Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
14. juni. 2021

5 måneder før valg: Ledere af Nicaraguas opposition arresteres

Dele af den nicaraguanske opposition er blevet fængslet op til valget i november måned. Mange frygter nu, at valget bliver en demokratisk skinproces, der skal holde den autoritære Daniel Ortega ved magten.

Daniel Ortega har sat sig tungt på magten i Nicaragua, og har bl.a. udpeget sin kone, Rosario Murillo, til vicepræsident. Et frit demokratisk valg til efteråret ser usikkert ud, efter Ortega har foretaget arrestationer af oppositionen. Foto: AFP

Fem måneder før præsidentvalget i Nicaragua  7. november, lader det til at være et åbent spørgsmål, om der overhovedet bliver noget at vælge imellem. Der har frem til nu været gisninger om, hvorvidt oppositionen ville få lov til at stille op. Efter oprøret i 2018 har mange forestillet sig, at landets præsident, Daniel Ortega, ville gøre alt for helt at fratage dem muligheden, så han kan vinde valget for fjerde gang i træk. Mange mener desuden, at valgsejrene er hevet hjem ved hjølp af valgsvindel.

“Ifølge oppositionen er der cirka 120 politiske fanger i Nicaragua. Om Daniel Ortega “freder” den sidste rest af oppositionen eller om anholdelserne fortsætter, må tiden vise.”

Sandinistpartiets (FSLNs) eneste modstander på venstrefløjen, MRS (Movimiento Renovador Sandinista, Den Sandinistiske Fornyelse, red.), blev allerede for flere år siden frataget sin mulighed for selvstændigt at stille op, og partiet indgik derfor valgalliance med den liberale (folke)front, FAD i 2016.

MRS har tidligere i år skiftet navn til UNAMOS, for at frasige sig forbindelsen med ‘sandinismen’. Partiet minder på mange områder om Socialdemokratiet. Det har planer om at lave reformer med de liberale, og UNAMOS deltager i UNAB, som er en bred centrum-venstredrejet paraplyorganisation for modstandere af Ortegaregeringen, og som stiller op til valget, – hvis den får lov. To af UNAMOS’  ledere, Suyen Barahona og Tamara Dávila, har besøgt Danmark i 2019.

De seneste uger er oppositionens kandidater blevet arresteret, den ene efter den anden, og lørdag aften dansk tid slog politiet så til og arresterede Tamara Dávila fra UNAMOS. Søndag aften blev Suyen Barahona, Dora Maria Téllez og Ana Margarita Vijil, alle fra UNAMOS, også tilbageholdt.

Anklagen mod oppositionslederne er stort set enslydende: De er arresteret med følgende begrundelse: ”At udføre handlinger, der underminerer landets uafhængighed, suverænitet og selvbestemmelse, tilskyndelse til udenlandsk indblanding i interne anliggender, anmodning om militære indgreb, finansiering fra udenlandske magter til organisering og udførelse af destabiliserende og terroristiske handlinger, samt foreslå økonomiske, kommercielle og finansielle operationer som blokader mod landet og dets institutioner, kræve og bifalde indførelsen af ​​sanktioner mod staten Nicaragua og dets borgere samt skade nationens højeste interesser”.

Arrestationer blandt oppositionspolitikere

Suyen Barahona, Tamara Dávila og de øvrige fra UNAMOS slutter sig på denne baggrund til de andre dele af oppositionen, der er blevet arresteret efter en kontroversiel ‘forræderilov’. Loven, der også kaldes ‘suverænitetsloven’, er en af fire repressive love, der blev vedtaget af regeringen i slutningen af ​​2020. Alle de arresterede tilbageholdes i 90 dage, mens anklagerne efterforskes.

De øvrige fængslede er: Juan Sebastián Chamorro fra Alianza Ciudadana (Borgeralliancen), der også er direktør for FUNIDES, Arturo Cruz fra Alianza Ciudadana, som er tidligere ambassadør i Washington, Félix Maradiaga fra UNAB, og den liberale Cristiana Chamorro. Hun er datter af Violeta Chamorro, der vandt valget over Ortega i februar 1990 med sin liberale UNO-koalition. Cristiana Chamorro er desuden anklaget for hvidvask af Ortega-regimet, hvilket falder sammen med, at hun har ført i alle meningsmålinger på oppositionens side.

En række andre liberale oppositionsledere er også blevet arresteret. Det gælder Violeta Granera fra FAD, José Pallais, der var vicestatsminister i UNO-regeringen, samt José Adán Aguerri, der er tidligere præsident for arbejdsgiverforeningen, COSEP.

Ifølge oppositionen er der cirka 120 politiske fanger i Nicaragua. Om Daniel Ortega “freder” den sidste rest af oppositionen – de liberale PLC og Ciudadanos por la Libertad – eller om anholdelserne fortsætter, må tiden vise.

UNAMOS-aktivisten Tamara Dávila er blandt de arresterede oppositionspolitikere. Samlet 120 mennesker vurderes pt. at være politisk fængslet under Ortega-regimet, der i december vedtog en kontroversiel ‘forræderilov.’ Foto fra Facebook

Sanktioner foreløbigt virkningsløse

Både FN og OAS (Organization of American States, red.), menneskerettighedsorganisationer samt mange i ind- og udland har krævet, at Nicaragua overholder menneskerettighederne, og at valgloven blev ændret. En del har fæstet lid til, at hvis USA indførte flere sanktioner, kunne Ortega presses til at flytte sig.

Men denne strategi har heller ikke båret frugt. Nok er Ortega-Murillo-familien blevet sanktioneret økonomisk, senest gennem sanktioner mod parrets datter i sidste uge. Også politikere og embedsmænd tæt på regeringen samt hæren er blevet sanktioneret økonomisk, de kan desuden ikke få indrejsetilladelse i USA. Men lige meget har det hjulpet: Valget har kun én valgrunde, og vindes af dén, der får flest stemmer

Ingen plan B

En Gallup-rundspørge i maj viste, at Cristiana Chamorro blev spået gode chancer for at vinde valget. Oppositionens medier er imidlertid blevet udsat for konfiskation af udstyr og lukninger, hvilket har gjort det svært at føre valgkamp. Nu er spørgsmålet så, om oppositionen overhovedet får lov til at stille op. Helt umuligt bliver det, hvis lederne, som nu, spærres inde.

Der lader heller ikke til at være udformet en plan B for handling i tilfælde af, at Ortega prøver at lukke munden på oppositionen for at vinde valget. Flere europæiske regeringer har allerede fordømt arrestationerne, herunder Norge, Finland og Schweitz. Den danske regering har endnu ikke reageret på udviklingen.

Ortega, der til november fylder 76 år, spiller stadig med musklerne og håber at fortsætte som præsident de næste 5 år. Det er derfor op til den nicaraguanske massebevægelse at beslutte, hvornår og hvordan magten skal skifte hænder. Det skete nærved og næsten 30. maj 2018, hvor mere end 500.000 mennesker – svarende til 1/6 af befolkningen – gik på gaden i hovedstaden Managua. Det er dog et åbent spørgsmål, om valget til november kan blive et sådan vendepunkt, og om det overhovedet kommer til at blive afviklet på en demokratisk måde.


Om skribenten

Valentina Chavez

Valentina Chavez

Bosat i Nicaragua 1993-1995, og har siden været hyppig besøgende i landet. Valentina Chavez er et pseudonym. Redaktionen er bekendt med forfatterens rigtige navn. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER