Mette Frederiksen gør sig klar til statsministerens nytårstale 2020. Foto: Mette Frederiksen / Facebook
8 min. læsetid

Sofie Lippert har tre nytårsønsker: Gratis psykologhjælp til unge, investeringer i uddannelse og øget omfordeling gennem skatten. Men både de Radikale og Socialdemokratiet står i vejen for reel, øget omfordeling, så hun frygter, at den nye finanslov bliver det rødeste, vi får.


Af Sofie Lippert

Nu er champagnepropperne poppet op, og vi går ind i et nyt år og et nyt årti. Denne gang med en rød regering, der for ikke så længe siden landede en ræverød finanslov med sine støttepartier. Den finanslov signalerede en markant ændring i dansk politik. Selvom processen trak ud, og samarbejdet mellem venstrefløjen og Radikale ikke altid er en dans på roser, har vi nu taget et skridt væk fra besparelser på velfærden og afgiftslettelser til dem, der har mest. Det giver håb for det røde samarbejde og for, at denne røde regering faktisk bliver den første regering, jeg kan huske, der gør det bedre at være borger i Danmark. Et håb, der får mine forventninger for 2020 til at vokse. Helt konkret håber jeg, at vi det kommende år kan sætte flueben ved tre stærke, røde mærkesager. 

Gratis psykologhjælp til unge 

For det første bør 2020 blive året, hvor vi for alvor tager psykisk sårbarhed seriøst, og tager et skridt i retning af at ligestille psykiske og fysiske sygdomme. Al den tid jeg har været aktiv, har det stået øverst på min politiske ønskeliste, og argumenterne er mange både for den enkelte og for samfundet. Grundlæggende er det et problem, at man i dag skal have dankortet frem, når det ikke er benet der brækker, men psyken der knækker. Mange unge søger først hjælp alt for sent, blandt andet fordi de ikke føler, de har råd. Det får fatale konsekvenser for den enkelte, der kun bliver mere syg af ventetiden – og for samfundet der har stor gavn af en tidlig indsats, som kan holde folk i beskæftigelse. Undersøgelser har vist, at når vi investerer i psykologhjælp til unge, kommer pengene fem gang igen – så selv for dem, der måtte være ligeglad med den enkelte unges vilkår, giver det simpelthen bare god samfundsøkonomisk mening. 

Grundlæggende er det et problem, at man i dag skal have dankortet frem, når det ikke er benet der brækker, men psyken der knækker.

I forståelsespapiret, der danner grundlaget for regeringens opbakning, er det nævnt, at regeringen skal sikre gratis psykologhjælp til unge. Personligt havde jeg håbet, det var én af de ting, der ville ramme finansloven allerede i 2019, men desværre blev det på dén front mest til penge til flere sengepladser i psykiatrien, hvilket helt klart også var tiltrængt. Nu er det dog tid til også at give den tidlige indsats et skub – at indføre gratis psykologhjælp til unge må være en vindersag for både regering og samtlige støttepartier, så det kan nærmest kun gå for langsomt. 

Investeringer i uddannelse

Dernæst bør 2020 ikke bare være året, hvor vi holdt op med at spare på uddannelse, men også hvor vi gik i gang med at investere igen. Hele vores uddannelsessystem har lidt under omprioriteringsbidraget, der hvert år har skåret 2 % af samtlige uddannelser, og er blevet fulgt op af massevis af andre besparelser, der har forringet de unges fleksibilitet – og værst af alt kvaliteten af vores uddannelser i en sådan grad, at det ikke længere er værd at prale af vores fantastiske uddannelsessystem. 

Besparelserne har resulteret i, at der i hele vores uddannelsessystem er skåret ned på feedback og op for selvstudie, hvilket har en afgørende betydning for, hvor dygtige elever og studerende er, når de kommer ud på den anden side. Jeg besøgte på et tidspunkt en SOSU-skole, hvor de helt havde måttet afskaffe den traditionelle undervisning og erstatte den med, at nogle ‘facilitatorer’ lærte eleverne at selvstudere. Det kan vi på ingen måde være bekendt! 

Det er et genopretningsprojekt – og det er altid ærgerligt, når venstrefløjens politik bliver en tilbagerulning af højrefløjens. Men det er også et frigørelsesprojekt, og den slags er altid vigtigt og bør altid stå øverst på vores dagsorden. Især erhvervsskolerne har brug for et gevaldigt løft, så kvaliteten øges og flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse af egen fri vilje – og ikke fordi vi har indført arbitrære karakterkrav, der blot øger uddannelsessnobberiet. Men også resten af uddannelsessystemet har gevaldigt brug for et løft efter årevis med besparelser, og det kan kun gå for langsomt. 

SOSU Nord er blandt landets største social- og sundhedsskoler. Især erhvervsskolerne har brug for et gevaldigt løft, så kvaliteten øges, og flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mener Sofie Lippert. Foto: SOSU Nord pressefoto.

Øget omfordeling gennem skatten 

Sidst men ikke mindst bør en rød regering tage den stigende ulighed i vores samfund seriøst og øge omfordelingen – kun sådan bliver den rød af gavn og ikke bare af navn. Det handler ikke kun om at kunne finansiere uddannelser, psykiatri og klimakamp, men også om det grundlæggende retfærdige i, at de, der har allermest, bidrager mere til den fælles kasse, end de gør i dag. Det handler om det grundlæggende retfærdige i, at alle de, der bliver rige på andres arbejde, giver lidt mere til den fælles kasse. 

Derfor håber jeg, at 2020 kommer til at byde på en øget beskatning af arv, virksomheder og finansielle transaktioner – ja måske endda en millionærskat. For vi har brug for et større opgør med de seneste mange års afgifts- og skattelettelser, der har gjort det endnu mere rentabelt at handle med aktier og arve – og dermed resulteret i at det i mindre grad kan betale sig at arbejde. Som venstrefløj bør vi i det kommende år – og kommende årti – i højere grad gå på barrikaden for, at vi skal beskatte alle de indkomster, der ikke skaber værdi for vores samfund. Fordi vi véd, at uligheden i vores samfund ikke afspejler arbejdsindsats eller kompetencer, men i langt højere grad afhænger af de omstændigheder man er vokset op og lever under. 

Dette nytårsønske er klart det mest ambitiøse og mindst realistiske. Både De Radikale og Socialdemokratiet står i vejen for reel øget omfordeling, og jeg frygter, at den ræverøde finanslov, vi lige har set, bliver det rødeste, vi får. Ikke desto mindre krydser jeg fingre for, at 2020 bliver året, der bringer os tættere på et mere lige samfund – i stedet for at vi endnu engang skal se rigdommen samles på færre hænder.

Værd at huske tilbage på

2020 har længe været et år, vi så frem til med målsætninger og 2020-planer. Det bliver næppe året, hvor vi når alle de mål, vi havde sat, men jeg håber det vil blive et år, vi ser tilbage på som dét år, hvor vi for alvor fik et skift væk fra 00’ernes og 10’ernes sparepolitik. Jeg håber, vi i fremtiden vil huske 2020 som det år, hvor vi igen lavede politik, der gjorde menneskers liv bedre.


Sofie Lippert er landsforkvinde for SF Ungdom og bachelor i matematik. Hun ønsker med egne ord “at få venstrefløjen til at gå mere i offensiven, og skriver derfor om det vi kæmper for – alt det, der skal til for at skabe et mere lige samfund”