USAs neoreaktionære: En kort vejledning for de forvirrede

Oversat med tilladelse fra ’NRx: A Brief Guide for the Perplexed’, Platform, 18. november 2024

Vances forbindelser med fremtrædende NRx-tænkere, især Curtis Yarvin, fremhæver dette ideologiske skift i retning af at afvise demokratiet til fordel for et samfund, der er modelleret efter en virksomhedsstruktur – et ‘GovCorp’. Yarvin, der er en kontroversiel figur med tætte forbindelser til indflydelsesrige personer som Steve Bannon, Peter Thiel og Tucker Carlson, er blevet en vigtig intellektuel kraft i denne bevægelse. Hans vision er en radikal nytænkning af regeringsførelsen, hvor kollektiv repræsentation og borgeransvar tilsidesættes til fordel for centraliseret kontrol og driftseffektivitet på bekostning af demokratisk deltagelse og ansvar over for offentligheden.

’The Cathedral’

Centralt i NRx-tanken står Yarvins begreb ’The Cathedral’ (Katedralen), som han bruger til at beskrive det, han opfatter som en uformel alliance mellem den akademiske verden, medierne og regeringen. Ifølge Yarvin arbejder disse institutioner sammen om at fremme progressive ideologier, samtidig med at de undertrykker afvigende synspunkter. Yarvins kritik går videre end til beskyldninger om institutionel partiskhed og gør Katedralen til en magtfuld ideologisk maskine, der opretholder sin indflydelse ved at videreføre en selvforstærkende ‘progressiv ortodoksi’. Ved at fremstille demokratiet som en magt med en iboende tvang, der kvæler intellektuel og social frihed, udfordrer Yarvin i det hele taget de demokratiske institutioners legitimitet. Han hævder, at disse institutioner ikke, som de hævder, eksisterer for at tjene almenvellet, men for at indoktrinere og kontrollere og for at fastholde det, han ser som en hyklerisk overholdelse af principper om lighed og repræsentation, der i sidste ende underminerer den ægte frihed. Med dette synspunkt søger man at udhule offentlighedens tillid til demokratiske strukturer og bane vejen for en regeringsmodel, der er centreret om autoritær kontrol – hvor loyalitet, underkastelse og effektivitet prioriteres frem for kollektiv beslutningstagning og det at stå til ansvar for offentligheden.

Det neoreaktionære alternativ

Det neoreaktionære alternativ til dette er for det første at ’sende alle statsansatte på pension’ (RAGE, ’Retire All Government Employees’) for at ’genstarte’ økonomien (Musks nye DOGE ser ud til delvist at være modelleret efter denne opfattelse) og for det andet at erstatte demokratiske institutioner med en administrerende direktør (eller endda en monark). Det resulterende GovCorp’ – et samfund, der drives som en virksomhed – kan derefter ikke reguleres via borgernes ’stemme’ – der eksisterer ikke noget demokrati – men via deres evne til som forbrugere at ’exitte’ og gå på et frit marked for regeringsførelse.

GovCorps’ virksomhedsstrukturer skal indlejres i Yarvins kludetæppemodel (Patchwork-model), hvor man forestiller sig verden opdelt i små, autonome territorier eller ’øer’ (‘patches’), der hver især styres uafhængigt som kvasi-suveræne bystater. I dette system fungerer hver ’ø’ som en selvstændig enhed med egen politik og egne love og samfundsnormer. Styringen inden for hver ’ø’ tilbydes som en tjeneste, hvor borgerne mere fungerer som kunder end som medlemmer af et fællesskab. Yarvin hævder, at denne model skaber en form for konkurrence mellem områderne, hvor de kæmper om at tiltrække beboere ved at tilbyde en politik eller tjenester, som disse ønsker. I stedet for at engagere sig i den demokratiske proces for at påvirke regeringsførelsen, udtrykker enkeltpersoner deres præferencer gennem et forbrugerlignende valg: De kan ’exitte’ et område, hvis de er uenige i dets politik, og søge en styringsmodel, der er mere i overensstemmelse med deres ønsker, et andet sted. Denne transaktionelle tilgang til regeringsførelse reducerer forholdet mellem borger og regering til et rent loyalitetsforhold uden demokratisk ansvarlighed. Efter Yarvins mening skal demokratiet erstattes af en form for autoritær ledelse, der minder om en virksomhed, og som mindsker den rolle, som offentlighedens deltagelse spiller.

At J.D. Vance har bragt sig selv på linje med NRx’ ideologi ses også tydelig i samarbejdet med Peter Thiel, en milliardær, der er blevet fremtrædende finansmand og fortaler for antidemokratiske regeringsmodeller. Thiels investeringer afspejler et ønske om at skabe alternativer til demokratiske systemer, eksemplificeret ved hans opbakning til projekter som Curtis Yarvins Urbit-softwareplatformⁱ og Seasteading Institute. Disse initiativer afspejler libertæres og NRx’ ambitioner om at etablere rammer for regeringens førelse, der fungerer uafhængigt af statsligt tilsyn. Thiels støtte til The Sovereign Individual, et værk fra 1997 af James Dale Davidson og William Rees-Mogg, bringer ham endnu mere på linje med NRx’ principper. I denne bog forudser Davidson og Rees-Mogg en fremtid, hvor teknologien giver velhavende individer mulighed for at ’forlade’ nationale regeringers overhøjhed og etablere en privat suverænitet, der ligger uden for kollektive regeringsstrukturer. Thiels nylige forord til en ny udgave af bogen styrker dens indflydelse blandt NRx’ fortalere.

Teknologisk udvikling + global økonomiske integration = nationalstaternes overflødighed

I The Sovereign Individual argumenterer Davidson og Rees-Mogg for, at den teknologiske udvikling og den globale økonomiske integration gradvist vil gøre nationalstaterne overflødige. De foreslår, at disse ændringer vil gøre det muligt for den velhavende elite at fjerne sig fra den offentlige styring og etablere autonome, selvstyrende enklaver. Denne form for privat regering omgår en demokratisk ansvarlighed og omdefinerer regeringsførelsen som et markedsdrevet foretagende, hvor borgernes engagement og det at stå til ansvar for offentligheden som grundlaget for magten erstattes af loyalitet, rigdom og kontrol. Thiels støtte afspejler en villighed til at afprioritere demokratiske principper til fordel for et system, hvor styreformen bestemmes af markedsdynamikken. I denne model fungerer de rige som en ‘elite uden forankring’, der opererer uden for traditionelle regeringsstrukturer og med minimale forpligtelser over for samfundet. Thiels støtte til disse ideer stemmer overens med NRx’ filosofi, som går ind for en hierarkisk, autoritær struktur, hvor regeringsførelse er en privat sag, hvilket gør det muligt for eliten at ’exitte’ det almindelige samfund.

Thiels støtte til Seasteading Institute, der ledes af Patri Friedman, er et eksempel på disse NRx-mål. Seasteading foreslår at skabe autonome, flydende samfund uden for nogen nations jurisdiktion og repræsenterer dermed i håndgribelig form Yarvins ’exit’-filosofi. I disse enklaver vil beboerne frit kunne designe samfund efter deres egne regler uden nationale love eller demokratiske begrænsninger, noget der er en form for privatiseret regering, som er tilgængelig for dem, der har ressourcerne til at deltage.

Patri Friedman, der er påvirket af sin libertære far David Friedman og neoliberale bedstefar Milton Friedman, forener forretning og ideologi i sin støtte til en ’dynamisk geografi’ – et system, hvor regeringsførelsen ikke længere er bundet til et fast territorium, men i stedet eksisterer inden for en fleksibel, konkurrencepræget ramme. Seasteading Institute har udviklet modulære, permanente byer til havs, eller ’seasteads’. Med disse strukturer, der beskrives som ’næsten lovecraftske’ⁱⁱ og som ’budbringere for gov-corps’, forsøger man at operere uden for demokratiske jurisdiktioner. Seasteads eksemplificerer NRx’ vision om et decentraliseret ’kludetæppe’ af uafhængige, konkurrerende govcorps, der hver især fungerer som et lukket samfund, en bystat eller endda som en koloni i en anden verden. Personer som Elon Musk deler en lignende vision og forestiller sig potentielle kolonier på Mars.

I Friedmans ’dynamiske geografi’ giver disse havbaserede ’homestead’-pionererⁱⁱⁱ mulighed for at eksperimentere med nye styreformer. Som det beskrives af Friedman og samarbejdspartneren Joe Quirk:

David Friedman beskrev et frihedens maskineri. Milton Friedman var fortaler for friheden til at vælge. Patri fandt et maskineri, der gav muligheden for en frihed til at vælge … han foreslog en idé, der smittede: Man skal forestille sig ti tusind homesteads på havet – ’seasteads – hvor havpionerer frit kan eksperimentere med nye samfund. Vandboere bor måske i modulopbyggede kapsler, der til enhver tid kan kaste los og sejle til en anden flydende by og dermed tvinge havets regeringer til at konkurrere om de mobile borgere. Et marked med konkurrerende regeringer … ville gøre det muligt for de bedste ideer om regeringsførelse at opstå på fredelig vis og slippe ufattelige fremskridt løs. … På den måde kunne en økonomisk og moralsk holdning blive til et teknologisk eksperiment. (s. 8-9)

Bysociologen Rowland Atkinsons begreb ’libertecture’ kaster lys over de rumlige dimensioner af NRx’ og de libertære værdier. Libertecture omfatter byudvikling som seasteads, gated communities, start-up-byer og andre former for ’frirum’, der alle er struktureret på en sådan måde, at man kan prioritere uafhængighed og autonomi for de privilegerede på bekostning af demokratisk inklusion. Disse rum fremmer eksklusivitet og skaber miljøer, der kun er tilgængelige for dem med penge eller forbindelser, og underminerer det demokratiske ideal om fælles, offentlige rum. Atkinsons analyse omfatter også andre frirum, herunder digitale ’portalrum’, fjerntliggende ’pioner-eksklaver’ og endda byområder, der er forladt på grund af investeringer, som er ledt andre steder hen. Hver af disse zoner prioriterer rigdom og autonomi frem for inklusion og borgerengagement, noget der fremmer sociale og økonomiske skel, som uddyber uligheden. Ved at fremme miljøer, der devaluerer kollektivt ansvar, bidrager libertecture til et fragmenteret bylandskab, hvor autonomi er privilegeret, og sociale bånd svækkes.

Den ’mørke oplysningstid’

Nick Land, der er accelerationistisk^iv ’filosof’ og indflydelsesrig figur i NRx-kredse, opstiller en mere udviklet teoretisk ramme for disse ideer, især gennem sit begreb om den ’mørke oplysningstid’. Land hævder, at demokratiet med dets vægt på lighed og ansvarlighed hindrer teknologiske og sociale fremskridt, som han mener bør ledes af en lille elite. For Land er demokratiske værdier som retfærdighed og lighed forældede forhindringer for innovation, og han er fortaler for en regeringsmodel, hvor beslutningsmyndigheden er koncentreret hos intellektuelle og teknologiske eliter. Hans synspunkter ligger tæt op ad Yarvins og går ind for et samfund, der styres af dem, som anses for at være mest kompetente, uden hensyntagen til input fra offentligheden eller ansvarlighed overfor denne.

Lands begreb ’hyperstition’, der er ideen om, at spekulative ideer kan forme virkeligheden blot ved at udbredes – spiller en vigtig rolle i NRx’ ideologi. Cyberpunk-litteratur, især romaner som Neal Stephensons Snow Crash og William Gibsons Neuromancer, fungerer som et fundament for hyperstitionel tænkning i NRx-kredse. I Snow Crash introducerer Stephenson begrebet ’metaverse’ og forestiller sig en verden med kvasi-suveræne bystater, der minder meget om Yarvins kludetæppe-model. På samme måde skildrer Neuromancer, som populariserede begrebet ’cyberspace’, en fremtid, hvor virksomheder kontrollerer samfundet og kører nationale regeringer og offentlige interesser ud på et sidespor. Disse romaner med deres privatiserede, autoritære strukturer udstyrer NRx’ fortalere med en plan for en ny måde at forestille sig regeringsførelsen som et privilegium, der er forbeholdt en elite.

NRx handler om at drømme af en bestemt slags. Processen er central for NRx’ strategi for at skaffe sig overherredømmet. Vi kan f.eks. forestille os, at seasteads ikke vil blive etableret lige med det samme. Deres formål er at reflektere over de tilsyneladende grænser for frihed, som staten pålægger os, så andre ’vil drømme om og implementere mere praktiske alternativer’. For Land er tiden ligesom meget andet ikke-lineær, og derfor er forholdet mellem årsag og virkning altid komplekst. Fremtiden er her og nu i den forstand, at den ikke er noget, der bare udfolder sig, den er noget, vi skaber. Af og til producerer bebudede samfundsmæssige forestillinger – design, diagrammer, fiktioner, kort, film, planer, filosofier, prototyper, teorier, drømme og meget mere – fremtiden; det er, som om fremtidige foreteelsers fangarme strækker sig tilbage i tiden for at skabe netop de elementer, der er nødvendige for deres egen materialisering (jeg kommer til at tænke på ChatGPT!).

