Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
21. august. 2020

Åbent brev til statsministeren: Somaliere i Århus tager samfunds-ansvar!

Nyoprettet task force for somaliere i Aarhus efterlyser opbakning fra Statsministeren, og inviterer hende til byen for at diskutere håndtering af smitte.

Illustration: Global Forum for Sustainable Transformation

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Myndighedernes info-materiale om bekæmpelse af corona-smitte er ubrugeligt, mener nyoprettet corona-task force for somaliere i Århus. De efterlyser opbakning fra statsministeren, og inviterer hende til byen.


Af Somalisk corona-taskforce i Århus

Kære Mette Frederiksen,

Du har på et pressemøde 15. august efterlyst ansvar fra etniske minoriteter for bekæmpelse af corona-smitten. I den forbindelse vil vi fortælle dig, at de somaliske foreninger i Århus fra smittens start har taget smitten meget alvorligt og informeret kraftigt om det.

Senest har vi, på baggrund af de højere smittetal, nedsat en somalisk corona-taskforce i Århus, i tæt samarbejde med Århus Kommune. I det samarbejde gør vi en aktiv opsøgende indsats med information og rådgivning. Det er beskrevet i et indslag i TV2 Østjylland 15. august med overskriften: ”Somalisk forening går til kamp mod corona: – Vi vil tage samfundsansvar”.

Som du nævnte på pressemødet, skyldes den øgede smitte blandt etniske minoriteter i høj grad, at mange arbejder med kontakt til andre mennesker og bor i store familier på lidt plads, samt at man kan have svært ved at forstå info-materiale på dansk.

Du sagde på pressemødet, at alle informationer om corona-regler har været tilgængelige i månedsvis. Det er korrekt. Men vi har kigget nøjere på sundhedsmyndighedernes info-materiale på somalisk, om begrænsning af corona-smitten. Vi blev chokerede over at opdage, at oversættelsen fra dansk til somalisk er så dårlig, at materialet stort set er ubrugeligt. Kun omkring 50 procent af det er forståeligt. Det ligner en tidlig google-oversættelse, hvor der oversættes ord for ord, og forståelsen dermed går tabt.

Somalisk corona-taskforce i Aarhus vil hermed invitere dig til at komme på besøg i Aarhus, så vi kan fortælle dig om vores indsats og vise dig, hvordan vi arbejder med at begrænse smitten. Vi glæder os til at tage imod dig.

+

Vi har nu lavet vores egen oversættelse, sat det grafisk op og selv printet dette nye info-materiale. Herefter har vi, som vist i TV2 Østjylland, være ude flere steder, delt materialer ud og talt med mange mennesker. Da vores indsats er kendt i det somaliske miljø i Århus, bliver vi desuden ringet op af mange, som vi rådgiver i telefonen. Og vi kan nu se, at smittetallene falder.

Som du kan forstå, tager vi bekæmpelsen af corona-smitten meget alvorligt. Yderst alvorligt er det derfor også, at danskere med somalisk baggrund bliver udskammet og chikaneret på grund af den øgede smitte. Derfor er det meget ærgerligt, at du også udpeger enkelte grupper af smittede, de etniske minoriteter. Men vi er trods alt glade for dine ord ved pressemødet: ”Vi ønsker ikke et samfund, hvor enkeltpersoner eller grupper bliver hverken dæmoniseret eller endnu værre chikaneret. Det er ikke i orden – selvfølgelig.” Vi håber rigtig meget, at du sætter handling bag disse ord.

Somalisk corona-taskforce i Århus vil hermed invitere dig til at komme på besøg i Århus, så vi kan fortælle dig om vores indsats og vise dig, hvordan vi arbejder med at begrænse smitten. Vi glæder os til at tage imod dig.


.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] the Aarhus Somali taskforce wrote an open letter to the prime minister where they questioned the PMs statement that information had been available to all (cited in the […]

  • Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER