Affald er guld – men for os beboere er det også noget skidebesværligt skidt

Jeg har lige været nede med tre poser med madaffald, plast og restaffald på vor affalds-ø her i Utterslevhuse i Husum. Det giver mening for mig og min kone at sortere vores husholdningsaffald i køkkenets fem spande og de fire ude på altanen.

Indimellem driller det, når vi er i tvivl – hvilken spand skal folie & plastetuiet omkring pillerne eller plastskum-emballage fra frugtkasser smides i? Så tager vi snakken – eller undersøger på en god dag på nettet … i hvilken pose eller spand skal det smides? Men på en hurtig dag ryger der også bare noget tvivlsomt ned i rest-posen.

Mon ikke mange af os har det sådan?

Men da jeg kommer ned på affaldsøen og får smidt mine poser ned i bioaffald-, plast- og rest-spandene – kan jeg se, andre har svært ved at bruge affalds-systemet ud fra den cirkulære genbrugstanke.

Midt på fliserne mellem spandene ligger en stor, sort pose og flyder mellem skumplast-stykker, pizzabakker og poser med madrester – hakket op og spredt af sultne måger og skader. Nok en beboer som ikke lige kan se og forstå meningen med at sortere i 9-10 fraktioner og lægge dem i hver sin affaldsspand.

Hvad gør man så?

Nu brænder lokummet. For fejlsorteret affald og især sammenrodet restaffald – med plast, glas, pap, metal og kemikalier – koster beboerforeningen kassen, når renovationsfirmaet skal aflevere affald til finsortering på kommunens renovationsanlæg – med strafbeløb oveni.

Vupti, så kommer der opkrævningsfakturaer på op mod en million kr. Det kan nemt koste hver af os beboere 50-100 kr. højere husleje hver måned! Så er det ikke sjovt længere!

Og hvad gør vi så i beboelsen?

I Beboerbestyrelsen og vort affaldsudvalg har vi diskuteret problemer og besluttet mulige løsninger. For det nytter jo ikke noget bare at skælde de andre ud, sige det er de skide indvandrere, som ikke kan læse dansk; og det er de seniorer og gamle beboere, som ikke fatter, at alt affald ikke mere skal smides i én og samme spand – som de gjorde i gamle dage.

Gamle dage er døde! Klimaet og vores børnebørn kræver en fremtid med langt mindre CO₂-udledninger, giftgasser og ressource-overforbrug. Der er guld i bæredygtig affalds-sortering og behandling – når vi sparer på materialer, råstoffer og resurser.

Men det kræver også…

• at producenter, supermarkeder og butikker stopper med at læsse al affalds- og sorterings-knokleriet over på os forbrugere og beboere i hjem og familier. Tag så ansvar nu, og sælg os varer i emballager, som er gennemtænkt nemme at sortere i pap, plast, metal, glas osv. Som fx kaffefirmaet Peter Larsen skriver: ’Affaldssortering: Posen sorteres som plast’. Eller Kims Snack Chips viser på posen: ’Sorter som blød plast’!

• at kommunen gør affaldsspandene og containere tydeligt nemmere at se med øjnene: Hvor skal hvad smides ned? Drop læsebogs-belæringer – vis det med billeder, fotos og tydelige piktogrammer på de forskellige affaldsspande, tak!

Vi beboere ude i boligejendommene vil godt give den en skalle og hjælpe hinanden til at blive bedre til at sortere, i samarbejde med ejendomskontorernes medarbejdere.

I Beboerbestyrelsen og Affaldsudvalget i Utterslevhuse har vi vedtaget følgende plan for at søge at tackle vores affaldsproblemer og få løst de skide skidt-problemer i samarbejde med beboerne. Måske kan de inspirere andre.

Hvem og hvad giver affaldsproblemerne? Problemskabere og løsninger

1) Vareproducenter og forretninger, som sælger os forbrugere varer i tonsvis af pap-, plast-, blik- og glas-emballage – og fremstillet i et rode-mix af forskellige materialer, der er svære at sortere ordentligt i affaldstyper! Vi skal kræve affalds-ansvar af vareleverandører, ellers vil vi opfordre beboerne til ikke at købe deres affaldsgriseri.

2) Der er ca. femtedel af beboerne, som ikke forstår værdien i cirkulær affalds-genbrug og instrukserne i at sortere affaldet og smide det i de rigtige containere bl.a. på grund af de kluntede forklaringer på besværligt dansk. Her må beboer-bestyrelsen sammen med kommunen hjælpe den tunge femtedel af beboerne med billedvejledning til hver husstand og klare illustrationer og mundtlige råd ved affaldsøerne.

3) De ca. to tredjedele af beboerne, som godt kan se den bæredygtige værdi og mening i affaldssortering, men er i tvivl om noget er plast, metal eller restaffald fx? De skal have en hjælpende hånd med billedinfo i hjemmet og på containerne.

4) Den ca. tiendedel af beboerne, som sorterer det meste affald rigtigt (men alle kommer i tvivl og laver enkelte fejl). Affaldsmestrene må gerne give naboer og andre beboere nyttige råd og gode skralde-fif.

5) Ny-indflyttere skal have letforståelige mundtlige, skriftlige og visuelle affaldsråd.

6) Beboere der flytter ud af foreningen, skal inden have skriftlig og mundtlig besked på – ikke bare at smide møbler, kasser m.v. ved affaldsøerne.

7) Stop med at sende små børn, der ikke kan nå op og smide affald i containere. Forældre må vise større børn, hvordan de smider affald i de rigtige containere.

8) Hvordan sikrer vi, at udefrakommende kører hen og smider deres affald i foreningens containere? Skal der opsættes foto-overvågning, eller er det for dyr en investering i forhold til problemets omfang?

9) Hvilke konkret forslag til miljøvenlige affaldsløsninger på skraldproblemer har Driften og de erfarne ejendomsmedarbejdere? Løsninger som samtidig kan spare beboerne for yderligere huslejestigninger.

Langsigtede projekter til cirkulært at løse affaldsproblemerne

Prøv at indgå et samarbejdsprojekt med 5-6 andre boligforeninger – hvordan kan vi bruge vores forskellige affaldserfaringer til at finde bedre, fælles løsninger? Konkretisér initiativer – Hvem gør hvad – hvordan – og hvornår til gavn for og sammen med beboerne?

Prøv at inddrage videns-personer, fx miljøstuderende på RUC eller andet læringscenter i et studieprojekt. Hvordan kan de i Utterslevhuse eller jeres boligområde undersøge og kortlægge beboernes affalds-håndtering.

Spørg ’den tunge femtedel’, hvad der er svært og driller; hvordan kan beboerne løse affaldsproblemerne nemmest og bedst, så fejlsortering klart mindskes? Hvad skal der ændres i bæredygtig retning, og så affalds-fejl kan skæres ned med ½ – 1 million kr.?