Venstrefløjen og EU – EU og venstrefløjen. Et kompliceret forhold

Duroyan Fertl og Kenneth Haar var mødt op i Solidaritetshuset for at debattere venstrefløjens forhold til EU. Inden valgkampen til Europaparlamentet bryder ud til næste forår er der nemlig nu mulighed for at tage debatten på et mere overordnet plan.

Duroyan Fertl har tidligere arbejdet for det irske parti Sinn Fein og det europæiske venstrefløjsparti GUE/NGL i Europaparlamentet. I dag arbejder han for Rosa Luxemburg-stiftelsen i Berlin. Kenneth Haar arbejder for Corporate Europe Observatory, der har som hovedopgave at afdække og modarbejde store virksomheders lobbyindflydelse i EU-institutionerne.

Tidligere samarbejde på den europæiske venstrefløj

Kenneth Haar lagde ud med at fortælle, at han helst ikke ville være sådan en, der står og siger, at alting var bedre i gamle dage. Men alligevel var der ifølge ham en del ting ved den europæiske venstrefløjs samarbejde, som fungerede bedre før i tiden. Kenneth gjorde fire nedslag:

1992: Den europæiske venstrefløj talte med en samlet stemme mod Maastricht-traktaten, som indførte den Europæiske Union oven på det gamle EF. Maastricht-traktaten blev som bekendt afvist ved folkeafstemningen i Danmark i 1992. Men også i Frankrig var der en meget tæt folkeafstemning, hvor et ganske spinkelt flertal på 51 procent stemte ja til traktaten.

1997: Den europæiske venstrefløj var modstandere af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og EU’s stabilitetspagt. Der var store protester i Amsterdam, da Amsterdam-traktaten blev vedtaget.

2005-2008: I denne periode var der mobiliseringer på den europæiske venstrefløj mod øgede privatiseringer og mod en række EU-domme, som var skadelige for fagbevægelsen.

2010-2015: Alle venstrefløjspartier – på nær SF i Danmark, som på det tidspunkt sad i regering – var modstandere af den restriktive finanspolitik, som blev dikteret af EU i forbindelse med den europæiske gældskrise.

Kenneth Haar nævnte disse eksempler for at understrege, at en fælles europæisk politik på tværs af de forskellige landes venstrefløjspartier er mulig.

Duroyan Fertl nævnte i den forbindelse, at eurokrisen også udgør en forspildt politisk mulighed for venstrefløjen. For hvor de europæiske socialdemokratier alle bakkede op om den restriktive finanspolitik, havde venstrefløjen en mulighed for at charmere sig ind hos de borgere, som denne politik gik ud over. Men venstrefløjen formåede ikke at udnytte dette politiske manøvrerum.

Splittelse på venstrefløjen

Den tid med fælles aktivisme på den europæiske venstrefløj er svær at få øje på i dag. Også internt i det europæiske venstrefløjsparti The Left in the European Parliament – som tidligere gik under den lidet mundrette forkortelse GUE/NGL – er det svært at nå frem til fælles fodslag.

The Left er en blanding af mere eller mindre normale venstrefløjspartier som Enhedslisten i Danmark, dyrerettighedspartier og baskiske nationalistpartier. For bare at nævne et par af de partier, som er en del af det europæiske parti.

Samtidig har partierne mange forskellige holdninger til yderligere europæisk integration. Hvor Enhedslisten – i hvert fald indtil for nylig – var blandt de mest skeptiske partier, har det tyske parti Die Linke altid været store fortalere for mere integration mellem de europæiske lande.

Der er ellers behov for en skarp venstreorienteret stemme i det europæiske politiske landskab. Hvor der i dag – ifølge Kenneth Haar – ikke er nogen akut økonomisk krise i Europa, gør alle dynamikkerne fra eurokrisens tid sig stadig gældende. Landenes offentlige gæld er stadig høj, og EU’s økonomiske politik er stadig sparepolitik. Derfor er der brug for at formulere et venstreorienteret alternativ.

Højrefløjen har droppet den vildeste euroskepsis

Den europæiske højrefløj er på fremmarch. Der har været visse udsving, men tendensen er, at partierne på Europas yderste højrefløj går frem. Visse steder kommer de tilmed til magten, som det er sket i Ungarn, Polen og Italien.

Duroyan Fertl har dog lagt mærke til, at den europæiske højrefløj har droppet sin mest rabiate skepsis over for det europæiske samarbejde. Det er der i hans øjne flere grunde til.

Dels har det uelegante og kaotiske forløb omkring Brexit gjort, at flere højrefløjspartier har indset, at de ikke bare kan gå ind for udmeldelse af unionen fra den ene dag til den anden. Men mere interessant – og måske mere skræmmende – er det, at højrefløjen måske har indset, at den rent faktisk kan få en del ting gennemført i den europæiske politik.

De fleste regeringer og de fleste mandater i Europaparlamentet ligger i det, man kan kalde centrumhøjre. Der kan den yderste højrefløj godt få ørenlyd for deres indvandringsfjendske politik. Nogle ting kan de endda få gennemført med den moderate højrefløjs hjælp.

Helt anderledes er det for venstrefløjen, som ifølge Duroyan Fertl bliver lukket uden for døren i det europapolitiske spil. Her er det vigtigt, at The Left opretholder et godt forhold til dels De Grønne i Europaparlamentet, men også til de mest venstreorienterede i den socialdemokratiske gruppe. På den måde kan også den yderste venstrefløj i EU få noget gehør for sin politik.

Realisme

EU mangler ifølge både Duroyan Fertl og Kenneth Haar en basal demokratisk struktur. Parlamentets magt er meget begrænset, og den reelle magt ligger derfor i Kommissionen og i Ministerrådet. Derfor kan man også spørge, om den mest relevante politiske kamp i venstrefløjens europapolitik foregår i forbindelse med valget til Europaparlamentet. Måske foregår den vigtigste kamp snarere i de enkelte lande, som passende kunne vælge nogle regeringer, der vil føre en mere progressiv politik.

Duroyan Fertl efterspurgte realisme i den europæiske venstrefløjs debat om EU. Der er for meget snak om, at EU er noget værre noget, men for lidt snak om at EU er en realitet, som man ikke sådan slipper af med. For man slipper ikke af med EU, hverken i morgen eller i overmorgen. Opbakningen til EU som sådan er i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine højere end nogensinde før.

Duroyan Fertl var klar i spyttet: ”Hvis EU pludselig ikke var der, ville vi have brug for noget lignende i morgen. EU, som det er i dag, er ikke løsningen, men de europæiske lande har brug for noget, der minder om det.”

Altså et europæisk samarbejde, som samtidig står for en progressiv politik med klimahandling og social retfærdighed. Forestil jer lige det. It’s easy if you try.

Artiklen og debatarrangementet er finansieret med tilskud fra Europanævnet og 15. septemberfonden. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. Debatarrangementet var arrangeret af Solidaritet og Institut for Marxistisk Analyse.