Træk og slip-demokrati uden afløb
I Danmark er stress er en duelighedsmedalje, og for de liberale skal valget igen til at handle om de dovne arbejdsløse. Kan de ikke bare flytte det halve land rundt?
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Da kuglestødergeniet Joachim Båt Olsen var blevet for gammel, konkurrenterne for unge, kuglerne for tunge, og overførselsindkomsten fra Team Danmark inddraget, kastede vor bredkæbede helt sig sejrssikkert ud i selvstændig erhvervsvirksomhed. Han havde et godt sportsnavn, og det kan jo klart sælge sportsudstyr. To år efter gik han konkurs med et pænt optimeret og meget effektivt underskud.
Få år efter efter stod den nu igen offentligt betalte Joachim som selfmade mand for LA i fjernsynet, og skældte en arbejdsløs elektriker ud, fordi denne ikke ville flytte fra Sjælland til Jylland, hvor der pt. ekstraordinært manglede et par elektrikere.
Elektrikeren – en ganske almindelig mand – var ved at græde. Han havde sgu ikke været i fjernsynet før, og han synes faktisk ikke at han kunne afvise den fallerede kuglestøders kritik. Han skammede sig allerede før kuglegeniet gav los, men han kunne også mærke, at det der med bare at flytte ikke var en mulighed. Måske havde han familie med kone og børn og netværk og i øvrigt ikke kronerne til at flytte? Hvem ved? Måske denne arbejdsløse elektriker havde været så tarvelig at misforstå pointen, og etablere sig et menneskeliv?
Elektrikeren skammede sig, Joachim borede, og studieværten synes det hele var rigtigt fantastisk fjernsyn, og i dag er stort set alle partierne fortsat grundlæggende enige med kuglestøderen: Også dette valg skal handle om alt for forkælede syge, der kaldes arbejdsløse, og bebrejdes den last og byrde, de alle udgør på det dynamiske Danmarks hellige arbejdsfællesskab, hvor stress er en duelighedsmedalje og børn har bedst af min-i-numsen-normeret omsorg.
Herlig lille lortedam, men hvor fanden er træk-og-slip snoren?
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER