Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. august. 2022

Ukrainske modangreb skaber panik på Krim – og i Kreml

En stor russisk militærbase langt bag frontlinjen er blevet bombet i stykker. Selv om det stadig er uklart, hvad der præcist er sket, tyder meget på, at Ukraine gør sig klar til en modoffensiv i det besatte syd.

En række kæmpe eksplosioner ramte tirsdag 9. august den russiske flådebase i Novofedorivka på den besatte Krim-halvø. Rusland afviser dog hændelsen som en ulykke. Foto: UGC

I sommermånederne plejer den besatte Krim-halvø at være et yndet feriemål for særligt russiske turister. De seneste dage er trafikken dog mest gået den modsatte vej, efter langtrækkende missiler har forstyrret freden, og mindet Krims turister og indbyggere om krigen i resten af Ukraine.

Tirsdag 9. august lød en række kæmpe eksplosioner tæt på den russiske flådebase i byen Novofederivka, der ligger på den sydvestlige side af Krim. Ifølge satellitfotos har det resulteret i store ødelæggelser på den tilknyttede Saky Lufthavn, hvor mindst 8 russiske kampfly ifølge New York Times ser ud til at være blevet ødelagt. Nogle af disse fly kan paradoksalt vise sig tidligere at have været en del af det ukrainske luftvåben. Da Rusland invaderede Krim i 2014, overtog man basen, der ellers havde været lejet ud til Rusland siden oprettelsen i 1992.

De store eksplosioner har skabt panik blandt mange lokale, og har sendt tusinder af biler i retning af Kerch-broen, der forbinder halvøen med Rusland. De mange flygtende russere har skabt kilometerlange køer, der ifølge lokale øjenvidner strækker sig mere end 100 kilometer. “Jeg har ikke lyst til at forlade Krim. Der er så dejligt her, det var som at være hjemme”, forklarede en turist, der nu måtte vende hjem til Rusland. Den russiske turist er dog ikke alene med den fornemmelse: FN anslår, at mere end 50.000 ukrainere er flygtet eller blevet tvangsfjernet fra Krim siden den russiske invasion i 2014.

Envejstrafik. Optagelser fra Krim viser kilometerlange køer i retning af Kerch-broen mod Rusland, efter Ukraine bombede en militærbase på halvøen.

Stor mystik om forløbet

Det opsigtsvækkende angreb på militærbasen er ikke blevet genstand for mindre spekulation af, at de officielle udmeldinger fra begge sider af krigen har sået tvivl om, hvad der præcist er sket. Det russiske forsvarsministerium har afvist, at der skulle være tale om et angreb, og forklarer i stedet eksplosionen som et uheld.

Det russiske statsmedie TASS oplyser i et telegram, at der ikke er “tegn på en forsætlig eksplosion”, og omtaler i stedet eksplosionerne som resultatet af overtrædelse af brandsikkerhedsreglerne på basen. Den forklaring køber Kateryna Stepanenko fra tænketanken Institute for the Study of War dog ikke.

“Kreml har ikke lyst til at give Ukraine skylden for et angreb, der har forvoldt så stor skade. Det ville understrege, at de russiske antiluftskyts er ineffektive, hvilket også blev bevist, da missilkrydseren Moskva blev sænket [14. april]”, skriver Stepanenko i en analyse.

Også fra ukrainsk side er der forskellige meldinger om, hvordan basen er blevet ødelagt. Ukrainske embedsmænd har brugt den russiske udmelding som anledning til at gøre grin med det russiske militær, og mindet dem om faren ved at ryge cigaretter på en militærbase. Andre steder spekuleres der i, at angrebet er blevet gennemført af ukrainske guerillaer på Krim, eller at der er tale om langtrækkende HIMARS-raketter. Oleksiy Arestovich, der er særlig rådgiver for Ukraines præsident Zelensky, lod på kryptisk vis til at holde begge muligheder i spil i en udtalelse til AP News. Mens en anonym talsmand for den ukrainske regering til Washington Post forklarede, at aktionen var blevet gennemført af en ukrainsk kommandoenhed.

Mulig forvarsel på ukrainsk modoffensiv

Trods tvivl om det konkrete hændelsesforløb, viser satellitbilleder med al tydelighed, at tirsdagens mangee eksplosioner har forårsaget store ødelæggelser på den russiske base. Hvis der er tale om et missilangreb, kan det være et tegn på, at den ukrainske hær nu har fået leveret langdistance-raketter af typen ATACMS i de seneste amerikanske militærpakker. De tidligere NATO-leverancer har været begrænset til raketter med en maksimal længde på omkring 90 km, mens flådebasen på Krimhalvøen ligger næsten 220 kilometer fra den aktuelle frontlinje.

Angrebet på Krim kan desuden være et forvarsel om en større ukrainsk modoffensiv. Den ukrainske hær forbereder sig lige nu på at generobre den strategisk vigtige by Kherson, der fungerer som knudepunkt mellem Krim-halvøen og resten af Ukraine. Her blev knudepunktet Antonovsky-broen i juli måned bombet i stykker af ukrainske HIMARS-raketter, hvilket har afskåret russiske forsyninger fra at nå frem til de cirka 25.000 soldater, Putin har udstationeret i og omkring byen.

Også i den anden ende af landet er der tegn på, at en ukrainsk modoffensiv er under opsejling. Ifølge nyhedsmediet Visegrád 24 er der blevet rapporteret store eksplosioner på luftbasen Ziabrauka i Belarus. Landet har siden invasionen lagt baser til russiske invasionsstyrker, der tidligt i krigen forsøgte at indtage hovedstaden Kyiv fra nord. Hvis oplysningerne holder stik, ville det være første gang, Ukraine angriber ind overgrænsen til Belarus.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER