Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. marts. 2020

2/3: Debatmøde om Dansk flygtninge- og asylpolitik

Aarhus for Mangfoldighed arrangerer debatmøde om menneskerettigheder i Danmark. Det foregår i Studenterhus Aarhus 2. marts kl. 19.


Aarhus for Mangfoldighed arrangerer debatmøde om menneskerettigheder i Danmark. Det foregår i Studenterhus Aarhus 2. marts kl. 19.


“Stop killing us slowly”. Sådan lyder titlen på en forskningsrapport, udarbejdet af blandt andre Annika Lindberg. Hun er en af oplægsholderne på et offentligt debatmøde om menneskerettighedernes status i Danmark. I rapporten kortlægges den politiske baggrund for at oprette udrejsecentre – Kærshovedgård og Sjælsmark – og tankegangen bag de motivationsfremmende foranstaltninger. Det konkluderes, at formålet om frivillig hjemrejse er slået fejl, og de fatale, menneskelige konsekvenser beskrives.

Advokatfuldmægtig Jesper Lyngby Andersen giver som den anden oplægsholder en oversigt over, hvordan dansk lovgivning gennem en årrække har været på kollisionskurs med internationale menneskerettigheds-konventioner.

Endelig har vi inviteret to afviste asylansøgere, der siden 2017 har opholdt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård. De vil fortælle om dagligdagen på centeret – og om konsekvenserne af at leve i en situation uden rettigheder og uden fremtidsudsigter.

Debatmødet afholdes mandag 2. marts kl. 19 -22 og foregår i Mogens Zieler-stuen, Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3.

Mødet er arrangeret af Aarhus for Mangfoldighed.

Læs mere om arrangementet på Facebook


Solidaritet er et demokratisk netmedie. Vi er uafhængige af partier og organisationer, selvom vi ikke er politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre medier ikke bringer, og det sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser.
Følg os på Facebook for daglige opdateringer.