Alexandria Ocasio-Cortez: Sådan kan vi kæmpe for den fri abort lige nu

Med Højesterettens slag mod abortrettighederne er der brug for at lægge en egentlig plan, som ikke bare går ud på at bede folk om 5 $ og en stemme til november. Hvis du er uenig, vil jeg gerne høre dit bud. Men der er brug for handling lige nu, ikke bare stemmer ude i fremtiden. Kontakt dine folkevalgte for at afkræve dem et svar, og lad dig ikke affeje med et træk på skuldrene. Start med at spørge dem, hvorvidt de støtter The Hyde Amendment, som giver den amerikanske forbundsregering mulighed for at støtte reproduktiv sundhedshjælp til kvinder.

Tiltroen til retssystemet er væk

Lad os starte med en opsummering af, hvorfor Demokraterne ikke bare kan vente på næste valg: 7 ud af de 9 højesteretsdommere er blevet udnævnt af et parti, der ikke har fået flest stemmer i mere end 30 år. Af disse blev ét af sæderne direkte stjålet. Flere af dem har også løjet over for Kongressen for at sikre sig stillingen.

“75 % af den amerikanske befolkning har ingen tillid til Højesteretten – hvilket endda var tal fra før afgørelsen om den fri abort.”

Clarence Thomas’ familie har modtaget penge fra højreradikale grupper i årevis, hvilket han aldrig har oplyst om. Det er en direkte overtrædelse af amerikansk lovgivning. Selvsamme Thomas’ kone var en aktiv del af kupforsøget 6. januar 2021 – og han har brugt sin plads i den amerikanske højesteret til at stemme for, at oplysninger om hans kones involvering blev hemmeligholdt for Kongressens undersøgelseskomité.

Derudover står to af højesteretsdommerne anklaget for seksuelle overgreb (Clarence Thomas og Brett Kavanaugh, red.). Og det er bare toppen af isbjerget. Lige meget hvordan man vender og drejer det, har den amerikanske højesteret et kæmpe legitimitetsproblem, hvilket også afspejler sig i den offentlige opinion. 75 % af den amerikanske befolkning har ingen tillid til Højesteretten – hvilket endda var tal fra før afgørelsen om den fri abort.

En højesteret ude af kontrol

I en så drastisk legitimitetskrise kan løsningen fra præsident Biden og resten af den demokratiske ledelse ikke bare være en opfordring til at stemme. Der er brug for at vise handlekraft og autoritet.

Muligheden for at tøjle rettens magtmisbrug og illegitime opførsel er forsvindende små, når man sammenligner med de kontrolinstanser, der trods alt er i den lovgivende og udøvende del af magtapparatet. Derfor bliver vi nødt til at gå forrest med en plan for både en genoprettelse af Roe v. Wade-dommen, der stadfæstede abort som en rettighed – og for at tøjle en højesteret, som er løbet løbsk.

Tidligere amerikanske præsidenter, fra Abraham Lincoln til Franklin D. Roosevelt forstod faren ved ikke at holde Højesterettens magt i ave, og anerkendte det som en trussel for demokratiet. Lincoln ignorerede retten, da han fremsatte bekendtgørelsen om, at slaver skulle frigøres.

På samme måde gjorde Roosevelt også op med højesterets-systemet – og problemet med at lade en flok gamle mænd sidde i livstidsstillinger – ved at henvende sig til offentligheden. Selv om det ikke lykkedes for ham, var det folket og Kongressen, ikke højesteretten, der i sidste ende sikrede folks rettigheder under Depressionen.

Den demokratiske krise kræver konkrete handleplaner

Den konkrete sag handler om abortlovgivning, men krisen vedrører hele det amerikanske demokrati. Derfor er der brug for konkrete handleplaner for begge dele. Præsident Biden og Demokraternes ledelse kan ikke længere slippe afsted med at sylte handleplaner i ‘komitéer’ og ‘undersøgelser’, der fritager dem fra at tackle krisen direkte. Der er brug for:

• Begrænsning af rettens magt
• Oprettelse af abortklinikker på føderal jord i alle stater
• En udvidelse af Højesteretten
• Bedre føderale programmer for abortpiller – og oplysningskampagner om deres tilgængelighed

– Og meget andet. I det omfang vi også prioriterer valg, bliver vi nødt til at være præcise, når vi skal svare på, hvad vi vil bruge magten til. For eksempel må vi tydeliggøre, hvor mange pladser vi brug for i Senatet for at sørge for, at abortrettigheden bliver skrevet ind i forfatningslovgivningen? Her må Demokraterne være præcise – og ikke bare give abstrakte løsninger som ‘husk at stemme’ eller ‘støt vores valgkamp med en 50’er.’ Det er noget demoraliserende, taberagtigt nonsens.

Vælgerne skal have at vide, hvad der er brug for. Hvilke stater skal vi lægge kræfter i at vinde? Hvilke stemmer er der brug for – og hvor? Ikke mindst skal det være lysende klart for folk, hvad Biden og Kongressen er parat til at gøre, hvis de får 52 pladser i Senatet – eller hvis det lykkes at få 60 sæder. Ærlig snak og konkrete planer motiverer folk.

Det er tid til, at vi vågner op! Hvad skal vi gøre?! Hvis du ikke kan lide min plan, så lad mig høre din. Der er ikke tid til brok og opgivende lister med grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. Lad os holde op med at gnide os selv i hænderne, og komme i gang – med det samme! Der er ikke tid til mere dans om den varme grød.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet.