Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. september. 2019

Vores hjem er ikke til salg!

Beboere i den almene sektor går sammen mod racisme og nedrivninger. Tvangsudsættelser af beboere og nedrivning af boliger lurer om hjørnet, mens modstanden mod den ’ghettolov’ tager til i styrke. De lokale beboere overgiver sig ikke uden kamp.

Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Beboere i den almene sektor går sammen mod racisme og nedrivninger. Tvangsudsættelser af beboere og nedrivning af boliger lurer om hjørnet, mens modstanden mod den ’ghettolov’ tager til i styrke. De lokale beboere overgiver sig ikke uden kamp, var det klare budskab fra Almen Modstands protestaktion lørdag 28. september i Mjølnerparken og Tingbjerg i København.


Af Marc Grønlund, Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth 

Mimersparken på Nørrebro er ikke det mest oplagte sted til en demonstration. Med sine fodboldbaner, cykelstier og legepladser er parken mere indrettet til andre aktiviteter. Men uanset planlæggernes intentioner stimler folk sammen netop her, fordi de vil markere deres utilfredshed og vise solidaritet med beboerne i det almene boligbyggeri.

”Almen modstand – intet roligt bagland!

Ghettopakken, drop den! – Nedrivninger, stop dem!” lyder kampråb taktfast.

Nu tager beboerne selv ordet

Folk står her, fordi Almen Modstand har indkaldt til landsdækkende aktionsdag mod ghettoloven – en lov som betyder, at folk skal sættes ud af deres boliger, hvis ikke byggeriet lever op til bestemte sociale eller etniske krav, men er et område, der er sat på ’ghettolisten’. Dermed trues almene boligområder af, at der snart skal nedrives en række boliger landet over, som boligselskaber, kommuner og staten mener, skal vige pladsen for privat udlejning – og dermed føre til udskiftning af beboerne.

Siden lovens indførelse har græsrodsbevægelsen Almen Modstand, dannet af lokale beboere, protesteret indædt mod konsekvenserne af det, mange opfatter som racistisk og klassefjendsk lovgivning, vendt mod etniske minoriteter og socialt udsatte, der for manges vedkommende har fundet både fællesskab og et trygt hjem i den almene boligsektor.

Tænk hvis politikerne valgte en anden vej, jeg er sikker på, at beboerne ville støtte det. John, beboer i seniorbofællesskab i Mjølnerparken

Det er netop de historier, mange er kommet for at høre, langt væk fra politikernes og mediernes opmærksomhed. Som det bliver sagt gentagne gange – ’De taler kun om os, de taler ikke med os’.

Nu tager beboerne selv ordet.

Se billeder fra demonstrationen her – klik for større billede:

Politikerne har taget første stik

Arne Nygreen bor på Hothers Plads ved Mjølnerparken, han har en klar besked til de ansvarlige for loven:

”Kære boligminister og kommune, I har taget første stik hjem. Men vi har solidariteten og anstændigheden på vores side, kampen fortsætter,” lyder det fra Arne, mens han siddende trækker vejret roligt. Han er en ældre herre, men hans kampgejst er intakt.

Det gælder også for John, som bor i Mjølnerparkens seniorbofællesskab, der står over for tvangsflytning:

”De besøgte os sidste år, politikerne, men de kom ikke for at tale med os, de kom for at vise pressen rundt og lancere deres lov vendt imod os. Nu tager de vores alment opsparede penge fra den fælles Landsbyggefond og bruger dem til at rive gode boliger ned. De er ved at gøre vores lejligheder til spekulationsmål. Så jeg giver ikke meget for, at den nye regering ikke vil bruge ordet ’ghetto’, loven er jo den samme. Tænk hvis de valgte en anden vej, jeg er sikker på, at beboerne ville støtte det.”

Politikerne besøgte os sidste år, men de kom ikke for at tale med os, de kom for at vise pressen rundt og lancere deres lov vendt imod os. Nu tager de vores alment opsparede penge og bruger dem til at rive gode boliger ned. John, beboer i seniorbofællesskab i Mjølnerparken
Beboerne siger fra overfor nedrivning af almene boliger og har ikke meget til overs for politikernes planer – hverken den tidligere eller den nye regering. Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth

Vrede beboere imod forskelsbehandling

Vreden er stor blandt beboerne, både mod de almene boligselskaber der beskyldes for at sidde på skødet af politikerne, men især mod politikerne, hvad end de sidder på Rådhuset eller i Folketinget.

Beboernes demokratiske retsstilling og retten til en billig lejebolig fri for spekulation er temaer, som går igen i både paroler og taler. Beboerformand Muhammad Aslan fra Mjølnerparken understreger, hvad det handler om, og hvorfor de lokale er imod loven:

”Vi vil ikke acceptere forskelsbehandling. Danmark er et retssamfund, så det her må stoppe, alle skal have de samme rettigheder. Det er faktisk grunden til, at Danmark er et forbillede ude i verden. Derfor må vi sige til politikerne – I kan ikke blive ved med at stå for sådan en politik.”

De taktfaste råb begynder igen mellem hver tale på græsplænen. De fremmødte er ivrige og klar, hver gang Fatma Tounsi fra Almen Modstand griber megafonen: ”Vores hjem er ikke til salg! Bolig til alle og lighed for loven! Intet roligt bagland!”

Vi vil ikke acceptere forskelsbehandling. Danmark er et retssamfund, så det her må stoppe, alle skal have de samme rettigheder. Muhammad Aslan, beboerformand i Mjølnerparken

Fatma og Jean fra Bispeparken er dagens frontfigurer og arrangører af demonstrationen. Og de cykler også forrest, da turen efter en time i Mimersparken går mod Tingbjerg, hvor 42 rækkehuse står til at blive nedrevet.

Menneskekæde i Tingbjerg

Tingbjerg er på mange måder en realisering af den socialdemokratiske drøm – en hel og sammenhængende bebyggelse til arbejderne fra byen med naturskønne områder og luft mellem husene.

Men vi er her ikke for at opleve en drøm, vi er her for at bevidne et mareridt. Mange af os har ikke været her før, vi har kun hørt om stedet. Det er planen at danne en menneskekæde rundt om de nedrivningstruede huse.

Jean fortæller, hvorfor vi står her: ”Der findes 18 almene boligforeninger med over 3.000 beboere øst for Storebælt. Ud fra regeringens definition på en ghetto er kun en af boligforeningerne på listen, det er Tingbjerg. Men dem hører man kun lidt om, derfor er vi taget herud for at vise vores solidaritet.”

Helt konkret er 42 handicapvenlige rækkehuse truet af nedrivning. Imens forsøger de lokale beboere at sætte en stopper for både nedrivningen og frasalget af byggegrundene til en kapitalfond.

Der blev dannet en menneskekæde foran de boliger i Tingbjerg, som er berørt af politikernes planer. Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth

Pia Huniche er med i beboerbestyrelsen i Tingbjerg, hun er glad for opbakningen:

”Vi har brug for jeres støtte, for det virker som om, de slet ikke forstår, hvad de har sat i gang. De lader som om, de ikke kender de spekulanter, de vil sælge vores boliggrunde til – det er som om de slet ikke har læst den plan, de selv har lagt. Vi synes, der skal være plads til alle herude, men hvis de river boligerne ned, kan vi ikke fortsætte med det arbejde, vi laver.”

Jeg har selv været ramt af sygdom. Så når jeg hører, at de vil tvangsflytte folk herfra, tænker jeg – det kunne have været mig. Politikerne tror, at den eneste løsning på sociale problemer er at rive ned, men vi vil ikke flyttes rundt som kvæg. Karsten Larsen, Næstehjælperne

Hvis nogen véd, hvad det vil sige at føle sig truet, er det Karsten Larsen fra Næstehjælperne:

”Jeg har selv været ramt af sygdom, og var tæt på at ende i en handicapbolig. Så når jeg hører, at de vil tvangsflytte folk herfra, tænker jeg – det kunne have været mig. Politikerne tror, at den eneste løsning på sociale problemer er at rive ned, men vi vil ikke flyttes rundt som kvæg. De snakker meget om deres ’danske’ værdier, men jeg bryder mig ikke om deres værdier. Jeg går ind for fællesskab, det har vi herude – vi er den sidste forsvarslinje mod et forkert og ulige samfund.”

Ordene runger under halvtaget, hvor de fleste har søgt ly fra regnen – og som Jean tørt bemærker: ”Tak til dem, der var så kloge at bygge dette sted og sætte et halvtag på. Nu skal bygningen måske snart rives ned.”

Beboerne i den almene boligsektor står for skud når “Ghetto-loven” skal udrulles lokalt. Mange steder i landet skal sunde boliger rives ned. Beboerne siger fra! Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth

Til sidst tager Fatma Tounsi ordet og kalder igen til modstand:

”De siger, folk vil flytte frivilligt, men der er intet frivilligt ved det her. Vi har vist, at beboerne står sammen imod dem. Vi vil forsvare vores boliger gennem kamp og ikke se passivt til, når folk bliver udsat for uretfærdighed. Vi har ikke afgivet retten til selv at bestemme over vores nabolag – de får ikke lov til at tage vores kollektive ejendom. En bolig er til for at bo i, ikke for at skabe profit. Så hvis de kommer med bulldozeren, hvis de prøver at tvangsfjerne en familie, så siger vi nej. – I får ikke lov at komme igennem. Vi vil forsvare beboernes ret til at bo her.”

Menneskekæden breder sig langs facaden omkring de lave huse, mens regnen stilner af, og solen står lavt ind over Tingbjerg. Baglandet er i hvert fald ikke roligt, men er lovens konsekvenser til at stoppe? Fortsættelse følger…

En bolig er til for at bo i, ikke for at skabe profit. Så hvis de kommer med bulldozeren, hvis de prøver at tvangsfjerne en familie, så siger vi nej. – I får ikke lov at komme igennem. Vi vil forsvare beboernes ret til at bo her. Fatma Tounsi, Almen Modstand

Marc Grønlund er journalist og historiker.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER