Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
9. april. 2022

Tidligere ung hjemløs: Bolig- og hjemløse-aftalen mangler egnede boligforhold

Kommunerne sagsoplyser ikke ordentligt, og boligminister Kaare Dybvad bruger ikke sit mandat tilfredsstillende. Der mangler reelle politiske løsninger på problemerne i den almene boligsektor, skriver medstifter af Hjemløsemarchen, der selv har oplevet at blive sendt på gaden

Boliggaarden i Helsingør har håndteret sager om skimmelsvamp elendigt, og i dag står størstedelen af boligerne på ‘Vingen’ i tomme som resultat. Foto: Boliggarden.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Fra jeg var 15 til 19 år var min mor og jeg hjemløse i 2015 – 2019. Vi blev hjemløse, da vi flyttede fra en almen bolig på Vingen i Helsingør Kommune under boligselskabet Boliggården, fordi der var sundhedsskadelig skimmelsvamp i boligen, som gjorde os syge. Boligselskabet lavede kun en nødtørftig skimmel-sanering af boligen, og Helsingør Kommunes tilsyn med almene boliger greb ikke ind over for boligselskabet.

“Hjemløshed er et problem, vi som samfund skal løse – det er ikke de almene lejeres skyld.”

Boliggården oplyste os ikke, inden vi flyttede ind om, at husene var fugtskadede, og de hjalp os ikke undervejs, da vi fandt flere steder i boligen, hvor der var fugt og skimmel. Som følge af sagen har vi været hjemløse i 3½ år, er blevet forgældede – og tabte en retssag til Boliggården i november 2017, hvor de tilbageholdt oplysninger, der bekræftede problemerne med skimmelsvamp på Vingen.

I dag står 16 ud af 28 boliger tomme på Vingen. De bliver ikke genudlejet på grund af den sundhedsskadelige skimmelsvamp i boligerne, som vi havde gjort opmærksom på. Boliggården har selv erkendt i en årsberetning for 2019, at “Vingen er den afdeling, der er hårdest ramt med skimmel også i forhold til tomgangsboliger.” Seks år efter vi sagde fra, er Boliggården nu i gang med at lave nye skimmeltest i nogle af husene på Vingen. – Boligerne er stadig ikke skimmel-saneret.

Almene lejere finansierer nye billige boliger

Min sag viser, at der er behov for en boligpolitik med fokus på egnede boliger. Regeringens bolig- og hjemløseaftale fra  26. november 2021 følger op på nogle af de gode forslag fra regeringens hjemløseudspil  25. oktober 2021 – med krav til kommunerne om at iværksætte Housing First, bedre sagsbehandling, handleplaner og egnede boliger i stedet for herberger. Sags-oplysningen er central i kommunernes hjemløseindsats. Det er ubehageligt som hjemløs at blive modarbejdet af kommunen, når de ikke sagsoplyser ordentligt. Og det går især ikke, når man står på gaden og har brug for hjælp.

Men jeg er kritisk over for finansieringen af Fonden for blandede byer, der skal bygge billige boliger som del af regeringens bolig- og hjemløse-aftale. Der tilføres 10 mia. kr. til Fonden for blandede byer fra Nybyggerifonden, som er en lovbestemt konto under Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er finansieret af de almene lejeres opsparede penge. Men hvorfor skal almene lejere betale for samfundsskabte problemer som hjemløshed, manglen på blandede byer og billige boliger? Hjemløshed er et problem, vi som samfund skal løse – det er ikke de almene lejeres skyld.

Har boligminister Kaare Dybvad (S) mistet fornemmelsen for, hvad der foregår udenfor Christiansborg bonede gulve? Hans passivitet gør boligselskaber og tilsyn i stand til at gøre, hvad der passer dem, mener Søren Dahl Nielsen. Foto fra Facebook.

Egnede boliger er nødvendige i hjemløseindsatsen

Aftalen mangler også fokus på sundhedsskadelige boligforhold, som lejerne i de almene boliger betaler for med helbred og økonomi. Egnede boliger handler både om forebyggelse af hjemløshed og dårligt helbred – men også forudsætningerne for at få hjemløse ud af hjemløsheden.

Hjemløse er forskellige, ligesom årsagerne til hjemløshed er forskellige. Derfor fejler Housing First, hvis en lejekontrakt og en handleplan for borgeren med social bostøtte er nok. Forudsætningen for Housing First er, om der er fundet en egnet boligløsning til borgeren. Det er problematisk, når sagsbehandlere bare placerer hjemløse i egen bolig uden at have vurderet, om den hjemløse faktisk kan være i egen bolig.

Regeringens hjemløseaftale igangsætter hyppigere brug af bostøtte-metoderne og vil forhåbentlig sikre retssikkerheden i kommunernes sagsbehandling af hjemløse. Men man har ikke tilført regeringens boligaftale en kvalitetssikring af de boliger, man tilbyder hjemløse i den almene boligsektor.

Boligministeren bruger ikke sin lovgivning til at sikre egnede boliger

Boligminister Kaare Dybvad sagde til et vælgermøde i november 2021, at han ikke vil lade sager som vores overskygge det arbejde, Boliggården ifølge ham gør for at sikre billige almene boliger.

“Det er problematisk, når sagsbehandlere bare placerer hjemløse i egen bolig uden at have vurderet, om den hjemløse faktisk kan være i egen bolig.”

Han vil heller ikke sætte kommunens tilsyn med almene boliger under administration, fordi det er “en meget voldsom ting at gøre” – og det er ikke gjort siden 1966, da man indførte den mulighed. Hans holdning viser, at boligselskabet og tilsynet kan gøre, hvad der passer dem.

Kaare Dybvad kunne ellers have brugt sine juridiske beføjelser som boligminister i Almenboliglovens § 168 til at straffe både almene boligselskaber og det kommunale tilsyn med almene boliger, hvis de ikke lever op til deres drift og tilsyn. Det kunne have løftet kvaliteten af boligerne i den almene boligsektor, nu hvor man vil tilbyde hjemløse egnede boliger. Det kunne have forhindret, at vi blev hjemløse.

Vi savner nogle reelle politiske løsninger, når det gælder boligpolitikken. Der er ikke lavet en plan for at forbedre almene boliger i regeringens hjemløse- og bolig-aftale.


Om skribenten

Søren Dahl Nielsen

Søren Dahl Nielsen

Tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen. Læs mere