Ukraines økonomi har hårdt brug for international hjælp

Udenlandske investeringer er en forudsætning for, at Ukraine kan bevæge sig længere væk fra krigsøkonomi og afhængighed af bistand udefra. Det fastslås i flere interessante analyser, eksempelvis i “Kiev Independent” og Wiener Instituttet for International Økonomi, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

I de første måneder efter Ruslands invasion 24. februar 2022 blev der skabt forventning om hurtig afslutning på krigen og dermed fremgang for den ukrainske økonomi. De ukrainske styrker sejrede på slagmarken. Det i sig selv fik imidlertid ikke positive følger for omfanget af udenlandske investeringer. Dertil var fremtiden for Ukraine alt for usikker.

Fra februar 2022 og året ud faldt de private investeringer til 570 mio. dollar mod 6,5 mia. i 2021. 90 procent af investeringerne er altså forsvundet. Ukraines bruttonationalprodukt (BNP) faldt med hele 40 procent i 2022. Det steg med 3-5 procent i 2023, men fra et meget lavt udgangsniveau.

Eksporten af korn fra Ukraine blev ramt, da Rusland sidste sommer opsagde aftalen om eksport af korn via Sortehavet. Men det lykkede at finde alternative eksportveje.

Udenlandske investeringer savnes

Internationale økonomiske institutioner har været mere villige til at investere i Ukraine.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBDR) har været den største institutionelle investor. Herfra er der eksempelvis blevet investeret i en industripark i nærheden af Lviv i det vestlige Ukraine. EBRD’s investeringer i Ukraine var i 2023 på 2,1 mia. euro – heraf gik 1 mia. til den private sektor.

Enkelte virksomheder har haft modet til at investere. Det gælder eksempelvis danske Carlsberg, som også før 2022 var i Ukraine og derfor kender vilkårene. Carlsberg har mistet store penge i Rusland, men vovet at investere i to projekter i Ukraine (på 40 og 55 mio. dollar). Det kinesiske mineselskab Zhikai Wang har vovet det samme i Rivne Oblast i det nordvestlige Ukraine.

Dårlige risikovurderinger hæmmer investeringer i Ukraine. En risikovurdering fra OECD placerer Ukraine meget lavt. Landet befinder sig på risikoniveau 7 ligesom Afghanistan og Sudan, der som bekendt også er plaget af krig.

I 1991 lå Polen og Ukraines BNP pr. indbygger næsten lige. I dag er det ukrainske BNP pr. indbygger beregnet til 4.596 dollar. Det polske er på 17.736 dollar – altså over tre gange mindre. Alt dette har naturligt nok skabt vrede i Kyiv. Ukraine ønsker jo at blive optaget i EU.

Siden 2014 er der sket en dramatisk reorientering af den ukrainske økonomi, hvor det vestlige Ukraine bliver mere dominerende. De økonomiske forbindelser med Rusland er næsten afbrudt på grund af krigen. Krigsødelæggelserne er meget ulige fordelt geografisk, og værst står det til østpå. Det økonomiske tyngdepunkt er over de seneste år rykket mod vest.

Den tendens vil blive forstærket i takt med Ukraines tilnærmelse til EU og gennemførelsen af regeringens nationale genopretningsplan.

Behov for hjælpepakker udefra

Verdensbanken satte i 2023 udgifterne til genopbygning af Ukraine til 411 mia. dollar, næsten 3.000 milliarder kroner. Det beløb er vokset siden. Foreløbig har vi i Ukraine det, der lige nu bedst kan betegnes som en evig krigstilstand. Det går hårdt ud over investeringsprojekter. Eksempelvis blev anlæg af en kornsilo i Odessa, som var finansieret af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), sidste år ødelagt af et russisk missilangreb. Og ved siden af krigen har investeringsprojekter været skandaleramte.

EU’s nye hjælpepakke på 50 mia. euro fordelt over fire år vil skabe et åndehul for Ukraines økonomi. Men landet har brug for yderligere 29 mia. euro for at dække behovet. Biden-administrationen har ikke problemer med at få hjælpepakker til Israel igennem i Kongressen, men de har meget sværere ved at få en hjælpepakke på 61 mia. dollars til Ukraine vedtaget.

Hjælpepakkerne vil forebygge et økonomisk bankerot, men ikke i sig selv fremme udenlandske investorers interesse i at investere.

Støtten til Ukraine vakler

Inden for EU er Ungarns leder Viktor Orban gået længst i kritikken af hjælpepakkerne til Ukraine. Han nedlagde i sidste ende ikke veto, men han fik dog presset igennem, at bevillingen til Ukraine skal “diskuteres” til efteråret og underkastes et “review” efter to år. De to ting vil dog ikke have den store betydning.

Ungarn står ikke alene, men andre skeptiske lande er gået mere forsigtigt frem. Det er ingen hemmelighed, at sanktionskrigene med Rusland har ramt de europæiske økonomier hårdt, ikke mindst den tyske. Landmænd og lastbilchauffører har i flere lande blokeret grænserne til Ukraine. Det tærer alt sammen på støtten til Ukraine.

Lige nu har Rusland fremgang på slagmarken. USA ønsker derfor en mere defensivt orienteret militær strategi. Målet er fredsforhandlinger, men vel at mærke på et gunstigere tidspunkt. De europæiske lande forholder sig forskelligt til krigen. Nogle lande støtter en fortsat krig, mens andre er imod at sende flere våben og ønsker våbenhvile og fredsforhandlinger.

“Retfærdighedslejren”, som vil vinde krigen, står over for “”fredslejren”, som søger våbenhvile og at indlede fredsforhandlinger. Lige nu har “retfærdighedslejren” overtaget, men hvor længe vil det fortsætte?