Delstaten Texas kan få afgørende betydning for valget i aften. Billede fra postkort: 'Visit Texas'
10 min. læsetid

‘The Lone Star State’ har skiftet karakter over de seneste årtier, og er ikke længere en sikker republikansk højborg. Hvis staten først svinger i demokraternes favør, er løbet kørt for Trump og Republikanerne. Det er dog langt fra første gang, der bliver drømt om et Blue Texas.


Af Morten Hammeken

Store cowboystøvler med sølvstjerner på hælen. Oliefelter, pick-up trucks og en støvet prærie, hvor Texas Rangers patruljerer, og hvor patriotiske amerikanere skatter deres God, Guns and Freedom. Det er nok den retning, mange danskere tænker, når samtalen falder på delstaten Texas. Men hvad hvis du fik at vide, staten også huser store film- og musikfestivaler, at den er USA’s største producent af vindenergi, eller at borgmestrene i de fire største byer er tre Demokrater og én uafhængig progressiv?

‘The Lone Star State’ gennemgår ligesom resten af USA en forvandling i disse år, og er ikke længere den sikre republikanske højborg, den ellers har været de seneste 35 år.  Det kan – som landets befolkningsmæssigt næststørste delstat – give den afgørende betydning i det forestående præsidentvalg. På et landkort kan det måske se godt ud for Republikanerne ved første øjekast. Men “støv stemmer ikke”, som man siger i USA, og mange af de arealmæssigt store, men befolkningsmæssigt tynde stater har ringe betydning, når det kommer til præsidentvalget. Otte af de Trump-hældende stater i det amerikanske Midtvest – Idaho, Montana, Wyoming, North Dakota, South Dakota, Nebraska, Kansas og Oklahoma – sender for eksempel kun samlet 34 valgmænd (6 %) afsted; samlet set færre end Texas’ 38 valgmænd ?.

Kun Californien har med sine 55 valgmænd (10,2 %) mere vægt end Texas, som sender 38 af de i alt 538 valgmænd afsted (7 %), der skal pege på USA’s næste præsident. Tabet af de mandater ville være en katastrofe for Det Republikanske Parti, og ville gøre Donald Trumps chancer for genvalg stort set umulige. Til sammenligning afgiver fem af delstatens naboer mod øst – Oklahoma, Arkansas, Louisiana, Mississippi og Alabama, som ellers alle med sikkerhed stemmer republikansk – kun 36 stemmer i alt. 36 er også det antal, som er i spil i svingstaterne Michigan og Pennsylvania – og dem skal Trump også vinde, hvis han skal have en chance. I det hele taget er der mange af de usikre stater, som alle bliver nødt til at falde ud til præsidentens favør, hvis han skal blive siddende i Det Ovale Kontor – men ingen har større symbolsk og valgmands-mæssig betydning end Texas.

Med 92 stensikre stemmer fra det nordøstlige USA, og 74 stemmer fra de vestlige stater, er mange af de 538 valgmænd allerede sikret demokraterne. Derfor har Republikanerne brug for at holde fast i højborgen Texas, der dog er blevet mindre republikaner-rød end tidligere. Valgkort fra 2020 Consensus.

Sydstats-strategien

At Texas har afgørende betydning, er næppe gået nogen valgstrateg i GOP’s næse forbi. Delstaten har været en hjørnesten i partiets ‘Southern Strategy’, siden denne blev udformet af Nixon & co. i forlængelse af Borgerretigheds-bevægelsens sejre i 1960’erne. Strategien kan pudsigt nok krediteres til en tidligere texansk præsident, Lyndon B. Johnson – som ansporede det republikanske kursskifte, da han underskrev ‘Civil Rights Act’-lovgivningen i 1964, og dermed fremmedgjorde store dele af det dengang dybt racistiske Syden.

Ifølge en populær historie, sagde ‘LBJ’ efterfølgende: “Jeg har lige afgivet sydstaterne i en hel generation”, og selvom det citat snarere er en god historie end et virkeligt udsagn, var resultatet det samme: Demokraternes tidligere kernevælgere i det fattige Syd forlod dem nu i massevis til fordel for et Republikansk Parti, der gladeligt spillede på deres racistiske tilbøjeligheder for at vinde magten.

I nutiden står Republikanerne imidlertid med det problem, at denne kernevælgerbase er skrumpet gevaldigt ind. “Den sydlige strategi” kæmper nemlig mod store demografiske forandringer, som også er fremtrædende i Texas. Andelen af ‘hvide’ amerikanere er faldet markant over de seneste 40 år, hvilket også gælder i Texas. Her er omkring 4 millioner ud af statens 29 millioner indbyggere født uden for USA, og andelen af hvide med ikke-latino baggrund er faldet fra 53 % i 2000 til 41 % i 2018.

Og selvom latino-befolkningen i bl.a. Texas faktisk er mere konservativ end mange andre minoriteter – som eks. afroamerikanere og amerikanere med asiatisk baggrund – er det stadig et noget mere usikkert fundament, de konservative republikanere står på. Fremtrædende republikanske politikere i Texas har flere gange måttet undsige Trump’s racistiske bemærkninger, hvilket understreger, hvordan ‘den sydlige strategi’ er blevet mindre effektiv, særligt i stater som Texas.

Samtidig følger Texas også en anden, global tendens: Flere og flere bosætter sig i de store byer frem for på landet. Det betyder, at magten koncentreres mere i Dallas, Houston og de andre millionbyer, der som nævnt allerede har demokratisk flertal, og at ‘Udkantstexas’ i den nordlige og østlige del af staten får mindre at skulle have sagt.

Paul Manafort (th.), Roger Stone (midten) og Lee Atwater (th.) var blandt hovedarkitekterne bag “den sydlige strategi”, som skulle sikre Republikanerne kontrol med Syden i USA, ved at appellere til de fattige hvides frygt og racisme. Atwater forklarede i 1981 strategien således: “Du starter med at sige ‘nigger, nigger, nigger’ i 1954. Når vi kommer til 1968, kan man ikke længere tillade sig at sige ‘nigger’ – det skader din sag. Så bruger du ord som ‘tvungne busordninger’, ‘staters særrettigheder’ og sådan noget. Nu er vi nået til et så abstrakt niveau, at man kan tale om skattelettelser og sådan noget, og så forstår folk underbevidst, at det handler om, at sorte skal have det værre end hvide.” Foto: Haary Naltchayan

GOP: Lyv, snyd og stjæl!

Og hvordan forsøger GOP i Texas så at overvinde denne ulmende, eksistentielle krise? Med politiske visioner og ambitiøse planer? Nej. Partiet har i stedet slået op på den side i håndbogen, som efterhånden må kaldes dets varemærke: Snyd og stemme-manipulation. Alle opgørelser viser nemlig, at Republikanerne har større chancer for at vinde et valg, desto færre der stemmer.

Den lektie har partiets texanske afdeling i den grad taget til sig. Her har man draget fordel af sin centrale placering i Texas’ administrative apparat – og har brugt den til at få færrest mulige mennesker til at stemme. Det er blandt andet sket ved at lukke flere hundrede valgsteder ned; Texas slog i 2019 rekorden på landsplan for flest lukkede valgsteder, og der er ingen tvivl om, hvem man gerne vil forhindre i at stemme. Ifølge en opgørelse fra The Guardian, var 542 af de 750 valgsteder, der er blevet lukket siden 2012, placeret i de områder med flest latinoer og afroamerikanere.

Et lignende forsøg på vælgerundertrykkelse blev på dramatisk vis afvist i går mandag 2. nov. af den texanske højesteret. Her havde Republikanerne forsøgt at få annulleret 127.000 stemmer afgivet i Harris County, som har hovedsæde i Houston. De republikanske advokater forsøgte at få gjort disse – formentlig overvejende demokratiske – stemmer ugyldiggjort med henvisning til, at drive-in stemmeafgivelse ikke stod i den amerikanske Forfatning af 1789. Det argument var dog for tyndt for selv den George Bush-udpegede appeldommer, Andrew Hanen, der opretholdt indbyggernes ret til at afgive deres stemmeseddel ud gennem bilvinduet.

De beskidte tricks er dog ikke forbeholdt republikanernes partiapparat. Rundt om i USA har nogle af Trumps mest loyale følgere forsøgt at blokere den demokratiske proces mere bogstaveligt, sådan som det var tilfældet i netop Texas, hvor en Joe Biden kampagne-bus i sidste uge blev omringet af Trump-støttende bilister. De forsøgte at forhindre bussen i at komme frem på Interstate 35-motorvejen, og aktionen fik prompte præsidentens opbakning, da han til et rally roste dem med ordene: “I Love Texas!”

Og listen med republikanske måder at lyve, snyde og stjæle sig til valget på, fortsætter i Texas: Fra vandalisering af demokraternes partikontor i Houston og vælgerintimidering til den mere klassiske ‘Gerrymandering’-proces, hvor man indretter valgdistrikter efter partiets behov. Alle disse måder, hvorpå Republikanerne forsøger at undergrave den demokratiske proces, handler om en grundlæggende frygt for, at partiet vil miste sin magtposition i et land der gradvist er ved at ændre værdisæt.

“Mens vi venter på et blåt Texas”

Præsidentvalget i 2020 er langt fra første gang, politiske kommentatorer har snakket om et ‘Blue Texas’, hvor delstaten skifter politisk farve på præsidentplan. De republikanske strateger har længe frygtet en blå bølge i Texas, som vil vippe dem af pinden i både lokale og nationale valg.

Da den demokratiske kandidat, Beto O’Rourke i 2018 tabte et tæt løb til Ted Cruz om pladsen i det amerikanske Senat, var mange af de blå vælgere skuffede. De havde regnet med, at 2018 var året, hvor Texas endelig skiftede til deres side. Men som Mimi Swartz pointerer i New York Times, snakkede man også om det samme, da Greg Abbott vandt guvernørvalget i 2014. Faktisk bliver idéen om et nyt politisk flertal i Texas luftet stort set hver eneste gang der er valg. Foreløbig har det ikke rykket ved noget i virkeligheden, og samtlige 29 statsligt valgte repræsentanter forbliver på republikanske hænder. Som den politiske hjemmeside 538’s redaktør, Micah Cohen skriver, kan det at vente på et blåt Texas en gang imellem godt føles lidt som at vente på Godot.

Så hvad skulle have ændret sig fra tidligere tiders spådomme? Først og fremmest det store antal af vælgere, der allerede har sat deres kryds. Donald Trumps forsøg på at undertrykke vælgerdeltagelsen – fra sabotagen af stemmeoptællings-maskiner til hans vilde forslag om at udskyde valget – lader til på landsplan at have haft den modsatte effekt. Antallet af vælgere, som allerede har afgivet stemmer, har slået alle rekorder og har i skrivende stund passeret 93 millioner. Det er også tilfældet i Texas, hvor mere end 9,3 millioner allerede har stemt inden valgdagen. Det tal er højere end det samlede antal stemmer i 2016, og giver Demokraterne et håb om, at 2020 endelig bliver året, hvor ventetiden er forbi.

Drømmen om et blåt Texas virker til at være tættere på. Grundet de mange brevstemmer kender vi formentlig først resultatet sidst på ugen, medmindre løbet da bliver afgjort med en større margen end forventet. Skulle Texas-valget falde ud i Joe Biden og Kamala Harris’ favør, kan man under alle omstændigheder trygt slukke for fjernsynet med visheden om, at USA har fået en ny præsident.


Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet.

Læs mere af Morten Hammeken