Åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer i Danmark: De 5 danske børn i Syrien skal hjemtages NU!

Dette er et nødråb.

Et sidste; ét endeligt. Ét jeg ønsker definitivt skal vække Jer tingsmedlemmer, såvel som hver eneste borger der læser dette.

Jeg er tæt veninde med en dansk pårørende. En ældre kvinde, hvis barn og børnebørn hver dag kæmper for at overleve i Al-Hol. Hun er flået itu af årevis af angst, usikkerhed og uden hjælp fra myndighederne til nogen kontakt. Hun har dansk statsborgerskab. Hendes angst, bør være alles.

Mit navn er Marie Vibe. Jeg beder Jer hasteindkalde Folketinget, og formulere en lov, nu; med eet eneste formål: at

Danmark akut hjemtager de 9 nuværende og tidligere danske statsborgere, fra de kurdiske fangelejre i Syrien; grundet livsfare.

I har alt at vinde. I vil redde uskyldige danske børns liv. Samt retsstaten og statsborgerskabets unicitet, og endelig anerkende de entydige danske myndigheders vurderinger.

Alt det I er ansat til at gøre.

Som medmenneske beder jeg Jer forstå.

At hver dags tøven, har vist sig at være udslagsgivende. Hver eneste dag i over 4 år, har alle 9 lidt ubegribeligt.

Børnenes liv kan kun fremtidssikres ved også at hjemtage deres pårørende; de tre mødre og en moster. Og da stille dem for en dansk domstol. De både vil – og har ret til – en uvildig retssag. Her.

Dette er Jeres edsvorne men hidtil grusomt forsømte pligt.

Først da, beskytter vi retsstaten, magtens 3-deling, samtlige underskrevne FN-konventioner, Grundloven, statsborgerskabets unicitet; og reagere adækvat på utallige evidente lægefaglige vurderinger, de kurdiske myndigheders appeller, samt den seneste vurdering fra den hjemvendte danske speciallægeenhed.

Jeg appeller til hver eneste af Jer valgte og ansatte af os. I har kun én suveræn arbejdsbeskrivelse; en fundamental pligt: At stemme efter egen overbevisning, uden nogen form for dikteret partidiciplin.

Børnene har været udsat for brande, sult, sygdomme, årevis af utryghed og fysiske og psykiske – måske uoprettelige – sår. Alle vi, der med god grund, frygter den tiltagende stats og regeringsdikterede faktaresistens – har I længst plantet en solid angst dybt i. Angsten for at børnene dør, før I agerer.

De 4 kvinder har krav på en fair retssag i Danmark, et krav herfra, der understøttes af børnenes beviste tilknytningsbehov til deres nærmeste pårørende. Børn og mødre er uadskillelige. Og mosteren med dem.

Samtlige tingsmedlemmer vil, først da, overholde FN´s børnekonvention, magtens 3-deling samt børnenes grundlovssikrede rettigheder som danske statsborgere.

Alt andet er reelt konventionsbrud.

Konkret og konsekvent, uden at tilhøre noget parti, men kun og udelukkende som en iagttager, der er uhyggeligt bevidst om de tværpolitiske, groteske svigt af mennesker i dansk varetægt, beder jeg yderligere om dette indlysende:

En utvetydig FN-funderet positiv ændring af modtagelsen og behandlingen af samtlige sårbare, forfulgte der er kommet, eller vil komme til Danmark; et

Anti-paradigmeskifte

Vi er utallige, der længes efter en ny regering. Én der tør gå forrest. Vil gå definitivt tilbage til en overholdelse af samtlige konventioner og medmenneskelighed. uanset blok.

Uanset de 3 statsministerkandidaters sammenlignelige nuancer af statsdikteret Apartheid i forskellige forklædninger. Én, der vil insistere på, at blive et internationalt lyspunkt af humanisme, baseret på fakta. Der vil insistere på at modtage 5000 kvoteflygtninge årligt, – og behandle alle mennesker i vores land; på så lige vilkår som muligt. Uanset tro. Uanset etnicitet. Uanset seksualitet.

Da kan I og dermed vi sammen forære hinanden, den fundamentale tryghed, og eksakt den sikkerhed; det hævdes I ønsker at give os. Give de unge, – de helt almindelige, hver for sig ualmindelige, hårdtarbejdende borgere, gamle og smukke, skæve såvel som snor-lige eksistenser; klima-angste, psykisk sårbare, selvskadende, fortvivlede, udrydningstruede unikke arter og enestående dansk natur en givende fremtid.

At vi, og de mennesker der vil komme, får lige muligheder for at leve. For at give. For at bidrage til de kolossale udfordringer, vi kun kan løse i fællesskab.

Der er brug for alle. Og I kan og har pligt til, at give alle plads. Overholde lov og ret, og på den baggrund akut hjemtage alle 9, – pt reelt retsløse.

Vi har pligt til, at gentænke hele udlændinge og asyl-politikken. Vi har pligt til at være medmennesker; ikke marionetter for laveste fællesnævner, uanset om denne vælges til Folketinget, eller vi finder den i en oversvømmet kælder, hvor den plasker sort og gispende ”vækst” i al den tid vi for længst har mistet.

 Vi har pligt til at stå urokkeligt fast på hvert eneste levende væsens mirakuløse værdi.

Dette er skrevet, med min kærlighed til alt liv og min jublende hyldest dertil som kunstner.

Ærede medlemmer af Folketinget, kære medborger; du – Menneske:

Se ind. I dig selv. Se klart på fakta og evakuer samtlige vi reelt har alt ansvar for, i de kurdiske fangelejre i Syrien. Danske børn og udømte kvinder: 9 unikke katastrofalt lidende mennesker I har efterladt retsløse i helvedes forgård.

Jeg beder Jer tage hinanden i hænderne. Og redde liv.