Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
27. oktober. 2021

50 valgplakater af samme kandidat er forsvundet – sagen er meldt til politiet

I Albertslund kommune er en tredjedel af alle Hediye Temizs valgplakater sporløst forsvundet. Sagen er nu meldt til politiet, mens hovedpersonen ikke ønsker at spekulere for meget i motiver.

Byrådskandidat Hediye Temiz har fået pillet 50 af sine valgplakater ned. Privatfoto.

“Jeg var helt i chok, men det gider jeg ikke finde mig i,” fortæller Hediye Temiz, som stiller op til kommunalvalget i Albertslund for Radikale Venstre. Hun blev for nylig ringet op af sin lokalformand og fik at vide, at hendes valgplakater systematisk var blevet fjernet fra gadebilledet.

Hediye Temiz blev som 19-årig Danmarks yngste udvalgsformand og har siden arbejdet for at få skabt bedre muligheder for den gruppe unge med indvandrer-baggrund, der sidste år blev kaldt “utryghedsskabende” af regeringen.

I forbindelse med sin opstilling i år har hun været ude og sætte valgplakater op sammen med en gruppe frivillige.

Anmeldt til politiet

Radikales lokalformand i Albertslund har anmeldt sagen til Vestegnens Politi. “Lokalforeningen ventede 16 timer med at fortælle mig, hvad der var sket. De ville være sikre på, at der var noget galt, inden de sagde noget,” fortæller Hediye Temiz.

Hun uddyber, at lokalformanden selv havde kørt rundt på ruterne for at konstatere, at plakaterne var blevet fjernet og hvor mange, der manglede, hvorefter han kunne fastslå, at mindst 50 styks valgplakater måtte være forsvundet. Det svarer til godt og vel en tredjedel af alle Hediye Temiz’ valgplakater. Hun er samtidig den eneste kandidat, det er sket for i Albertslund.

“Jeg skal nok komme igennem det her.”

Hediye Temi, byrådskandidat (R)

På trods af den dårlige oplevelse er Hediye Temiz dog ved godt mod, og hun tror stadig på en god valgkamp. “Jeg skal nok komme igennem det her”, lyder det fra kandidaten.

Hediye Temiz fortæller, at hun ikke vil spekulere for meget i, hvad motivet er, og at hun i stedet vil lade politiet gøre deres arbejde. Hun er dog overbevist om, at hændelsen er sat i værk for at skade hende politisk.

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte Vestegnens Politi på 43 86 14 48.


Om skribenten

Rachid Moutiq

Rachid Moutiq

F. 1988, uddannet journalist ved Cardiff University i 2013, debattør og stand up komiker. Beskæftiger sig hovedsageligt med psykiatrien og danske "ghettoer". Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER