3F i appel til Jensens Bøfhus: Find løsning på konflikten

»Jeg tror dybest set, det handler om – og altid har handlet om – at Jensens Bøfhus vil helt ud af overenskomsten,« lyder det fra 3F om konflikten med restaurantkæden. Jensens Bøfhus afviser den påstand.

Har du en historie om virksomheder, der svigter sine ansatte under krisen? Så kontakt Solidaritet

Af Kim Kristensen

3F forsøger sig nu med en sidste appel til Jensens Bøfhus i forsøget på at finde en løsning på den faglige konflikt, som foreløbig har ført til en lockout af de 38 af restaurantkædens i alt 700 medarbejdere, som er medlem af fagforeningen.

»Jensens Bøfhus lockouten er på mange måder en mærkelig konflikt,« siger Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restauration. »Den bunder dybest set i, at direktøren, Anders Nikolaisen, ikke mener, at tjenerne – som hos Jensens Bøfhus kaldes værtinder og værter – ikke laver rigtigt tjenerarbejde. Han siger, at det mere minder om det arbejde, man laver hos McDonalds«.

Sidstnævnte er en henvisning til, at direktøren tidligere har fortalt A4 Arbejdsliv, at personalets opgaver minder mere om dem, du finder på McDonald’s end på en fancy restaurant. Det forhold gjorde Anders Nikolaisen også klart i sidste måned i en video sendt til kædens 700 ansatte.

»Jeg synes, jeg har nogle rigtig dygtige medarbejdere,« forklarede Anders Nikolaisen. »De yder en kanon indsats, og jeg er stolt over dem. Det gælder både mine servicemedarbejdere, køkkenmedarbejdere og mine medhjælpere. Hvad angår det arbejde, der bliver udført, synes jeg, at det i højere grad minder om det arbejde, der udføres på Flammen og for den sags skyld på McDonald’s. Det er forkert at påstå, at det er faglært tjenerarbejde«.

Flammens overenskomst

Restaurant Flammen har i det seneste årti åbnet 15 restauranter i Danmark og Tyskland (Hamborg), hvor konceptet – som navnet antyder – er en grillbuffet.

»For nylig har 3F tilbudt vores største konkurrent – restaurant Flammen – en mere moderne og tidssvarende overenskomst,« forklarede Anders Nikolaisen med henvisning til, at timelønnen for tjenere her ligger 20 kroner under den, som de ansatte i dag får hos Jensens Bøfhus. Her tjener de 152 kroner i timen. Omvendt vil opvaskere og kokke fremover gå lidt op i løn. Jensens Bøfhus har dog meddelt sine nuværende ansatte, at de ikke vil blive omfattet af en nedgang i lønnen. Den vil gælde for nyansatte.

I dag understreger restaurantkædens presseansvarlige, Peter Arnfeldt, at dette stadig gør sig gældende:

»Jensens Bøfhus mener dog fortsat, at problemet findes i den konkurrenceforvridende situation skabt af 3Fs overenskomst med Flammen, med hvem Jensens Bøfhus er meget sammenlignelig i forhold til koncept, kunder og medarbejdere,« siger Peter Arnfeldt. »Jensens Bøfhus mener, at den overenskomst, som 3F har indgået med Flammen, er moderne, fleksibel og fremtidssikret, og Jensens Bøfhus agter at følge denne overenskomst 3F har indgået for så vidt, at der ikke kan laves en aftale med 3F direkte«.

Tjenere og værtinder

På restaurant Flammen får alle medarbejdere en »enhedsløn« på 132 kroner. Men det hedder en »enhedsløn«, fordi restauranten netop ikke har en tjenerfunktion som Jensens Bøfhus, understreger Peter Lykke Nielsen, der selv er faglært tjener. Flammen benytter et andet koncept uden tjenere, hvor man i stedet har enhedsmedarbejdere ansat, der både vasker op, gør rent og fylder mad på buffeten. Gæsterne skal på Flammen selv hente deres mad, mens man på Jensens Bøfhus får sin mad serveret af tjenere. Tjenerne, som i Jensens Bøfhus altså kaldes værtinder og værter, er primært unge kvinder. Ofte studerende.

»Men for at være rimelige tilbød vi, at lade en Arbejdsretsdommer afgøre sagen for os,« siger Peter Lykke Nielsen. »Hvis 3F tabte ville vi ikke længere stille overenskomstkrav om tjenerlønninger. Det er efterhånden nogle uger siden – og vi har endnu ikke hørt fra Jensens Bøfhus.«

I stedet modtog 3F’s medlemmer den 28. februar et varsel om lockout, hvilket betød, at de den 23. marts ikke længere fik lov at møde på arbejde og blev sendt hjem uden løn.

