11/3: OK-20 – Støt byggefolket foran Forligsen
Onsdag 11. marts kl. 9.00 er 3Fs forhandlingsudvalg igen indkaldt til møde med Byggeriets arbejdsgivere i Forligsinstitutionen, Sankt Annæ Plads.

Onsdag 11. marts kl. 9.00 er 3Fs forhandlingsudvalg igen indkaldt til møde med Byggeriets arbejdsgivere i Forligsinstitutionen, Sankt Annæ Plads. – Støt de faglige forhandlere på vej ind i Forligsen fra kl. 8:00.

Har du selv et arrangement, du vil gøre reklame for? Så skriv til Solidaritet.
Af Ole Bach
Overenskomstforhandlingerne spidser til nu. Bliver det forlig med markante stigninger på mindstelønnen – eller sammenbrud og mulig konflikt? Faglige aktivister møder frem for at bakke forhandlerne op.
Flere 3F afdelinger er meget utilfredse med forligs-resultaterne på industri- og transport-området – det er alt for billige løsninger for arbejdsgiverne. De er også utilfredse med et hovedspørgsmål om pauser.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for Hotel- og Restaurationsområdet er brudt sammen.
Nu er hovedspørgsmålet – hvad sker der på byggeområdet?
3F´s byggegruppe har holdt fast i kravet om at få hævet lønnen i bunden. Forhandlerne har gjort spørgsmålet ultimativt, og nu har forligsmanden overtaget styringen. Der er heller ikke forlig på de øvrige byggeområder: Elektrikerne, Malerne og Blik og Rør.
Fagforeninger som 3F Nord Østsjælland, 3F Vestegnen, 3F Fredensborg og 3F BJMF – der samarbejder i ”Arbejdere I Bevægelse – VORES OK20” – har samlet en gruppe faglige aktivister, der bliver stående med faneborg i døgndrift. Røde faner fylder Forligs-indgangen på Sankt Annæ Plads, nær Nyhavn og Kgs. Nytorv.
Følg også OK-20 hos ”Arbejdere i bevægelse”

Følg OK-20 hos ”Arbejdere i bevægelse”

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Som tidligere beskrevet på Solidaritet, har bygningsarbejderne forsøgt at kæmpe deres krav om højere mindsteløn igennem, ved en konstant tilstedeværelse ved forligsinstitutionen. På denne måde har man også mindet sine repræsentanter om: Hold fast ved det centrale krav. Da resten af samfundet i sidste uge begyndte at lukke ned, forventedes det også at gælde forligsinstitutionen. Alligevel valgte forligsmanden at fortsætte forhandlingerne. Det betød, at arbejdernes repræsentanter ikke længere blev bakket op af medlemmerne uden for forhandlingslokalet – samtidig med at strejkevåbnet på grund af den nuværende corona-krise situation er ikke-eksisterende. […]