Trump version 2: Nyimperialisme og kryptovalutaer – amerikanske milliardærers to nye kilder til rigdom

Fra Saigon 1975 til Ukraine 2022

USA blev efter det forsmædelige nederlag i Vietnam 1975, som det symboliseres af billedet af helikopterflugten fra den amerikanske Saigon-ambassade, historisk set meget tilbageholdende med nye imperialistiske eventyr. Ganske vist invaderede man i 1983 Grenada med den begrundelse, at USA ville stoppe landets tilnærmelse til Cuba. Invasionen af Panama i 1989 havde sin baggrund i præsident Noriegas sandsynlige deltagelse i narkohandel i USA. Begge invasioner var så kortvarige, at de knap nok kan indpasses i et imperialisme-skema.

Vi skal reelt op til de velkendte forsøg på i NATO-regi at lægge pres på Rusland ved at optage tidligere medlemmer af Warszawa-pagten i NATO – herunder de tre baltiske lande og planerne om at optage Ukraine. Dette pres begyndte i 1999 få år efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og fortsatte især i 2004, men med drypvise udvidelser helt frem til 2020. Disse udvidelser skete med stor støtte fra landenes befolkninger som konsekvens af den russiske imperialisme, de gennem flere århundreder i vekslende politiske afskygninger havde været udsat for.

Der er naturligvis forskel på at udvide NATO med de nævnte lande og russisk invasion af en suveræn stat som Ukraine. NATOs gradvise udvidelsesproces indgår ikke desto mindre i en imperialistisk rivalisering mellem USA og dets juniorpartnere på den ene side og Rusland og dets allierede Belarus på den anden side.

Trumps nyimperialisme 2024

Den nyvalgte, men ikke tiltrådte præsident Trump gentog lillejuleaftensdag 2024, hvad han havde givet udtryk for i 2019 ved sit købstilbud til Danmark – at han ønskede magten over Grønland. Politikken vedrørende Grønland blev dog skærpet, idet han nu krævede ejendomsret til og kontrol over landet. Det fremgik ikke klart, om han ville betale eller simpelthen tage landet med magt. Hans første argument var, at kravet blev fremsat af amerikanske sikkerhedshensyn, mens det næste, der nu nævnes er økonomiske interesser i forhold til råstoffer. Begge krav kan USA allerede i dag få opfyldt. Men naturligvis er betingelserne anderledes gunstige for USA, hvis man forinden har erobret Grønland som en koloni.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at de politiske udtalelser om ejendomsret og kontrol ikke alene vedrører Grønland, men også Panama og USAs store nabo mod nord, Canada. I Panama synes kravet om overtagelsen af Panama-kanalen primært at være begrundet i et ønske om, at amerikanske skibe skal kunne sejle gennem kanalen til lavere afgifter end andre lande. I forhold til Canada nøjes han ikke med de allerede tidligere nævnte trusler om, at vareimport fra dette land skal pålægges en ekstra told på 25%ⁱ, men siger yderligere, at han synes Canada skal være den 51. stat i USA. Canada besidder mange af de råstoffer – blandt andet skiferolie, sjældne jordarter samt uran – som Trump og hans oligark-venner siger, de mangler adgang til. Men problemet er i realiteten ikke så meget adgang til de sjældne jordarter; det, det drejer sig om, er rensning og raffinering af jordarterne, et område hvor Kina sidder på de væsentligste kompetencer og patenter.

Trumps nyimperialisme: økonomi forklædt som sikkerhedspolitik?

Selv om Trump forsøger at indhylle sine ekspansionistiske krav i sikkerheds-argumenter, så synes hovedmotivet at være økonomisk – eller mere direkte formuleret profit til de oligarkmilliardærer, der støttede hans valgkamp ved præsidentvalget 2024. Mens sikkerhedshensyn er legitime i offentligheden, så er det ikke tilfældet med simpelt tyveri. Trumps optræden minder om forholdene i Rusland efter kommunistpartiets fald fra magten, hvor både Jeltsin og Putin i begyndelsen, hvor de skulle til magten, fordelte statslige ressourcer til ret få, meget rige oligarker mod økonomisk støtte til deres respektive valg som præsident. At Putin bagefter bankede de oligarker på plads, der ikke havde forstået, at spillet gik ud på, at de fik lov til at udplyndre landets ressourcer, men at de skulle holde sig fra politik, er en anden sag.

Hvad Trump vil gøre, hvis Musk, Bezos, Thiel, Zuckerberg og Silicon Valley-støtterne prøver at tilrane sig magt og penge fra Trump efter hans indsættelse som præsident for anden gang, har vi til gode at se. For Trump kan ikke bruge de midler, som Putin kunne anvende mod de russiske oligarker. Men han kan målrettet begunstige eller modsat begrænse, når det f.eks. drejer sig om oligarkers kontrakter med den amerikanske forbundsstat.

De imperialistiske toner fra Trump synes at være en måde at undgå eller i det mindste at udskyde et opgør med egne oligarker. Dette kræver ressourcer; en del af dem kan han måske finde ved at overtage magten og ressourcerne i Grønland, Panama og Canada.

Trump-parrets og oligarkernes kryptovalutaer

Hvis jeg skal spekulere en smule over, hvorledes Trump kan skaffe yderligere ressourcer til sig selv, familiedynastiet samt den politisk-økonomiske ”familie”, kunne man tænke kreativt med hensyn til udbredelsen af kryptovaluta. Dem findes der mange af, og Bitcoin er blot den mest kendte, og Trump har selv for nylig etableret sin egen version, $TRUMP, ligesom Musk har sin egen favorit, Dogecoin.

Her er der muligheder for at store spillere som Musk og præsidenten selv kan tjene formuer ved at manipulere markederne. Dagbladet Politiken skriver således 30. januar 2025, at Trump de foregående tre dage havde tjent 8 milliarder dollars på sit kryptofirma; det er mere end, hvad han har tjent på sine andre aktiviteter i hele sit hidtidige liv!

Musk har også været ude med udtalelser om, at han forventer prisfald på nogle kryptovalutaer i den nærmeste fremtid. Så vil Trump og konen samt Musk m.fl. kunne købe billigt. Senere hen kan de samme kryptovaluta-ejere sælge deres beholdninger af kryptovaluta til langt højere priser i dollars. Da kryptovaluta-økonomien mest af alt minder om et pyramidespil, kan der vindes og tabes store summer ved disse prissving, og det vel at mærke opgjort i rigtige penge, dollars.

I forbindelse med omlægninger af den enorme gæld, som den amerikanske forbundsstat har – den var ved præsidentskiftet på omkring 35.000 milliarder dollars, hvilket kræver mindst 1.500 milliarder dollars i årlig rentebetaling (med den aktuelle rente på knap 5 % p.a.) – har Trump været fremme med en bemærkning om, at kreditorerne kan få deres lån tilbagebetalt i kryptovaluta. Dette kan være fordelagtigt for kreditorer, så længe kryptovalutaerne stiger i pris målt i dollars. Hvad sker der mon så med hans nyskabte $TRUMP, som jo vil kunne få en stor tilvækst i efterspørgslen, hvis det forslag går igennem? Trumps bestræbelser i første præsidentperiode på at få officielle gæster til at indlogere sig på Trump-ejede hoteller viser, at han i allerhøjeste grad udnytter sit offentlige embede til privat berigelse. Eventuelt kan han dele noget af profitten med Musk. En ekstra krølle på dette spil er, at Melania Trump, præsidentens kone, nu også har oprettet sit eget kryptovaluta-firma, $MELANIA, der således konkurrerer med præsidentens $TRUMP.

Det er værd at bemærke, at ændringer i pengesystemet også var vigtige ved tidligere imperialistiske projekter som f.eks. East India Company (EIC) i Indien i 1600 -1700-tallet. Her var omlægningen af skattebetalingen til EIC til at foregå i kontanter mod tidligere i naturalier en vigtig faktor i nedbrydelsen af det indiske landsby-system. Ja, det er rigtigt læst: EIC havde som privat aktieselskab tilranet sig magt til at opkræve skatter! Det var så sent som i 1858 (det år hvor det store Sepoy-oprør fandt sted), at den britiske stat måtte overtage magten over den indiske koloni, efter at EIC i 250 år havde haft den privatkapitalistiske magt i Indien. Gad vide, om vi er på vej ind i det samme i USA!

En af de ofte oversete fordele ved at sidde på pengeudstedelsen er den såkaldte møntnings-gevinst (engelsk: seigniorage). Den opstår ved, at en kommerciel bank, der ønsker at låne penge ud til en privat virksomhed og ikke regner med at have likviditet nok i sine egne midler, sælger en fordring (lån) på sig selv til centralbanken – i Danmark Nationalbanken – altså et løfte fra den kommercielle bank om at ville betale Nationalbanken en vis rente for at få dette lån. Lånet udbetales af Nationalbanken til den private bank i pengesedler, som ikke giver et afkast. Den kommercielle banks fortjeneste ved disse to transaktioner består i, at den tager en højere rente hos sine egne låntagere, der ønsker lånet – end den skal betale til Nationalbanken. Nationalbankens møntnings-gevinst er således bestemt af den rente, den kan få ved udlån til den kommercielle bank. I Danmark er det derfor Nationalbanken, der opnår møntnings-gevinsten, men bankens overskud går derefter til Finansministeriet. Derved øges statens – altså ikke Nationalbankens – overskud.

Det er denne gevinst plus andre fordele, præsidentparret, Musk og andre ejere af kryptovaluta-firmaer søger at få fat i – en gevinst, der hidtil er gået i den amerikanske statskasse. Disse rentefrie lån fra ejerne af kryptovalutaer kan jo bruges til yderligere økonomisk aktivitet. Man kan her nævne Zuckerbergs Libra-projekt i 2019, som gik ud på at skabe et pengeudstedelses-projekt, der lå uden for centralbankens og internationale statslige institutioners – som f.eks. Den internationale Valutafonds (IMF) – kontrol. Nu er tiden måske moden til at realisere projektidéen, hvis Zuckerberg er villig til at dele profitten med Trump-parret, Musk og nogle af de andre ”familiemedlemmer”?

Sandhed er det stærkeste våben mod Trumplejrens løgne!

Hvad kan der stilles op mod de massive tæppebombninger af løgne og halve sandheder, Trump og hans medsammensvorne sender ud i verden i dag, har gjort uophørligt siden den første præsidentperiode og må formodes at fortsætte med?

Trump-lejren har en betydelig indflydelse på massemedierne, noget man så under den netop overståede præsidentvalgkamp, hvor flere traditionelle, men nu oligarkejede aviser som Washington Post og Los Angeles Times undlod at støtte den demokratiske kandidat, hvilket de ellers havde gjort i årtier. Men indflydelsen er også stærk på sociale medier som Facebook, så derfor er opgaven for de kræfter, der vil bekæmpe løgnene, at afsløre dem og påpege, hvad sandheden er. Jeg har i al beskedenhed forsøgt at gøre dette ved at gøre opmærksom på nyimperialismen som ledetråd for den amerikanske udenrigspolitik samt ved at påvise, hvorledes kryptovaluta-systemet tjener og kan tjene til at føre enorme ressourcer over i de ledende trumpisters private lommer.

Specielt kryptovaluta-systemet er vanskeligt at gennemskue. Det er trods alt lettere at se, hvad der sker, når Trump truer med at erobre Grønland, Panama og Canada.

i Trump har i skrivende stund udsat straftolden for Canada og Mexico i 30 dage.