Ud af overenskomst

Forhandlingssekretæren mistænker derfor Jensens Bøfhus for i virkeligheden bare at lede efter en undskyldning for at slippe ud af overenskomsten med 3F. Allerede med udgangen af juni 2019 meldte Jensens Bøfhus sig ud af arbejdsgiverforeningen HORESTA.

»Jeg tror dybest set, det handler om – og altid har handlet om – at Jensens Bøfhus vil helt ud af overenskomsten,« siger Peter Lykke Nielsen. »Unge mennesker i denne branche er på mange måder lette at udnytte og underbetale og de er ikke så flittige til at melde sig i fagforening. Skal restauranten spare penge – og det skal Jensens Bøfhus – så bliver det i sidste ende de unge, der kommer til at betale gildet«.

Jensens Bøfhus.

• Palle Skov Jensen åbnede i 1984 den første restaurant under det eksotiske navn ‘Bøf España’. Siden købte han yderligere en håndfuld restauranter, og i 1990 blev navnet ændret til Jensen’s Bøfhus. I 2016 blev fejlen i firmaets navn rettet, så apostroffen forsvandt i navnet.

• I 2014 fastslog Højesteret, at »Jensens« har fornødent særpræg til at kunne opnå beskyttelse efter varemærkeloven, og at en restauratør ved navn Jacob Jensen derfor ikke havde ret til at markedsføre sin restaurant i Sæby som »Jensens Fiskerestaurant«.

• Da restaurantkæden var på sit højeste, havde man flere end 40 restauranter i Danmark og enkelte i Sverige, Norge og Tyskland. Det seneste årti er det gået tilbage og i 2018 trådte Palle Skov Jensen ud af bestyrelsen i Jensens Bøfhus i forbindelse med, at otte fynske rigmænd overtog restaurantkæden som i dag ejes og drives af aktieselskabet Danske Familierestauranter A/S.

+

Selv om den enkelte ansatte ikke personligt er medlem af 3F, er alle 700 omfattet af overenskomsten med 3F, som Jensens Bøfhus med lockouten kan være i gang med at løsrive sig fra. Derfor er medarbejderne i fare for at miste deres garanti for løn- og ansættelsesvilkår på niveau med det øvrige arbejdsmarked.

Det vil i givet fald kun være anden gang siden indgåelsen af hovedaftalen mellem LO og DA i 1899, at så stor en virksomhed konflikter sig helt ud af en kollektiv overenskomst, skriver netavisen Pio. Jensens Bøfhus har haft overenskomst i mere end 30, år og var blandt de første restaurantkæder til at indgå overenskomst.

Bone’s mere oplagt sammenligning end Flammen

En af de lockoutramte medarbejdere hos Jensens Bøfhus er 27-årige Sinem Demir, der har været ansat i restaurantkæden i 7 år, og er tillidsrepræsentant for 3F. Hun stiller sig uforstående over for Peter Arnfeldts sammenligning med forholdene på Restaurant Flammen.

“Jeg har svært ved at forstå Jensens Bøfhus besættelse af Flammens overenskomst, når den er tilpasset et helt andet koncept, hvor der er tag-selv-bord. Derfor står det også med tykt i Flammens overenskomst, at den kun er gyldig så længe omfanget af serveringen ikke øges”, forklarer hun til Solidaritet. Hun mener i stedet det ville være langt mere oplagt at sammenligne med en anden af de nærmeste konkurrenter: “Vi arbejder som tjenere – i modsætning til Flammens medarbejdere. Hvis Jensens Bøfhus vil sammenligne overenskomster, ville aftalen hos Bone’s derfor have været mere rammende. Deres arbejdsforhold minder i højere grad om dem, vi har på Jensens Bøfhus”.

Demir er til gengæld glad for udmeldingen fra 3F: “Da Anders Nikolaisen sammenlignede vores serveringsarbejde med det der er på Mc Donalds, ramte det mine kollegaer hårdt. Vi følte at vores bestræbelser for at give en god og personlig servering og service blev nedgjort. Da jeg hørte, at 3F tilbød Jensens Bøfhus at lade arbejdsretten afgøre, hvorvidt det arbejde vi udfører er tjenerarbejde, blev jeg lettet. Dog kunne jeg godt have ønsket mig, at 3F havde inddraget mig i processen allerede da Jensens Bøfhus valgte at udtræde af arbejdsgiverforeningen”, afslutter hun.

Siden 2012 er lidt mere end hver tredje restaurant lukket, og Jensens Bøfhus har i dag 23 restauranter i Danmark, otte restauranter i Sverige og to i Norge. Det er dog kun de danske restauranter, der er berørt af konflikten.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.