Projekter – eller prototyper – som The Sovereign Individual, seasteading og Yarvins Urbit er eksempler på hyperstition i aktion, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed udviskes. Seasteading Institutes autonome flydende samfund afspejler cyberpunk-visionen om isolerede, privatiserede enklaver uden for statens jurisdiktion, mens Yarvins kludetæppe-model indfører konkurrencen mellem bystater, der ligner de fragmenterede samfund i Snow Crash, hvor regeringsførelsen er en markedsplads for tjenester snarere end et demokratisk engagement. Ved at præsentere disse spekulative ideer som praktiske alternativer forsøger NRx’ fortalere at omforme samfundet, fremme elitens kontrol og underminere ansvaret over for offentligheden. Interessen for at skabe uafhængige stater er voksende og understøttes politisk og institutionelt. Organisationer som Cato Institute, Mises Institute, Foundation for Economic Education og Mont Pelerin Society støtter nu libertære ideer om enklaver, der fremmes af organisationer som Start-up Cities Institute.

’Den røde pille’- demokratiske værdier er illusoriske og skjuler et autoritært styres underliggende overlegenhed

Metaforen ’den røde pille’ fra filmen The Matrix er også blevet et stærkt symbol inden for NRx’s ideologi og repræsenterer en ’opvågning’ til det, man antager skulle være sandt, nemlig at demokratiske værdier er illusoriske og skjuler et autoritært styres underliggende overlegenhed. For NRx’s tilhængere er den demokratiske vægt på lighed og det at stå offentligt til regnskab ikke blot mangelfuld, men grundlæggende vildledende og skjuler et naturligt hierarki, som autoritær regeringsførelse bedre kunne tjene. Den røde pille er en indgang til NRx’s verdensbillede, som bagatelliserer demokratiet, ophøjer det autoritære og erstatter borgernes engagement med loyalitet over for en myndighed baseret på eliten. Denne metafor har hjulpet NRx’s tænkere med at rekruttere tilhængere ved at præsentere et autoritært verdensbillede som en vej til oplysning.

Fremkomsten af mainstreamfigurer som Vance, der støtter eller stiltiende støtter NRx’s principper, udgør en alvorlig trussel mod det demokratiske samfund. Når NRx’s idéer infiltrerer mainstream-politikken, introducerer de regeringsmodeller, der grundlæggende er imod demokratiet. Denne indflydelse risikerer at omdanne byrum fra at være fælles, offentlige miljøer til libertecture-inspirerede zoner, der er indrettet til at tjene en privilegeret elite og overlader flertallet til at navigere i et landskab, der er ribbet for offentlige tjenester og kollektive ressourcer.

I en verden, der i forvejen kæmper med kritiske spørgsmål som klimaforandringer, økonomisk ulighed og samfundsmæssig fragmentering, repræsenterer NRx’s vægt på loyalitetsbaseret regeringsførelse og individuel autonomi en farlig afvigelse fra de demokratiske værdier og borgernes ansvar. Den stigende indflydelse fra personer som Vance, Yarvin, Thiel og Musk (som også hævder at have taget ’den røde pille’) signalerer et skift i amerikansk politik, som kan svække grundlaget for det demokratiske liv og erstatte det med en struktur, hvor rigdom og magt bestemmer samfundets roller og underminerer de kollektive principper, som traditionelt har understøttet det demokratiske samfund.

Roger Burrows er professor i globale uligheder ved University of Bristol og Honorary Professorial Fellow ved Centre for Cities ved University of Melbourne.

i Urbit er et operativsystem for computere udviklet af Yarvis. Udfra opfattelsen af, at software altid er politisk, fordi den er en del af infrastrukturen, beskriver Lachlan Kermode i sin artikel ’Deconstructing Urbit: The Politics of Software as Infrastructure’, hvorledes Urbit indoptager libertære idealer i sin kode og har til hensigt at skabe et særligt politisk rum ved hjælp af sin softwarearkitektur (o.a.)

ii Howard Philip Lovecraft (1880-1937) var amerikansk mystiker og forfatter, der kaldte sin stil for weird fiction, fordi den udover horror også var science fiction. En del af hans bøger er oversat til dansk (o.a.).

iii Homestead, et stykke statsejet jord, der gives som ejendom til en person, der derefter slå sig ned og dyrker jorden. Homesteading var især udbredt i USA, hvor staten fratog de oprindelige folk jorden og gav den til immigranter til en meget lav pris (o.a.)

iv Accelerationismen er et spektrum af radikale, reaktionære ideologier, der opfordrer til, at den kapitalistiske vækst, de teknologiske forandringer og andre processer, der medvirker til samfundsmæssige forandringer, benyttes til at destabilisere eksisterende systemer og skabe en radikal samfundsmæssig forandring, som kaldes ’acceleration’ (o.a.).