USA er ikke længere et ”liberalt demokrati”

Trump har således på et år opnået det, som det tog Orbán i Ungarn over fire år, Vulićiić i Serbien otte år, og som både Modi i Indien og Erdogan i Tyrkiet var 10 år om at gennemføre.

Rapporten er udgivet af V-Dem (Varieties of Democracy) Instituttet ved Göteborg Universitet, som hvert år udgiver en rapport, hvor man vurderer demokratiets globale tilstand, og denne nye rapport beskriver udviklingen i 2025. De analyser, der ligger til grund for rapporterne, udføres i et samarbejde mellem instituttets egne forskere og over 4000 internationale forskere og eksperter. Forskerne trækker i deres analyser på en database, der indeholder over 32 millioner datapunkter om udviklingen i over 200 lande og territorier og dækker hele perioden fra 1789 til 2025.

Der er altså tale om en meget grundig analyse, hvor man med udgangspunkt i den store kvantitative datamængde har kunnet udarbejde aktuelle og historiske indekser for de centrale begreber liberalt demokrati og autokrati og beskrive udviklingstendenser, man definerer som demokratisering og ’autokratisering’, for alle de lande og territorier, der indgår i databasen.

Rapporten beskriver de senere års globale udvikling som en bevægelse mod færre og færre demokratiske systemer og flere og flere autokratiske. Denne udvikling har i løbet af 2025 især været påvirket af det, man beskriver som ’autokratiseringen’ af USAs politiske system. Man har derfor lagt særlig vægt på at analysere udviklingen i det første år af Donald Trumps anden præsidentperiode, hvor USA, ifølge analysen, har mistet sin status som liberalt demokrati.

Ifølge forskernes kvantitative analyser er USAs politiske system mod slutningen af 2025 tilbage på niveauet i 1965, det år som almindeligvis betragtes som begyndelsen på USAs udvikling mod et reelt liberalt demokrati. I 1965 vedtog man eksempelvis Voting Rights Act, der forbød racediskrimination i valgsystemet og i samme år etablerede præsident Johnson ved præsidentielt dekret kontoret Office of Federal Contract Compliance, som fik til opgave at styrke Voting Rights Act og de supplerende love og regler, der skulle begrænse racediskriminationen i USA. I 2025 underskrev Trump et præsidentielt dekret der ulovliggjorde Office of Federal Contract Compliance’s arbejde.

Tilbageslaget i 2025 er ifølge V-Dem det største demokratiske tilbageskridt i USAs historie siden 1789 – den eneste periode, der er sammenlignelig er Trumps første præsidentperiode, som startede i 2016.

Projekt 2025

De politiske mål for Trumps anden præsidentperiode blev udstukket i det såkaldte Projekt 2025 (Project 2025, Presidential Transition Project) (1), som i 2023 blev udgivet af den konservative tænketank The Heritage Foundation. Projekt 2025 er baseret på en fortolkning af USAs forfatning – The Unitary Executive Theory – som er baseret på den opfattelse, at den politiske magt i USA – ifølge forfatningen – bør koncentreres hos præsidenten. En række af forfatterne til projektet har siddet på poster omkring Trumps regering i hans første præsidentperiode og nogle af dem indtager centrale poster i og omkring Trumps nye regering. Ifølge V-Dems forskere er 52% af de 320 politiske mål, der opregnes i Projekt 2025, allerede i løbet af 2025 blevet gennemført. Trumps anden præsidentperiode kan, ifølge V-Dem, sammenfattes som en hurtig og aggressiv koncentration af magt hos præsidenten, netop som Projekt 2025 har foreskrevet.

I bestræbelserne på at fjerne begrænsninger i præsidentens magt har man udrenset formodede modstandere, politiseret embedsapparatet og nedlagt uafhængige institutioner, som havde til opgave at kontrollere regeringen.

Det måske mest slående udtryk for denne ”autokratisering” er Trumps egen erklæring om, at det eneste der i virkeligheden begrænser hans magt er ” hans egen moral”, og at kun domstolene – ikke Kongressen – har myndighed til at begrænse hans magt og det endda kun ”under bestemte betingelser”.(2)

En af forudsætningerne for denne udvikling har været omdannelsen af det republikanske parti til et parti der hylder en ekstremt højreorienteret, nationalistisk og anti-pluralistisk agenda.

Kongressen har ladet præsidenten overtage den lovgivende myndighed

Kongressen, som i både Repræsentanternes Hus og Senatet i løbet af 2025 har været styret af et republikansk flertal, har i løbet af året i praksis overdraget sin forfatningsmæssige rolle som besluttende myndighed i forbindelse med lovgivning og kontrol med føderale bevillinger til præsidenten.

Denne overdragelse af magt til præsidenten fremgår af, at Trump – i løbet af 2025 – uden om Kongressen underskrev 225 præsidentielle dekreter, hvoraf mange omhandlede vigtige emner som burde ligge inden for Kongressens beslutningskompetence. F.eks. USAs udtræden af Paris-aftalen, afskaffelsen af USAs udviklingsbistand og nedlæggelsen af en række agenturer og institutioner som oprindelig tvar etableret af Kongressen. Den republikansk kontrollerede kongres vedtog derimod i samme periode kun 49 love, hvoraf de fleste handlede om mindre betydningsfulde emner. Trump-regeringen har desuden gentagne gange overtaget Kongressens forfatningsmæssige magt over de statslige finanser, ved ensidigt at annullere bevillinger eller omdirigere føderale midler. USAs Højesteret, hvor Trump i sin første præsidentperiode fik etableret et solidt konservativt flertal, har i flere tilfælde medvirket til at øge præsidentens magt til at kontrollere føderale udgifter ved at godkende præsidentens beslutninger.

Underminering af retssystemet

Trump har på forskellige måder undermineret retssystemet i USA. På første dag i sin anden præsidentperiode benådede Trump 1500 personer, som var dømt for deres deltagelse i angrebet på Kongressen 6. januar 2021, og underminerede på denne måde domstolenes legitimitet. Trump har desuden brugt en serie dekreter til at angribe advokatfirmaer, som har repræsenteret hans politiske modstandere.

Krænkelser af menneskerettigheder og borgerlige rettigheder

Præsident Donald Trumps anden præsidentperiode har, ifølge V-Dem, været præget af en lang række krænkelser af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder.

Man har slået hårdt ned på demonstrationer vendt mod regeringen.

Trump har angrebet organisationsfriheden med the National Security Presidential Memorandum (NSPM)-7, som giver føderale myndigheder ret til at gribe ind over for oranisationer og individer, der udtrykker eller udbreder ”anti-amerikanske”, ”anti-kristne” eller ”anti-kapitalistiske” synspunkter.

Religionsfriheden er også under angreb. Den føderale regering inddrager kristen billedkunst, bibelvers og regulære bønnemøder direkte i centrale institutioners daglige praksis.

Ytringsfriheden er nu så presset, at V-Dem vurderer, at den befinder sig på det laveste punkt siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Allerede under valgkampen op til 2024 præsidentvalget udtalte Trump sig aggressivt om medierapporter, der var ufordelagtige for ham og kaldte medier ”fake news” og ”folkets fjender”, og truede med at fratage nyhedskanaler deres sendetilladelser, fordi han syntes deres behandling af ham var ”unfair. ”

Trump har har endog udtalt, at det at være modstander af ham ”formentlig er ulovligt”.

Den akademiske frihed er blevet indskrænket. Trump og hans regering har igangsat et veritabelt angreb på akademiske institutioner, bl.a. ved at gøre de føderale bevillinger til universiteter og forskningsinstitutioner afhængige af, at man undlader at forske og undervise i emner, som Trump og hans regering ikke bryder sig om, f.eks. emner som kritisk raceteori og kønsstudier. Disse indgreb har ifølge V-Dem medført en voldsom tilbagegang i den akademiske og kulturelle frihed i USA.

Angreb på valgsystemet

Allerede i Trumps første præsidentperiode blev der af ham og hans allierede gjort forsøg på manipulation af valgresultater. Man såede tvivl om legitimiteten af valgresultatet i 2020 med ikke-underbyggede påstande om valgsvindel, og man forsøgte at presse valg-tilforordnede til at ”finde” stemmer eller nægte at godkende resultater. Mest bemærkelsesværdigt var Trumps forsøg på at overtale lederen af valghandlingen i Georgia til at ”finde” nok stemmer, til at valget kunne tilfalde Trump.

V-Dem mener også, at nogle af Trump-regeringens initiativer i 2025 giver anledning til bekymringer om valgsikkerheden ved midtvejsvalgene i 2026. Den vigtigste bekymring drejer sig om Trump-regeringens bestræbelser på at etablere føderal kontrol med valgprocessen. I marts 2025 underskrev Trump desuden et præsidentielt dekret om ”sikre” valg, som krævede at vælgerne præsenterer bevis på at de er amerikanske statsborgere før de kan registreres som vælgere, noget som en stor gruppe amerikanske statsborgere vil have svært ved, hvis de ikke er i besiddelse af hverken pas eller kørekort. Det vil især ramme fattige amerikanere eller etniske minoriteter. Samtidig kræver dekretet, at der indførtes føderal kontrol med elektronisk stemmeafgivning og begrænsninger af brugen af brevstemmer. Brevstemmer bruges i langt højere grad af demokrater end af republikanere. Alle disse forholdsregler, som i praksis kan betyde reelle indskrænkninger i de amerkanske vælgeres muligheder for at stemme, er besluttet ved et præsidentielt dekret og uden at blive godkendt af Kongressen. (Det præsidentielle dekret om ”sikre” valg, som V-Dem beskriver, er, efter V-Dems rapport er udgivet, blevet fremsat som lovforslag i Kongressen, og udsigterne til at det vil blive vedtaget er temmelig usikre. pmc)

Hvem kan stoppe ’autokratiseringen’ af USA?

Analyser af alle disse udviklingstendenser har altså ført til, at V-Dem konkluderer, at det politiske system i USA er blevet ”autokratiseret”, og derfor ikke længere kan betragtes som et ”liberalt demokrati.”

Domstolssystemet i USA – og i sidste ende Højesteret – vil ifølge V-Dem være afgørende for om det vil være muligt at stoppe den autokratiske udvikling, som Trump-regeringen befordrer. Regeringer og domstole i enkeltstaterne kan også spille en rolle som modvægt mod den føderale regering, især hvad angår føderal kontrol med valgprocessen.

Forskerne fra V-Dem mener altså, at domstolene og især Højesteret skal spille en vigtig rolle, hvis det politiske system i USA igen skal blive demokratisk. Det virker ikke særligt realistisk, når samme forskere har beskrevet, hvordan den konservativt dominerede Højesteret i mange tilfælde har bakket op om koncentrationen af den politiske magt hos præsidenten.

Var USA demokratisk før Trump blev præsident?

Man kan selvfølgelig diskutere, om det politiske system i USA på noget tidspunkt har været et reelt demokrati – selv efter den formelle afskaffelse af den politiske racediskrimination med Voting Rights Act i 1965. Det politiske system i USA har altid været domineret af pengemagt. Ingen politiker vil i USA kunne opnå at blive valgt uden substantielle donationer, og kun få politikere i USA vover at stemme imod deres donatorers interesser. Forskere har med kvantitative analyser påvist, at der er en afgrundsdyb kløft mellem den brede befolknings politiske ønsker og den lovgivning, der vedtages i Kongressen – uanset om der er demokratisk eller republikansk flertal.

Autokrati eller fascisme

Der er aspekter ved den politiske udvikling i USA, som V-Dem ikke inddrager i analysen.

F.eks bliver den paramilitære organisering af grænsepolitiet ICE, og dets meget voldelige optræden i forbindelse med deportation af illegale indvandrere og konfrontationer med modstandere af deportationerne, som i flere tilfælde har ført til drab på civile, ikke nævnt.

Det samme gælder Trump-regeringens meget aggressive udenrigspolitik, som har ført til invasion af Venezuela og kidnapning af landets præsident, trusler om annektering af Grønland, trusler om at ”tage” Cuba, militærstøtte til Israels folkemord i Gaza, udtalelser om kolonisering og etnisk udrensning i Gaza og den ulovlige krig mod Iran, som føres uden godkendelse fra Kongressen. Dertil kommer Trumps og hans regerings ros og støtte til højre-ekstremistiske partier i Europa.

Hvis man føjer eksistensen af paramilitære ordensgrupper, en imperialistisk udenrigspolitik og støtte til europæiske højreekstremister til den underminering af demokratiet og retssystemet i USA, som V-Dem har dokumenteret, tegner der sig et billede af, at det politiske system i USA under Trump ikke bare er ved at blive ”autokratiseret”, men måske i virkeligheden bevæger sig mod et renlivet fascistisk system.

1. https://static.heritage.org/project2025/2025_MandateForLeadership_FULL.pdf

2. https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10685477/%C2%BBMin-egen-moral.-Min-forstand.-Det-er-det-eneste-der-kan-standse-mig%C2%AB

Kilde: V-Dem, Göteborg Universitet: Democracy Report 2026 – 10th Edition, https://v-dem.net/documents/75/V-Dem_Institute_Democracy_Report_2026_lowres.pdf