Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
5. april. 2022

Ukraines anarkister bevæbner sig: “Kom til Kharkiv eller Mariupol, hvis I vil se hvorfor”

“Hvis vestens venstrefløj vil kritisere os, kan de komme til Kharkiv og Mariupol og se, hvorfor vi kæmper”. For de ukrainske anarkister i Operation Solidarity er krigen en realitet, som kræver et militant modsvar. Solidaritet bringer her et interview med en af personerne bag det ukrainske, anarkistiske initiativ om den internationale støtte – og om at operere i en kompleks krigszone.

RevDia-enheden. Ukrainske anarkister har taget våben i hænderne, og kæmper imod Putins invasion. Foto: Popular Front / Twitter

Først og fremmest tak, fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål. Kan du fortælle os lidt mere om Operation Solidarity?

Operation Solidarity (OpSol) er en organisering af frivillige, der blev startet af libertærsocialister og anarkister i Ukraine lige før krigsoptrapningen og den russiske invasion. Vi har fokus på fire overordnede områder: 1. Støtte til kammerater (antiautoritære aktivister, venstreorienterede, antifascister), der deltager i den væbnede kamp mod besættelsen; 2. Hjælp til kammerater og deres pårørende med at flygte og finde nye steder at bo; 3. Sikre at aktivistfællesskabet, der er opbygget siden 2014, kan overleve og fortsætte. 4. Støtte til andre, der har behov for det, og hvor vi har mulighed for at hjælpe. Vi er et netværk af personer, der er forenet på grund af den fælles fare, men også af vores holdninger, mål og perspektiver.

Der ser ud til at have været god respons fra anarkistiske og antifascistiske bevægelser over hele verden, som gerne vil støtte kammerater i Ukraine samt flygtninge på vej væk fra krigen. Er du enig i det, eller har der ikke været nok støtte?

Vi er helt enige, og vi forventede ikke, at der ville være så stor støtte. Det er fantastisk inspirerende og opmuntrende for os. Men OpSols mål er ikke alene at blive anerkendt af andre politiske bevægelser og kammerater, men også af den brede befolkning. Vi har brug for folkelig støtte, hvis vi skal nå vores mål, og for at kunne sikre en mere lovende politisk fremtid. Krigen vil stoppe på et tidspunkt, og det er nødvendigt at opbygge en bevægelse allerede i dag.

Anarkister mod Putin

Hvad har Operation Solidarity opnået i løbet af krigens første uger?

Vi har organiseret to lagre i Kyiv og i det vestlige Ukraine, og vi har opbygget logistikkæder og transportruter, selv om vi til at starte med havde nul erfaring inden for området. Vi er godt 30 personer i Ukraine alene, der er aktive som frivillige, og som selv administrerer kommunikationsnetværk og forsyningskæder. Vi har været involveret i mere end fem karavaner, der har fragtet udstyr og humanitær støtte. Vores sociale medier når ud til over 50.000 personer, og på en enkelt uge fik vi over 5.000 ekstra følgere på vores forskellige kanaler. Det er ikke så meget endnu, men vi har aldrig opnået den slags resultater tidligere, og der er oplagt stadig et stort potentiale. Og ja, Facebook/Meta er nederen. Det er et mareridt af et socialt netværk.

“Vi er ikke tilhængere af den ukrainske statsmagt, der i øvrigt primært er neoliberal frem for nazistisk eller stærkt autoritær”

Kan du fortælle os lidt mere om anarkister og antifascister i den væbnede kamp imod Putins invasion? Vi ved, at der er oprettet en modstandskomité (Resistance Commitee/RC), må vi høre lidt mere om den? Og er der kammerater, som deltager i kampe andre steder end Kyiv?

Man kan læse mere om RC’s grundlag og om baggrunden lige før krigsoptrapningen i denne artikel, der er klart værd at læse. Det er mennesker, der har besluttet at forsvare sig selv og deres venner og familie med våben – og samtidig de ting, vi har opnået i fællesskab, og vores måde at leve på. Visse udenlandske kammerater er blevet overraskede – og nogle endda sure – over, at vi i Ukraine har startet en væbnet modstandskamp og slår tilbage.

Men vi er ikke tilhængere af den ukrainske statsmagt, der i øvrigt primært er neoliberal frem for nazistisk eller stærkt autoritær. Der er masser af problemer i det ukrainske system med oligarker, korruption, ødelæggelse af det sociale sikkerhedsnet, politivold og nazivold osv. Men samtidig med, at den ukrainske statsmagt er relativt svag, er der også plads til nye og spirende sociale bevægelser. Så vi gør modstand, fordi det handler om vores fremtid, både fysisk og politisk.

Hvis Rusland vinder, vil alt det progressive, som vi har opnået gennem sociale kampe, blive smadret og udslettet. Bare se, hvad Putin gør ved sin egen befolkning og ved vores kammerater, der forfølges og udsættes for falske beskyldninger. Der er både ret interessante, men også sørgelige ligheder med borgerkrigen, som fandt sted for over et århundrede siden i Ukraine. Med tanke på Nestor Makhno og hans frihedskæmpere, der stod for klare principper og klar etik, har vores kammerater valgt at blive og kæmpe imod besættelsen. Det er på det grundlag, at RC er blevet oprettet. RC omfatter desuden flere fra både Belarus og Rusland, der vil styrte deres egne diktatorer, og skabe et andet samfund, hvor de kan få et bedre liv. Og ja, der er også kammerater, der kæmper andre steder end Kyiv, og som også er del af RC.

Salonkommunister kan komme til Kharkiv

Hvad vil du sige til personer på venstrefløjen, især i Vesten, som kritiserer jer for at bruge våben mod invasionen, og som f.eks. kalder jer NATO-tilhængere mv.

Besøg os! Kom til Kharkiv, Mariupol. Eller til og med Kyiv. Se det med jeres egne øjne og få et klarere indblik i situationen. Man kan ikke bare sidde derhjemme og vente, indtil en fjende besætter din by, før du siger ”Okay, nu er det på tide at gøre modstand”.

“Man kan ikke bare sidde derhjemme og vente, indtil en fjende besætter din by, før du siger ”Okay, nu er det på tide at gøre modstand”

Man kan ikke bare sidde derhjemme uden at gøre noget, mens bomberne regner ned over ens hoved. Så dør du, og mister alt. Du kan ikke bare sidde og skrive ting på Twitter, hvis du har en politisk plan og perspektiver. For befolkningen er allerede i krig, og mens du sidder og skriver, vil dine naboer og alle mulige andre gå på gaden og bygge barrikader, bevæbne sig og gøre modstand. Du kan ikke bare fortsætte med din hverdag, for så er du allerede i gang med at miste dine oplevelser, din familie, dine venner og alle de ting, som du har oplevet på godt og ondt i dit liv indtil videre.

Vi skal dø under alle omstændigheder. Men vi ønsker ikke at dø, og vi vil heller ikke flygte eller adlyde. Vi er ikke privilegerede nok til at kunne vælge. Så vi er fandens vrede, og ønsker bare vores frihed! Jeg vil også sige, at hvis vi taber, så er det de andre europæiske lande, der står for tur. Så tag jer i agt for de pro-russiske politikere og aktivister i jeres lande, og navnlig dem, der også kalder sig ”røde”.

Havnebyen Mariupol i det sydlige Ukraine er blevet voldsomt bombet af det russiske militær siden invasionen begyndte. Foto: Alexander Ermochenko

Ukraines nazi-problem

Kremls propaganda er stærkt optaget af Azov-regimentet, og at alle ukrainere er nazister osv. Samtidig er det jer, der faktisk har kæmpet direkte mod de højreekstreme i Ukraine. Så hvordan står det egentlig til med nynazisters styrke og indflydelse hos jer?

Jeg kan reelt kun tale om situationen frem til lige før Putins invasion. Den nye virkelighed kræver en langt dybere analyse, før det er muligt at sige noget objektivt. Deres indflydelse blandt unge i Ukraine var på sit højeste 2014-2016, men siden 2017 er deres bevægelse blevet overtaget og infiltreret af den ukrainske sikkerhedstjeneste og måske politiet. De mest radikale og regerings-fjendtlige grupper er blevet opløst. Deres ledere og medlemmer er blevet tvunget til at samarbejde, forlade landet, overgå til en civil tilværelse, eller er blevet fængslet eller endda dræbt – sidstnævnte somme tider af deres egne.

“Der har været mange nazister her i landet, og problemet har været stort. Men fra 2017 begyndte deres bevægelse at gå i opløsning.”

Ved indgangen til 2022 var deres massetilslutning forsvundet, og flertallet af befolkningen kunne ikke forstå dem, eller var direkte vrede over deres hadske udfald og overgreb f.eks. mod unges subkulturer. Mange ældre mennesker var blevet skuffede over dem, fordi de havde forspildt deres muligheder 2015-2016 for at gennemføre en ‘national revolution’, men i praksis fremstod som inkompetente.

Så ja, der har været mange nazister her i landet, og problemet har været stort. Men fra 2017 begyndte deres bevægelse at gå i opløsning. Lige før krigens begyndelse var der stadig mange unge i deres organisationer og strukturer, men de var nye og politisk svage med uklare forestillinger, og som personer var de komplet latterlige. Så som jeg ser det, er situationen absolut anderledes nu sammenlignet med 2014. Den dominerende politiske ramme er en folkelig patriotisme, frem for den højreekstreme nationalisme. Men hver eneste dag med krig kan give dem mulighed for at vende tilbage.

Her fra sidelinjen ser det ud til, at den ukrainske anti-autoritære bevægelse er langt bedre rustet til at håndtere den nye situation, end den var i 2014 omkring Maidan og tiden lige derefter. Kan du kommentere på dette?

Det er korrekt og helt klart de organiserede anarkister og libertærsocialisters fortjeneste. Selvorganisering, selvdisciplin og seriøs teoretisk refleksion og analyse har gjort det muligt – sammen med helt konkrete mål, nøje planlægning, nøgtern livsstil, udstrakt samarbejde og en vilje til at opnå Utopia. Vi er stadig langt fra der, vi ønsker at være, men vores resultater indtil videre har kun bekræftet os i, at vores drømme faktisk er mulige. Personligt kan jeg se det hver eneste dag gennem OpSols aktiviteter.

Tror du, at krigen vil styrke den yderste højrefløj i Ukraine? Det ser ud til, at Putins invasion nærmest er en foræring til dem, så de kan score point som ”forsvarere af fædrelandet” samt opnå erfaringer og adgang til udstyr?

Ja, helt klart. Vi så det i 2014, hvor det blev ekstremt farligt og praktisk meget besværligt at kalde sig selv for antifascist i Ukraine. Det skyldes de forskellige fremherskende fortællinger. Putin kalder sin krig for ”afnazificering” og “antifascisme”, hvilket er totalt vrøvl. Antifascister bomber ikke børn og ældre mennesker, de bruger ikke termobariske bomber eller fosforvåben mod civile, de efterlader eller brænder ikke dræbte soldater for at undgå erstatningskrav fra deres familier, og de bruger heller ikke deres egne som kanonføde. De ødelægger heller ikke byer og efterlader brændt jord. Men det er den slags ting, som fascister laver.

Det russiske raketstyr TOS-1A Solntsepyok er i stand til at affyre termobariske raketter. Brugen af den type våben viser sammen med de mange overgreb på civile den russiske invasions sande natur, mener talsperson for Operation Solidarity. Foto: Vitaly Kuzmin

“Vi mangler penge, medicinsk udstyr og skudsikre veste”

Hvad er situationen i Kyiv lige nu? Forventer I russiske angreb? Og hvordan er stemningen i befolkningen?

For en uge siden var det som i en katastrofefilm – efter katastrofen. Vi ventede bare på at blive omringet, belejret og udsat for kemiske våben. Men nu er livet på vej tilbage, og selv nogle caféer og restauranter holder åbent igen. Den ukrainske hærs modangreb er lykkedes, og har slået Putins tropper tilbage, så de nu er 30-70 km uden for Kyiv. Men situationen er stadig meget anspændt.

Sådan kan du støtte Operation Solidarity

• Hvis du vil læse mere om Operation Solidaity, kan du gøre det på deres hjemmeside her

• Hvis du vil støtte Operation Solidarity økonomisk, kan du sende penge til de ukrainske anarkister her

• Den anarkistiske sammenslutning ABC Dresden har også deres egen støtteside for Operation Solidarity. Læs mere på ABC Dresdens hjemmeside her

+

Vi bliver udsat for bomberegn hver nat, folk dør, og bygninger falder sammen. Så sent som i går var der angribere, som ødelagde det store indkøbscenter, og hvor mindst otte personer blev dræbt. Vi kunne mærke det langt væk på grund af larmen og trykbølgen. Der blev også uventet indført udgangsforbud på grund af sabotører, der dermed gør vores arbejde sværere og som stjæler vores værdifulde tid. Jeg skriver mine svar nu, og så vil jeg opholde mig i vores hovedkvarter det næste hele døgn. Uanset hvad, så er alle sammen her sikre på, at vi kan holde ud og også vinde.

Hvordan kan folk i udlandet støtte jer i kampen?

Omstyrt jeres udygtige regeringer og skab et samfund uden krig, elendighed, voldshandlinger og løgne! Ej, helt seriøst, så mangler vi penge. Vi har bl.a. behov for hjelme, skudsikre veste, medicinsk feltudstyr samt køretøjer. Desuden har vi også kammerater og andre, der mangler husly og arbejde, så de kan tjene penge og støtte folk i modstandskampen. Det er super, hvis nogen vil organisere kooperativer, så de kan gøre gode ting for os og samtidig give flere mennesker erfaringer med både selvorganisering og selvforvaltning. Revolutionær fuld plade! Endelig behøver vi forsamlingshuse og steder, hvor vi kan samle os og støtte konkrete aktioner. Nogle af vores kammerater kan ikke krydse landegrænsen på lovlig vis, men det er faktisk også bedre for dem at blive i udlandet indtil videre. Det er et område, vi skal have udviklet. Og det er nok alt, hvad jeg kan sige lige nu.

Mange tak for at lade dig interviewe. Har du nogle sidste kommentarer?

Hold den indre flamme i live, organiser jer, hold sammen, støt hinanden, tag ansvar for livet, samarbejd, vær solidarisk og vær ikke bange for noget eller nogen. Organiser jer og gør modstand for at opbygge en bedre verden. Fra os er der varme knus, og vi er taknemmelige for alt, hvad I har gjort og gør for os. Med jeres solidaritet kan vi vinde!

Oversat af Bjarke Friborg for Solidaritet fra Freedom News. Interviewet blev først bragt i det antifascistiske magasin 161 Crew.


Om skribenten

161 Crew

161 Crew

Polsk anarkistisk sammenslutning. Følg dem på Twitter her. Læs mere