningen af de søgbare systemer og for så vidt angår søgearbejdet i forhold til at fremfinde det relevante materiale i et omfang, der langt overstiger, hvad myndighederne havde forventet, da de estimerede et slutafleveringstidspunkt,« skriver Tut Bagger. »Som følge heraf har de fleste af myndighederne ikke kunnet overholde det slutafleveringstidspunkt, myndighederne oprindeligt forventede«.

Godt nok udspringer Tibetkommissionen nemlig nok af omstændighederne ved besøget i juni 2012 af præsident Hu Jintao, men kommissionen blev genåbnet i juli 2017 (deraf navnet Tibetkommission II), efter det stod klart, at potentielt centrale dokumenter fra Udenrigsministeriet og Københavns Politi aldrig var blevet udleveret til kommissionen. Samtidig fortalte tidligere politibetjente til Berlingske og Danmarks Radio (DR), at det i årtier var fast praksis at krænke Tibet-demonstranters grundlovssikrede rettigheder under officielle kinesiske besøg.

Afsløringerne medførte, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) genåbnede Tibetkommissionen – og bad den granske alle besøg siden 1995.

2 mio. i erstatning

Senest opgjorde Københavns Politi i april regningen for erstatningssagerne til demonstranterne fra dengang. Otte år senere har 101 ud af 104 demonstranter fået medhold i, at politiet forhindrede dem i at ytre sig, da den kinesiske præsident besøgte Danmark. Hver demonstrant har således fået 20.000 kroner i erstatning eller i alt to millioner kroner

Hvor Kina betragter Tibet som en provins, ser andre kineserne som en besættelsesmagt, der undertrykker landets kultur. Under statsbesøget arrangerede Støttekomiteen for Tibet derfor en demonstration.

Men med gruppevogne skabte politiet en blå mur, så flag og andre manifestationer blev holdt skjult for præsidentens kortege. Andre steder rev betjente flag ud af hænderne på fredelige borgere. Ordensmagten sørgede også for, at »FREE TIBET« skrevet med kridt på asfalten foran et hotel blev vasket væk.

I 2017 fastslog Tibetkommissionen – eller som sagt den første af slagsen – at politiet gav klart ulovlige ordrer om, at borgeres kritiske ytringer ikke skulle være synlige for den kinesiske præsident og hans følge.

Ordrerne kunne forklares med en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde skabt. Desuden blev Folketinget gennem flere år misinformeret om, hvad der var sket, noterede kommissionen dengang i en beretning.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Kim Kristensen

Kim Kristensen

Tidligere journalist på Solidaritet. Ansat som journalist på det socialdemokratiske nyhedsmedie Pio. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER