Foto: Wikimedia Commons
7 min. læsetid

De tre partier på den polske centrum-venstrefløj har slået pjalterne sammen for at klare 5 procent spærregrænsen ved parlamentsvalget den 13. oktober. Men hvem er partierne, hvad vil de – og hvordan går samarbejdet?


Af Søren Riishøj

Ved det polske parlamentsvalg søndag 13. oktober opstiller tre centrum-venstrepartier sammen. Det drejer sig om den »postkommunistiske« venstrealliance SLD, samt partierne »Forår« (Wiosna) og »Sammen« (Razem).

Ifølge meningsmålingerne står »Forår« til at vil få 6 procent af stemmerne ved parlamentsvalget, SLD 4-5 procent af stemmerne og »Sammen« 1-2 procent – hvilket vil give det nye samarbejde i alt 10-12 procent. Eller et resultat klart over spærregrænsen på fem procent af stemmerne.

De tre partier har da også været tvunget til at slå pjalterne sammen, fordi de ellers risikerede netop ikke at få mandater i parlamentet (»Sejmen«). Hvilket senest skete i 2015. Dengang opstillede centrum-venstre partierne ganske vist også sammen. Men det skete i en såkaldt koalition – og sådan en skal ifølge valgloven have mindst otte procent af stemmerne – så valgresultat på 7,8 procent lå dermed lige under spærregrænsen.

Takket være det store stemmespild fik det regerende »Lov og Retfærdighedspartiet« (PiS) blot endnu flere pladser i parlamentet.  

Nu skulle det polske centrum-venstre være sikker på at blive repræsenteret i parlamentet. Søren Riishøj

Denne gang har de tre partier så valgt en anden fremgangsmåde. I stedet for at opstille som en koalition af partier står »Forår« og »Sammen« kandidaterne på SLD’s valglister. Dermed fremtræder de tre partier som ét parti – og for partier er spærregrænsen som sagt kun på fem procent af stemmerne. Så nu skulle det polske centrum-venstre være sikker på at blive repræsenteret i parlamentet.

»Forår« med den karismatiske borgmester i byen Slupsk, Robert Biedron, i front. »Forår« er ikke et erklæret socialistisk parti, men snarere en bevægelse for forandring – med emner som ligestilling for homoseksuelle, modstand mod den katolske kirkes indflydelse på polsk politik. Men også borgerløn, udfasning af kul senest i 2035, og fri abort indtil den 12. uge som i Danmark. Foto: Wikipedia

Tre forskellige partier

De tre partier er dog forskellige. Venstrealliancen SLD, ledet af Wlodzimierz Czarzasty, har således rod i den reformvenlige del af det kommunistiske parti.

Partiet blev oprettet hurtigt efter det gamle systems undergang i årene 1988-1989 og har forsøgt at fremstå som et mainstream og pro-europæisk socialdemokrati. Aleksander Kwasniewski, partiets daværende leder, vandt overraskende præsidentvalget i 1995 og slog selveste Lech Walesa, den tidligere leder af Solidaritet og frihedshelt.

SLD fik godt 40 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2001 og kunne efterfølgende danne regering. Men partiet tabte stort ved det efterfølgende valg og har siden opnået beskedne stemmetal. Ved EU-parlamentsvalget i juni opstillede SLD i en koalition (Borgerkoalitionen, KO) sammen med partierne Borgerplatformen og »Moderne« (»Nowoczesna«). SLD fik ad den vej valgt fem medlemmer ind i Europaparlamentet, hvilket var et godt resultat.

»Forår« er ikke et erklæret socialistisk parti, men snarere en bevægelse for forandring. Søren Riishøj

»Sammen« foreslår mere velfærd og 35 timers arbejdsuge

»Sammen« – med Adrian Zandberg som uformel leder (formandskabet er kollektivt) – er til gengæld et nyere parti. Partiet har siden grundlæggelsen i 2015 forsøgt at fremstå som et socialdemokratisk parti af den skandinaviske type og et parti uden rødder i det gamle system fra tiden før 1989.

»Sammen« har foreslået mere velfærd og forlangt indførelsen af en 35 timers arbejdsuge. Og da USA’s præsident Donald Trump skulle besøge Polen for nylig, planlagde »Sammen« flere anti-Trump demonstrationer (som bekendt endte præsidenten dog med at melde afbud). Indtil nu har partiet afvist at opstille sammen med det »postkommunistiske« SLD, men Adrian Zandberg og partiets ledelse har omsider erkendt, at der ikke er nogen vej uden om et samarbejde.

»Sammen« har siden grundlæggelsen i 2015 forsøgt at fremstå som et socialdemokratisk parti af den skandinaviske type og et parti uden rødder i det gamle system fra tiden før 1989. Søren Riishøj

»Sammen« har aldrig selv fået over 1-2 procent af stemmerne ved noget valg, men nu er der takket være den fælles opstilling endelig udsigt til at få folk valgt ind i parlamentet. 

»Forår« er også et nyt parti, som 3. februar i år blev oprettet af den karismatiske borgmester i byen Slupsk, Robert Biedron. »Forår« er ikke et erklæret socialistisk parti, men snarere en bevægelse for forandring med vægt på kulturelle og moralske emner, som for eksempel ligestilling for homoseksuelle og modstand mod den katolske kirkes indflydelse på polsk politik. Men også borgerløn, udfasning af kul senest i 2035, og fri abort indtil den 12. uge som i Danmark. Robert Biedron er selv erklæret homoseksuel.

Efter en flot start for partiet er det imidlertid gået ned ad bakke. Ved europaparlamentsvalget i juni klarede »Forår« med nød og næppe spærregrænsen. Derfor har Robert Biedron valgt at optræde sammen med SLD og »Sammen« ved parlamentsvalget. Selv er han på det seneste blevet beskyldt for nepotisme og for at underordne partiet sine egne materielle interesser. Før EU-parlamentsvalget erklærede Robert Biedron således at ville trække sig som medlem af Europarlamentet, hvis han blev valgt. Men efter at være blevet valgt, besluttede han sig for at blive.

De tre ledere, Wlodzimierz Czarsazty, Robert Biedron og Adrian Zandberg er meget forskellige af natur. Zandberg og Biedron er særdeles aktive, når det gælder de sociale medier. Hvorimod Czarsazty holder sig væk og efter sigende fastholder skrivemaskinen og nægter at bruge computer. Søren Riishøj
Trods matchende tøj er der stor forskel på de tre ledere på centrum-venstrefløjen i Polen. Fra venstre: Wlodzimierz Czarsazty (SLD), Robert Biedron (»Forår«) og Adrian Zandberg (uformel leder af »Sammen«, hvor lederskabet er kollektivt). Foto: Flickr

Frygt for præsidentvalgkamp

Indtil nu har koalitionen af centrum-venstrepartier klaret sig ganske godt i valgkampen og ligger altså også ganske lunt i meningsmålingerne.

De tre ledere, Wlodzimierz Czarsazty, Robert Biedron og Adrian Zandberg er meget forskellige af natur. Andrian Zandberg og Robert Biedron er for eksempel særdeles aktive, når det gælder de sociale medier. Hvorimod Wlodzimierz Czarsazty holder sig væk og efter sigende fastholder skrivemaskinen og nægter at bruge computer. Hvilket også skulle gælde Lov og Retfærdighedspartiets leder Jaroslaw Kaczynski!

Koalitionen har i fællesskab fremsat en del krav om mere velfærd, som for eksempel at bygge én million nye og billige boliger. Men når det gælder velfærd er det svært at konkurrere med Lov og Retfærdighedspartiet, der her op til valget har delt flittigt ud af nye velfærdsgoder, som for eksempel flere børnepenge, flere penge til pensionisterne og en forhøjelse af minimumslønnen.  

Centrum-venstrekoalitionen har haft svært ved at opstille et alternativ til regeringens program for støtte til børnefamilierne, kaldet »500«. Koalitionen har i fællesskab protesteret mod overgrebene på LBGT-optog rundt om i landet. I spørgsmålet om rettigheder for seksuelle mindretal er »Forår« mest på banen. Koalitionens fælles program fra den 22. august er et kompromis og med hensyn til spørgsmålet om LBGT mindre radikalt end »Forårs« eget program.

SLD har den bredeste vælgerbasis af de tre partier og især derfor opstilles kandidaterne på dets lister. Faren er dog, at valgkampen bliver en »præsidentvalgkamp« koncentreret om koalitionen ledet af Lov og Retfærdighedspartiet – og koalitionen ledet af Borgerplatformen. Men lige nu tyder ikke meget på det.

Spørgsmålet er snarere, hvor højt den nye koalition af centrum-venstrepartier vil komme op over de 10 procent i vælgeropbakning ved valget den 13. oktober.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).