Tilbage til fremtiden

Skal vi længes tilbage til tiden før coronaepidemien ramte? For Claus Højsgaard er svaret enkelt: – Et rungende NEJ. – Og hvorfor så det?

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Af Claus Højsgaard

For det første må det snart være gået op for de fleste – undtagen neoliberalisterne i CEPOS – at en verden med begrænsede ressourcer ikke holder til ubegrænset vækst.

Vækst i den kaliber, som vi har haft hidtil, udpiner klodens evne til at regenerere. Vi er godt på vej ud over kanten allerede. Det er faktisk lidt underligt, at de borgerlige partier i Folketinget ikke har opdaget det endnu. Eller i det mindste vil se det i øjnene!

Det er jo netop denne evige jagt på vækst og profit, der skaber de flygtningestrømme, som partierne C, O, V, I og D er så satans bange for. Er det virkelig så underligt, at mennesker som er udsat for krig og elendighed, – der i det væsentligste skyldes jagten på profit – flygter? Svaret er jo NEJ, det er det ikke! 

Siden industrialiseringens indtog i Danmark i 1880erne, har vækst været et mantra. Naturligvis kan man ikke klandre industrialiseringen for at være roden til alt ondt. Den skabte basis for det danske velfærdssamfund. Men det er uomtvisteligt, at med industrialiseringen opstod behovet for de ressourcer, der er ved at være knaphed på i dag. Eller som er ved at ødelægge vores miljø – i kampen på profit frem for bæredygtighed.  

Farvel til status quo

Derfor skal vi ikke tilbage til normalen! 

Hvis vi blindt sigter på, at vende tilbage til status quo efter den nuværende krise, så tror jeg bare, at vi løber ind i den næste krise inden for de næste 10 år.

Lige nu investerer vi som samfund hundredvis af milliarder i at redde virksomheder og dermed arbejdspladser. Det er selvfølgelig nødvendigt. Uforståeligt er det dog, at man kan læse i pressen, at tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har søgt om støtte fra de nationale hjælpepakker på 98.000 kr. til sit firma Rasmussen Global Consulting ApS. Når samme Rasmussen sidste år fik udbetalt udbytte på 1,8 mio. kr. som eneejer af firmaet.  

Vi må samtidig konstatere, at erhvervslivet nu mener, at man ikke kan leve for under 30.000 kr. om måneden. Derfor blev grænsen for lønkompensation hævet. Underligt nok har samme erhvervsliv længe ment, at man ”da sagtens” kan leve for kontanthjælpen på under halvdelen.  

Vi skal droppe længslen efter at vende tilbage til status quo, og i stedet komme tilbage til FREMTIDEN. Vel at mærke en mere solidarisk og grøn fremtid – det må selv erhvervslivet kunne forstå efter, at have været på ”støtten” for milliarder. 

Desværre ser vi nu Cepos og andre forsøge at aflyse klimakrisen med påskud om, at der ikke er råd. Der er tværtimod ikke råd til at lade være med at investere i den grønne omstilling. Når der er råd til at investere et trecifret milliardbeløb i at komme ud af Corona-krisen, må der også være råd til at investere tilsvarende i den grønne omstilling.

Claus Højsgaard er kontaktperson for Enhedslisten Tønder.