Illustration: Svend Vestergaard
6 min. læsetid

De første 100 dage har budt på store ambitioner og tekniske vanskeligheder for vores nye medie. Det er blevet til 239 nyheder, baggrundsartikler, debatindlæg og podcasts siden Solidaritet.dk gik i luften for præcis 100 dage siden. Laura Kofod har talt med den ansvarshavende redaktør og kassereren om status og målsætninger.


Af Laura Kofod

På launch-aftenen, lørdag den 16. marts, fik et fyldt Kapelvej 44 lov at vente i spænding. Lanceringen måtte udskydes på grund af tekniske vanskeligheder, og først omkring klokken 23:00, da bandet Trypical Cumbia gav det sydende dansegulv en lille pause, kunne ansvarshavende redaktør Morten Hammeken holde lancerings tale for det nye socialistiske netmedie. Solidaritet.dk var endelig i luften med artikler, denne aften om situationen i Venezuela, debat om folkekøkkener og ghettoplaner. Og siden har der været travlt.

»I dagene efter var der meget, vi udviklede på – hvilket der også stadigvæk er,« siger Morten Hammeken. »Der var meget, som skulle rettes til. Særligt i opstartsfasen var det meget hektisk. Der er altid ting, som skal laves på Solidaritet.dk. Men heldigvis er alt er ikke længere så akut. Nu er udfordringen at finde en balance mellem her-og-nu-arbejdet med at få publiceret, og de mere langsigtede projekter, som for eksempel opbygning af arkiver og udvikling af medlems- og støttesiderne«.

Allerede fra starten var der et blandet indhold på siden. Hvis Morten Hammeken skal udpege en særlig vigtig artikel udgivet på Solidaritet.dk er det Andreas Bülows analyse af “Venezuela i statskuppets skygge”: »Den er både godt skrevet og velresearchet, og er også et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at et medie som Solidaritet kan bringe nogle andre perspektiver end de store nyhedsmedier. I både de større danske medier, og på den politiske scene, spiste man Guaido-propagandaen meget ukritisk. Derfor var det utroligt vigtigt, at vi kunne bringe et sagligt modsvar«.

Venezuela i statskuppets skygge‘ er en af redaktørens favoritartikler fra de første 100 dage, da den er et eksempel på, hvordan Solidaritet kan komme med andre vinkler end mainstream-medierne.

Dybdegående interviews og folketingsvalg

»Det vigtigste er, når vi tilbyder noget andet end de andre medier,« siger Morten Hammeken. »For eksempel gode interviews med Rina Ronja Kari og Holger K. Nielsen, hvor vi faktisk bringer nye vinkler på banen. Men også vores dækning af højreekstremismen, som der også har været stort fokus på i Solidaritet, eller vores klimareportager«.

Når man ser på, hvad Solidaritets læsere synes er interessant, finder man også både Kim Kristensens interview med Uffe Elbæk, og Mathias Rølles afsløring af Rasmus Paludan i top 5 over de mest læste artikler. Listen toppes af folketingsvalget, hvor den første exit poll fra valgaftenen strøg ind og tog en klar førsteplads som den mest læste artikel på siden. I alt er Solidaritet siden starten udkommet med 239 nye podcasts, nyheder, debatindlæg og baggrundsartikler.

»Vi har godt gang i debatten og der kommer også mange gode baggrundsartikler ind. Kim Kristensen sørger også for, at vi er godt med i forhold til nyhedsdækningen fra Christiansborg. Og vi har fået en kalenderfunktion, der stadig er under udvikling. Det betyder, at vi lettere kan dække, hvad der sker – og på den måde vise aktivisme og bevægelsesaktivitet frem«.

Et medie for de mange

Netop dækningen af de politiske kampe, som foregår i bevægelserne, er en vigtig del af Solidaritets politiske eksistensberettigelse. »Solidaritet er et medie for folk i bevægelse«, som det hedder i det politiske grundlag.

»Vi har gode rammer for at være bevægelsernes talerør,« forklarer Morten Hammeken. »men vi mangler, at de ved det. Vores mål er at blive et naturligt udgangspunkt for bevægelser som eks. Jobcenterets Ofre eller Extinction Rebellion at orientere sig imod. Vi vil meget gerne bringe deres debatindlæg og opreklamere deres aktioner. Vi har et stort arbejde foran os med at udbrede vores navn, og der gælder det for os om at være opsøgende over for bevægelser og organisationer, som ligger uden for vores egen inderkreds«.

»Vi har gode rammer for at være bevægelsernes talerør,« forklarer Morten Hammeken. »men vi mangler, at de ved det. Vores mål er at blive et naturligt udgangspunkt for bevægelser som eks. Jobcenterets Ofre eller Extinction Rebellion at orientere sig imod.

Morten Hammeken peger også på, at netop det opsøgende arbejde bliver vigtigt for at rykke på den meget lidt mangfoldige sammensætning af skribenter på Solidaritet. Selvom feminisme er en del af Solidaritets politiske grundlag, fylder mænd også her klart det meste af spaltepladsen. Knap 70 procent af artiklerne er skrevet af mænd.

»Det er for dårligt, at vi, som feminister, ikke har en bedre fordeling,« siger Morten Hammeken. »Det skal vi tage op som en positiv udfordring«.

Morten Hammeken ønsker ikke kvoter for, hvor mange mænd der må skrive. Han ser hellere, at Solidaritet får flere kvinder til at skrive. Hvilket kan ske ved at arbejde for dette på de enkelte redaktioner. På debatredaktionen er skævheden således mindst, fordi redaktionen i udvælgelsen af skribenter til Signaturer, har sørget for en ligelig fordeling af mænd og kvinder, samtidig med en opmærksomhed på geografisk og temamæssig spredning.

Solidaritets tre ansatte: Kim Kristensen, Morten Hammeken og Tamara Rønbach. Foto: Christine Vassaux Noe

Solidaritet som medlemsorganisation

Et andet område, der har voldt problemer i Solidaritets første 100 dage, er medlemssystemet.

»Det har mildest talt været pinligt,« siger kasserer og bestyrelsesmedlem Michael Schølardt.

»IT kan gøre mange ting nemmere og, som i vores tilfælde, det hele mere besværligt. Da vores medlemssystem ikke kom til at virke med det første firma, der sørger for at trække på kreditkort, gik vi over til et andet. Men derudover skete der fejl i det IT, som skulle overføre data til vores nuværende hjemmeside. Det har betydet ekstraarbejde for os og irritation for vores medlemmer. Vi har måtte bede mange melde sig ind igen – og nogle få har endda måtte gøre det tre gange. Heldigvis har alle været søde og forstående. Det er jo helt afgørende for Solidaritets økonomiske fremtid, at vi får mange medlemmer. Vi havde som mål at få 200 inden sommerferien. Med 150 har vi ikke nået det. Men vi arbejder støt og roligt på det«.

Solidaritet har fået opstartsstøtte fra Kulturstyrelsen, men målet er at blive et medie primært finansieret af medlemmerne, aktive socialister og læsere, der synes det er vigtigt med nyheder. Derfor er det en stor opgave for Solidaritets bestyrelse i den kommende tid at få sat fart på medlemshvervningen, og at sikre udviklingen af Solidaritets demokratiske og aktive fællesskab.

Du kan melde dig ind og støtte de næste mange års arbejde for at sikre socialistiske nyheder, debat og analyse her: Brænder du inde med et skarpt debatindlæg, eller har du en ide til et spændende foredrag, Solidaritet bør afholde? Så læs mere her om, hvordan du kan blive aktiv i Solidaritet.


Laura Kofod sidder i bestyrelsen for Solidaritet.