Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. oktober. 2020

Verdens nationer er langt fra at indfri FN’s 20 naturmål

Menneskeheden står ved en skillevej efter et årti, hvor alle Aichi-målene – 20 konkrete mål om at stoppe naturkrisen – fra 2010 om beskyttelse af vilde dyr og biodiversiteten er blevet forsømt.

Ødelæggelsen af Great Barrier Reef ud for den australske kyst er en igangværende katastrofe. Foto: Tourism Australia

Verdens nationer har i det seneste årti undladt at opfylde et eneste mål for at dæmme op for udryddelsen af ​​vilde dyr og beskytte biodiversiteten – ifølge en alarmerende, ny FN-rapport om naturtilstanden.

Lige fra bekæmpelse af forurening til beskyttelse af koralrev opnåede det internationale samfund ikke fuldt ud nogen af ​​de 20 Aichi-biodiversitetsmål, der blev aftalt i Japan i 2010 for at bremse tabet af verdens natur. Det er andet tiår i træk, at regeringer svigter verdensmålene.

Global Biodiversity Outlook 5, der udkom forud for det vigtige FN-topmøde om emnet sidst i september viste, at trods fremskridt på nogle områder, er naturlige levesteder fortsat forsvundet, og et stort antal arter er stadig truet af udryddelse. Miljøskadelige offentlige tilskud til en værdi af 3.250 milliarder kr. er ikke blevet taget af bordet.

Menneskeheden ved en skillevej

Seks mål er delvist nået, herunder mål for udryddelse af invasive arter og beskyttelse af biodiversitets-områder. Mens regeringerne ikke formåede at beskytte 17 % af landområder og indre farvande og 10 % af hav-habitater, er 44 % af vitale biodiversitets-områder nu under beskyttelse, en stigning fra 29 % i 2000. Omkring 200 vellykkede udryddelser af invasive arter på øerne har også fundet sted.

“Jordens levende systemer er samlet set kompromitteret. Og jo mere menneskeheden udnytter naturen på ikke-bæredygtig vis og underminerer dens bidrag til mennesker, jo mere underminerer vi vores egen velfærd, sikkerhed og velstand”

Elizabeth Maruma Mrema, FN-ansvarlig for biodiversitet
+

FN-rapporten viser, at verdens natur er blevet forværret, og manglende handling vil undergrave målene i Paris-aftalen og de bæredygtige udviklingsmål. Organisationens biodiversitets-ansvarlige, Elizabeth Maruma Mrema, mener, at menneskeheden er ved en skillevej, der vil afgøre, hvordan fremtidige generationer vil opleve verdens natur.

”Jordens levende systemer er samlet set kompromitteret. Og jo mere menneskeheden udnytter naturen på ikke-bæredygtig vis og underminerer dens bidrag til mennesker, jo mere underminerer vi vores egen velfærd, sikkerhed og velstand, ”siger hun.

Det er den tredje rapport inden for en uge, som fremhæver den ødelæggende tilstand verden befinder sig i. WWF og Zoological Society of London’s Living Planet Report 2020 fremhæver, at de globale dyrelivs-populationer er i frit fald, og er faldet med to tredjedele på grund af vores overforbrug, befolkningstilvækst og intensivt landbrug. Mandag sagde RSPB, at Storbritannien ikke havde nået 17 af de 20 Aichi-mål, og at kløften mellem retorik og praksis havde resulteret i et “tabt årti for for naturen”.

De 20 Aichi-mål for biodiversitet er opdelt i 60 separate elementer for at gøre det muligt at overvåge de samlede fremskridt. Af disse er syv opnået, 38 har vist fremskridt og 13 elementer har ikke vist nogen fremskridt. Status er ukendt for de resterende 2 elementer.

Det sorte næsehorn er blandt de mest udsatte dyrearter i verden. Der lever nu under 2.200 af arten på verdensplan, og de er på FN’s liste over ‘kritisk truede’ dyrearter. Foto: Voyages Afriq

Mange målsætninger langt fra at blive realiseret

Det højt prioriterede mål om at halvere tabet af naturlige levesteder, inklusive skove, er ikke nået. Mens de globale skovrydningsrater er faldet med omkring en tredjedel inden for de seneste fem år sammenlignet med niveauet før 2010, er nedbrydningen og fragmenteringen af ​​biodiversitets-rige økosystemer i troperne stadig høj. Ørken- og vådområder er fortsat med at forsvinde, og ferskvands-økosystemer er stadig voldsomt truet.

Miljøskadelige offentlige tilskud på 3,25 mia. kr. til landbrug, fossile brændstoffer og fiskeri fremhæves i rapporten som et særligt vigtigt fokusområde af hovedforfatteren David Cooper, viceadministrerende sekretær i Konventionen for Biodiversitet.

”Vi er stadig vidner til, at mange flere offentlige midler investeres i ting, der skader biodiversiteten – end i ting, som understøtter den”, sagde han.

Selvom der er sket fremskridt i nogle regioner, er andelen af ​​overfiskede bestande i havene steget i det sidste årti til en tredjedel af det samlede antal, og mange arter uden for målgruppen er truet på grund af u-bæredygtige side-fangster. Resultatet er, at målet om bæredygtigt fiskeri af alle fisk og hvirvelløse bestande ikke er nået.

Ifølge rapporten er plastaffald og overskydende næringsstoffer rundt om i verden ikke bragt til et niveau, der  undgår at skade biodiversiteten og økosystemets funktion. Omkring 260.000 tons plastpartikler har ophobet sig i verdenshavene med alvorlige og ofte ukendte konsekvenser for havenes økosystemr.

Elektronikforurening forårsaget af høje forbrugsrater fremhæves også som et stigende problem, der skal større fokus på.

Mere end 60% af verdens koralrev er truet, især på grund af overfiskeri og destruktiv fremfærd, og at et 2015-mål for at minimere truslerne ikke kom med. Det mål kom heller ikke med i 2020, da klimakrisen, forsuring af havene og kystudviklingen var årsag til koralrevenes elendige tilstand.

Overfiskeri har bidraget til truslen mod 60 % af verdens koralreve. At sætte en stopper for det er blandt de målsætninger på Aichi-planen, som er langt fra at blive indfriet. Foto: Save Our Fishing

Krisens omfang ignoreres

Målet om beskyttelse af bæredygtige økosystemer for at tage hensyn til kvinders, oprindelige folks og fattige menneskers behov er heller ikke blevet opfyldt. Vurderingen af ​​naturens tilstand på Jorden er, at de økosystemer, som leverer rent vand, medicin og understøtter folks levebrød, ikke er beskyttet, hvilket påvirker kvinder og sårbare samfund uforholdsmæssigt meget.

Rapportens forfattere pegede imidlertid på, at bevaringsindsatsen de seneste årtier har ført til, at 48 arter er blevet reddet fra udryddelse – et tegn på håb.

Cooper sagde: “Skjult bag disse globale indsatser er der vigtige fremskridt, og det viser, at politisk handling giver forvandling.”

Han tilføjede, at målene ikke nås,  fordi visse regeringer ikke forstår omfanget af den udfordring, som verdens natur står over for. “Jeg tror, ​​at landene tager det alvorligt, men nogle gange overlader de ansvaret til miljøministerierne og ikke til hele regeringen.”

Rapporten kommer, mens parterne i Convention on Biological Diversity forhandler målene for dette årti. Den seneste forhandlingsrunde om en aftale var planlagt til at finde sted i Kunming, Kina, i oktober sidste år, men er forsinket af coronavirus-pandemien og forventes nu at finde sted i maj 2021. En væsentlig del af udkastet til forslaget handler nu om at beskytte 30 % af planeten.

Oprindeligt bragt i The Guardian: Young climate activists start own climate talks after Cop26 delay. Bragt på Solidaritet som del af Covering Climate Now. Oversat af Marianne Vanghøj


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Patrick Greenfield

Patrick Greenfield

Biodiversitets- og klimajournalist for the Guardian og the Observer. Fang ham på Twitter her.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER