Leyla Güven er blandt de sultestrejkende, der protester mod Erdogan-regimets overtrædelse af menneskerettighederne. Foto: Ibrahim Benli
4 min. læsetid

En gruppe advokater er netop blevet idømt lange fængselsstraffe i Tyrkiet – men det er bare toppen af isbjerget, mener Enhedslistens Tyrkiet-ordfører. Der er tusindvis af politiske fanger, heraf 331 som sultestrejker, og modstand mod styret oplever hård undertrykkelse fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Alligevel vakler Erdogans magt efter søndagens lokalvalg.


Af Mikael Hertoft

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, strammer nu grebet yderligere om sine politiske modstandere. En domstol i Istanbul har således idømt 18 advokater tilsammen 159 års fængsel. Den længste straf var på 18 år og ni måneder, og blev givet til advokaten Barkim Timtik, for at »finansiere og lede en terroristisk organisation«. Dommen kommer efter en række observatører fra vesteuropæiske advokatsammenslutninger og Amnesty International, der har overværet retssagen, har kritiseret, at de nu fængselsdømte advokater stod under anklage for blot at udøve deres profession efter tyrkisk, europæisk og international lov.
ELDH (the European Association of Lawyers for Democracy and World Human Rights) kalder dommene »en grov krænkelse af retsstatsprincipperne« og kræver en øjeblikkelig løsladelse af advokaterne.

‘Ingen overraskelse i et diktatur’

Dommene over de 18 overrasker ikke Enhedslistens Tyrkiet-ordfører, Søren Søndergaard. Han ser dem som udtryk for, at den tyrkiske præsident ikke bare går efter sine politiske modstandere, men også dem der skriver om dem og dem som forsvarer disse.
»Glem ikke, at Erdogans styre er et af de værste diktaturer i verden,« siger Søren Søndergaard. »Der er flere fængslede journalister i Tyrkiet end i noget andet land – der er tusindvis af politiske fanger – heriblandt mange valgte som medlemmer af parlamentet og borgmestre i kurdiske områder. Der er ikke et fungerende demokrati i Tyrkiet«.

“Der er ikke et fungerende demokrati i Tyrkiet”, mener Enhedslistens Tyrkietordfører, Søren Søndergaard. Her i selskab med Enhedslisten i Suruc, hvor de på Newroz-dagen udtrykker solidaritet med kurderne. Foto: Privat

Adskillige politikere fra det kurdisk-dominerede HDP, sidder således i fængsel mistænkt for terror. Blandt de fængslede politikere er præsidentkandidaten Selahattin Demirtas, der måtte føre den seneste valgkamp, i 2018, fra sin celle, fordi han er anklaget for at støtte terror i form af den militante gruppe PKK, der er på Tyrkiets og EU’s terrorliste – anklager, han benægter. Selahattin Demirtas endte alligevel med at få 8,4 procent af stemmerne.
Samtidig er titusinder – akademikere, lærere og andre – blev fyret efter det blodige kupforsøg i juli 2016, alene fordi de er under mistanke for at være i opposition til præsidenten«

Sultestrejke

De sultestrejkende kræver ophævelsen af isolationen af den fængslede PKK-leder, Abdullah Ôcalan, som siden 1999 har siddet fængslet på øen Imrali i Marmarahavet. Sultestrejken har siden bredt sig til kurdiske aktivister i Canada og Europa. Fey-Kurd opfordrer såvel den danske regering som Europarådet og EU, til ikke at glemme Tyrkiet, og i stedet lægge pres på landet for at få det til at overholde menneskerettighederne.

Ifølge Fey-Kurd, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, sultestrejker flere hundrede politiske fanger for øjeblikket. Sultestrejkerne startede den 7. november 2018, da Layla Güven gik i sultestrejke. Hun er en anden af HDPs ledere og deputeret i Tyrkiets parlament – og var på det tidspunkt fængslet. Efter at være blevet løsladt den 25. januar – og efter mere end to måneders sultestrejke – har Layla Güven siden fortsatte denne, nu i hjemmet i Diabakir, i det østlige Tyrkiet. Hendes eksempel er blevet fulgt af 331 kurdiske politiske fanger i 67 fængsler, der nu er i sultestrejke.

Også i Danmark protesteres der over forholdene i Tyrkiet. Billede fra demonstration i København for løsladelsen af Abdullah Ôcalan og Leyla Güven. Foto: Privat.

Lokalvalg

Søndagens lokalvalg afslørede dog, at Recep Tayyip Erdogan ikke længere sidder så sikkert på magten som tidligere. Præsidentens parti AKPtabte en række byer til landets største oppositionsparti, CHP. Heriblandt hovedstaden Ankara, hvor AKP ellers har haft stor opbakning i mange år, samt Izmir og Istanbul. Især nederlaget i hovedstaden, hvor oppositionen genvinder den vigtige borgmesterpost, er smerteligt for AKP.

Sultestrejke i Strasbourg, i solidaritet med den stadig fængslede kurdiske leder, Abdullah Ôcalan.

»Der er skrevet historie i Ankara,« sagde CHP’s næstformand, Haluk Koc, på valgaftenen i en tale til tusindvis af jublende tilhængere uden for partiets hovedkontor i Ankara.

Selv om valgkommissionen har erklæret CHP som vinder i Istanbul med 20.000 stemmer, hævder AKP dog at have vundet valget i byen. Det republikanske parti CHP er en blanding af socialdemokratisme og tyrkisk nationalisme, baseret på den gamle landsfader Atatürks ideologi. HDP havde undladt at stille op af taktiske årsager, for at sikre CHP sejren.

AKP går imidlertid frem på landsplan, viser den foreløbige optælling. Her står partiet til at få 45 procent af stemmerne, mens CHP får 30 procent.