Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
10. december. 2020

Udenrigsminister rejser sag om fagforeningsfjendsk lovgivning

Udenrigsminister Jeppe Kofod har rejst sagen om fagforeningsfjendsk lovgivning efter pres fra bl.a. Det internationale bygningsarbejder-kartel.

Udenrigsminister Jeppe Kofod er nu gået ind i sagen om den fagforeningsfjendske lovgivning i Ukraine. Foto: European Parliament.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har nu rejst sagen om de fagforeningsfjendske love i Ukraine efter pres fra bl.a. Det Internationale Bygningsarbejder-kartel.


Af Mikael Hertoft

Udenrigsminister Jeppe Kofod rejser nu over for den ukrainske regering sagen om dens fagforeningsfjendtlige love. Det kommer i forlængelse af, at Solidaritet flere gange har skrevet om forslaget til ny lovgivning i Ukraine, der vil begrænse fagforeningernes rettigheder.

Det Internationale Bygningsarbejder-kartel (BAT) har protesteret og lavet en global aktionsdag() onsdag 4. november. Her rapporterede Solidaritet, hvordan danske fagforeninger havde sendt et brev til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, og var blevet modtaget på ambassaden.

Sekretariatsleder Gunde Odgaard fortalte den gang, at BAT-kartellet og Byggefagenes Samvirke ville kontakte forskellige ministre, bl.a. udenrigsminister Jeppe Kofoed om sagen.

Ministeren har nu svaret i et brev til Gunde Odgaard. Han forklarer indledningsvis, at han helt deler fagforeningens fokus på arbejdstagerrettigheder. Han noterer dog også i brevet, at  den nuværende arbejdslovgivning i Ukraine stammer tilbage fra 1971, hvor Ukraine endnu var en Sovjetrepublik. På den baggrund mener udenrigsminister Kofod derfor, at ”det er helt på plads at reformere det nuværende system”. I brevet forklarer udenrigsministeren endvidere, at han har rejst sagen over for den ukrainske regering på et besøg i februar 2020, og at han har bedt den danske ambassadør i Ukraine om at være opmærksom på sagen.

Der er således håb om, at den internationale opmærksomhed – herunder den danske – vil være med til at blokere for fagforeningslovgivningen.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er cand.mag i russisk og Øststatskundskab, tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten, og arbejder som underviser i dansk som andetsprog. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER