Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
11. november. 2021

Unge indvandrerstemmer er vigtige – men for os eller dem?

Der er få grunde til at stemmeprocenten blandt etniske minoriteter er lav: Politikken er ikke gjort relevant for dem, partipolitik refererer ikke til deres liv, og de politiske beslutningsprocesser er for langt fra dem.

Der er noget, der har overrasket mig. Gennem min dækning af valgkampen for Solidaritet har jeg været ude i flere almene boligområder og snakket med lokalt aktive. Mennesker der har været aktive i både boligforeningen og andre foreninger. Det der slår mig er, at flere af disse aktive ildsjæle fortæller at de ikke stemte ved sidste kommunalvalg – og heller ikke har tænkt sig at gøre det ved dette valg. Som en af dem sagde: “Det ændrer jo ikke noget. Selv hvis der kommer en ind herfra, så bliver de politikere”. Denne beboer er en person med anden etnisk baggrund end dansk, og hvis engagement i sit lokalområde er hædret – men som føler sig fremmedgjort, når det kommer til politik. 

Er det chokerende, at efterkommere af indvandrere har det sådan? I den politiske kommunikation bliver der nærmest aldrig talt til mennesker med indvandrer-baggrund, men kun om dem. Da Lars Løkke introducerede ghettolisten, var det med ordene, at der var “sorte huller på Danmarks-kortet”. Altså som om at de mennesker – der bor i ghettoområder – er forsvundet fra den politiske bevidsthed. 

Helt ærligt – der bliver jo ikke lyttet til indvandreres og etniske monoriteters behov

Der bliver simpelthen ikke lyttet til deres behov. Og selvom jeg selvfølgelig gerne ville kunne kigge folk i øjnene og sige, at det er vigtigt, at de stemmer – så er det altså på tide at være ærlig. Hvis ikke der er en kritisk masse, der stemmer, eller folk der bliver aktive, eller hvis der ikke kommer en ny politisk kultur om, hvor man inddrager borgerne fra “de sorte huller”, så er det meget lidt, der ændrer sig. Pernille Loumann viser de skræmmende tal her. Risikoen er, at de potentielle politikere – der taler ghettoborgernes sag – enten tilpasser sig eller forsvinder. 

Med andre ord er det ikke nok med oplysning og sjove valgvideoer – til at få den alt for lave stemmeprocent blandt etniske minoriteter op. For at få flere med indvandrer-baggrund til at stemme, skal vi erkende, at vi har et fundamentalt problem i forhold til at gøre politikken og beslutningsprocesserne relevante for dem. Ikke kun forståelig, men også relevant. Hvor er det, deres stemme faktisk kan gøre en forskel … frem for at drukne i et politisk sprog og spil, hvor disse mennesker ofte kun er statister i politikernes egne ønsker og karrierer.

Reelle politiske ændringer

Spørgsmålet er imidlertid, om det giver mening at forklare menu-kortet igen og igen til folk, der har sagt, at der ikke er noget på det, som de har lyst til. I stedet for oplysning bør man indse, at der er mange derude, der er fuldt ud politisk og samfundsmæssigt bevidste – men ikke opfatter det partipolitiske system som noget, der er relevant for dem. 


Det er meget vigtigt at holde sig for øje, at den demokratiske deltagelse ikke kun kræver information, men også konkrete ændringer af netop de demokratiske processer.  

Om skribenten

Rachid Moutiq

Rachid Moutiq

F. 1988, uddannet journalist ved Cardiff University i 2013, debattør og stand up komiker. Beskæftiger sig hovedsageligt med psykiatrien og danske "ghettoer". Læs mere