Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
22. maj. 2023

Våbenhvile i Ukraine er en halv sejr til Rusland

Et udkast til en fredsplan, der er offentliggjort i Solidaritet, vil efterlade Ukraine ødelagt og med en fortsat trussel om, at Rusland genoptager angrebene på landet.

John Jessen fra Enhedslisten i Århus har i Solidaritet lavet et forslag til en ”fredsplan om Ukraine.”

Artiklen indeholder flere gode takter. Forudsætningen for planen er fornuftig: ”Ukraine er i sin fulde ret til at forsvare sin selvstændighed med de nødvendige midler og tage imod den hjælp, de kan få.” Han ser også konflikten som ”et imperialistisk land (Rusland) der overfalder et ikke imperialistisk land (Ukraine).”

Det er godt. Men det står i modsætning til manglen på anerkendelse af Ukraines internationalt anerkendte grænser og landets ret til at bestemme over dets territorium.

Russificering

John Jessen vil starte forhandlingerne om fred med ”en våbenstilstand, der træder i kraft umiddelbart.”

Det vil tillade, at Rusland bliver ved med at besætte ca. 20 procent af Ukraines territorium, mens der forhandles om fred. 

I den periode vil Rusland have mulighed for at fortsætte en hårdhændet russificeringsproces af områderne, som omfatter: 

  • fængslinger, tortur og mord på folk, der er ukrainsk sindede.
  • tvangsforflytninger af befolkningsgrupper, inklusiv børn. 
  • brugen af russiske rubler i stedet for ukrainske grivna. 
  • og at det er en russisk version af historien, som bliver fortalt i skolerne. 

John Jessens plan vil derfor spille Putin kortene i hænderne. En våbenhvile er en halv sejr for Rusland. For hvor længe en våbenhvile kan vare, ved ingen. Den i Korea har nu varet i over halvfjerds år.

Internationalt anerkendte grænser

John Jessen har misforstået, hvad der er Ukraines internationalt anerkendte grænser, når han foreslår, at ”Rusland trækker alle sine tropper ud af regionerne Luhansk og Donetsk i Ukraine og tilbage til de internationalt anerkendte grænser før 24. februar 2022.” 

Det er ikke Ukraines internationale grænser. 

De internationalt anerkendte grænser er de grænser, som Sovjetrepublikken Ukraine havde, da Sovjetunionen blev opløst. De blev bekræftet i Budapest-memorandummet, som blev underskrevet af bl.a. Rusland, da Ukraine gav afkald på sine atomvåben i 1994 – til gengæld for garanti for grænsernes ukrænkelighed. 

I 2014 brød Rusland sit løfte ved at annektere Krim. Samme år udbrød et oprør i Østukraine, som endte med, at to udbryderrepublikker i Luhansk og Donetsk blev etableret. 

Før 24. februar 2022 kontrollerede Rusland Krim og havde meget tætte forbindelser til de to udbryderrepublikker – alt det ligger indenfor de internationalt anerkendte grænser. 

Utilfredsheden i Lugansk og Donetsk

Op til løsrivelsen af Luhansk og Donetsk var der stor utilfredshed med, at den nye nationalistiske regering i Kyiv efter Maidan-oprøret gik til angreb på russisksprogedes ret til at bruge deres sprog i offentlige sammenhænge. 

Befolkningen reagerede bl.a. ved demonstrationer. 

Men det var en agent fra det russiske efterretningsvæsen FSB, Igor Strelkin alias Girkhin, som startede krigen i de østlige regioner ved at storme rådhuset i Slavyansk med 70 mænd.

Befolkningsudskiftning

John Jessen argumenterer for at lave en folkeafstemning i de nu russisk-besatte områder – og mener, at det skal være dem, der boede i områderne før 24. februar 2022, der skal have stemmeret. 

Men konflikten har altså varet siden 2014. Og i den tid er der flyttet mange ukrainsksindede fra områderne, lige som der er flyttet mange russere – herunder soldater – til området. Der er simpelthen ikke den samme befolkning mere.

Så den holder ikke. Konsekvensen af John Jessens forslag er at smide Ukraines internationale grænser ud med badevandet. 

Jeg er selvfølgelig enig med Jessen i, at et fremtidigt Ukraine naturligvis skal respektere nationale minoriteters rettigheder. Men grænserne står ikke til diskussion.

Fredsforhandlere og krigserstatning

John Jessens plan foreslår, at krigens afslutning forhandles på plads mellem Rusland, Ukraine, USA og Kina.

Det er imidlertid alene Ukraine, der har ret til at forhandle fred, for det er det land, der er blevet overfaldet. Andre lande kan spille en rolle, men forhandlinger må være mellem Ukraine og Rusland.

Han udelader i sin fredsplan desuden flere vigtige spørgsmål: Skal Rusland betale krigsskadeerstatning for alle de ødelæggelser, landet har forårsaget i Ukraine? Og skal krigsforbryderne – herunder Vladimir Putin – stilles til ansvar for deres forbrydelser?

Styrkelse af Putin

Johns Jessens fredsplan vil give Putin mulighed for at bevare kontrollen over store dele af Ukraine og at russificere det. Det vil styrke Putins chancer for at forblive ved magten, hvilket er ulykkeligt for den russiske befolkning, Ukraine og resten af verden.

Planen vil efterlade Ukraine ødelagt og under stadig trussel om, at Rusland genoptager angrebene på landet. 

Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er cand.mag i russisk og Øststatskundskab, tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten, og arbejder som underviser i dansk som andetsprog. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER