Analytiker vender vrangen ud på USA. Anmeldelse af “Fra supermagt til shitshow”

Man kan mene meget om USA. Landet er grundlagt på et folkemord af den oprindelige befolkning, skulle bruge en borgerkrig for at skille sig af med slaveriet, og landets samfundsøkonomiske model er – lidet overraskende for en Solidaritet-redaktør – meget langt fra mine idealer. Udenrigspolitisk har landet stået for ulovlige invasioner og bakket op om forbryderiske regimer for at pleje sine egne interesser.

Men USA er verdens mægtigste land – økonomisk, militært og kulturelt. Når noget kommer på mode i USA, kommer det også snart på mode herovre. Indtil for ganske nylig var landet tilmed Europas vigtigste militære allierede og vores kilde til sikkerhed og fredsdividende. USA er med andre ord et vilkår og dermed noget, man er nødt til at beskæftige sig med.

Fra Watergate til stormen på kongressen

Jeg hører ikke til dem, der bruger adskillige af døgnets timer på at følge med i, hvem der er house speaker, hvem der er chief whip, og hvad det ellers hedder. Derfor er det heldigt, at nogle af de efterhånden talrige USA-eksperter, der befolker medierne, også er værd at lytte til.

En af dem er Mirco Reimer-Elster, og hans bog Fra supermagt til shitshow giver et ufatteligt vidende indblik i de seneste 50 års amerikanske historie for at komme frem til, hvordan en gusten karakter som Donald Trump kan blive præsident.

Bogen opererer med to pejlemærker. Først Watergate-skandalen i 1970’erne, hvor præsident Richard Nixon ulovligt havde sat folk til at overvåge de politiske modstandere fra Demokraterne. Senest Donald Trumps anden indsættelse som præsident, der skete på trods af Trumps rolle i stormen på kongressen i januar 2021, hvor Trump stod bag noget, der minder om et kupforsøg.

Reimer-Elsters pointe er, at USA’s institutioner vandt magtkampen under Watergate-skandalen. Selv om Nixon kæmpede imod, var han til sidst nødt til at gå af som præsident. De selv samme institutioner kunne derimod ikke forhindre Trump i at stille op – og blive valgt – til præsident godt 50 år senere.

Det er alvorlige sager, men med intellektuelt overskud formår forfatteren at underholde os undervejs. Sproget glider smukt, og han tillader sig endda at komme med en vits i ny og næ. For eksempel når han skriver om Trumps første præsidentperiode: ”Dengang havde Trump været lige så uforberedt og improviserende, som jeg var til min franskeksamen i gymnasiet.” Nogle gange bliver jokes’ene og referencerne lidt søgte, men herregud.

Forbilledlig formidling

Hvordan endte vi så der? Det forklarer Mirco Reimer-Elster os gennem en serie essays om alt fra kendiskultur til højesterets rolle i amerikansk politik.

Her viser forfatteren en encyklopædisk viden om amerikanske forhold. Og samtidig har han en indlevelse, som trænger igennem til læseren. Her trækker Reimer-Elster dygtigt og vellykket sin egen baggrund med ind i historien. Fx her hvor han begynder med at forklare Trumps appel til arbejderklassevælgere med at inddrage sin egen baggrund. Trump og hans slæng taler til dem på en anden måde end Demokraterne:

”Jeg voksede op som barn af en enlig mor (…) der arbejdede som kassedame og måtte supplere med et minijob på en tankstation for at få tingene til at hænge sammen. (…) Min familie og jeg havde nok stemt på Trump, hvis vi havde boet i USA. Eller som Vance skriver i Hillbilly Elegy (vicepræsident JD Vance’s erindringsbog, red.): ’Amerikanerne kalder dem hillbillies, rednecks eller white trash. Jeg kalder dem venner, naboer og familie.’”

Nogle af emnerne vil læseren nok vide noget om. Andre emner vil være mere nye. Jeg nød at blive oplyst om oprøret i Los Angeles i begyndelsen af 1990’erne efter en gruppe politibetjentes brutale overfald på den sorte Rodney King. Jeg vidste nok, at optøjerne havde fundet sted, men ikke meget mere end det. Reimer-Elster formidler forbilledligt.

Det samme gør sig gældende for beskrivelsen af retssagen mod den tidligere stjerne i amerikansk fodbold, OJ Simpson, som stik mod en betydelig bevisbyrde blev frikendt for at have myrdet sin ekskone og dennes ven. Det sker meget passende i essayet om kendiskultur, for drabssagen mod OJ Simpson fremstår i høj grad som et reality-show. Når Reimer-Elster skriver om retssagen, forstår man, hvorfor så mange amerikanere fulgte minutiøst med i sagens gang. For det er pageturner-stof.

Der mangler noget

Alligevel er det, som om bogen mangler noget. Forfatteren nævner selv, at han vil beskrive de samfundsudviklinger, der har gjort det muligt for en mand som Donald Trump at blive valgt til præsident, ikke en – men to gange. Og særligt i afslutningen kommer han også ind på, at den økonomiske ulighed i det amerikanske samfund er steget voldsomt med store konsekvenser for arbejderklassen i form af økonomisk utryghed, opioid-epidemi med videre.

Men denne ulighed er ikke opstået af sig selv. Den er blevet til på baggrund af politiske valg, der har forgyldt de rigeste. Det ville med andre ord have pyntet med et essay, der gør rede for kapitalakkumulationens indvirkning på den politiske og samfundsmæssige udvikling i USA. Eller for at blive i termerne – der mangler en mere udførlig skildring af den materielle basis til den politiske overbygning. For den samfundsøkonomiske fordeling virker da som en vigtig del af den historiske spilleplade, som aktørerne opererer på.

Uligheden i USA er steget drastisk siden midten af 1970’erne – omtrent det samme tidspunkt som Mirco Reimer-Elster sætter som startpunktet for sin bog. Hvem ved, måske er udviklingen i den økonomiske ulighed en medvirkende faktor til den erosion i institutionernes autoritet, som Reimer-Elster dygtigt beskriver.

Mirco Reimer-Elster skriver så godt, at han godt ville kunne gøre sådan en samfundsøkonomisk tour de force spiselig for læserne.

Donald Trump er ikke en parentes i historien

Bogen slutter med en lang epilog om Donald Trumps USA, og det er ikke opløftende læsning.

Forfatteren understreger, at man ikke må se på Donald Trump som en parentes i USA’s politiske historie. Donald Trump – og den måde magten forvaltes på – er snarere den nye normaltilstand. Det er den virkelighed, som vi andre er nødt til at finde rundt i.

På den måde kan man også læse bogen som en advarsel. Når ting er på mode i USA, kommer de oftest på mode over here lidt senere. Og også i Europa har vi oplevet en galopperende økonomisk ulighed og politikere med mildt sagt tvivlsomme metoder.

Fra supermagt til shitshow er en stærk indførsel i, hvordan USA fravalgte store dele af landets demokratiske institutioner. Måske kan den også gøre folk klogere på, hvordan man kan undgå det i Europa.

Mirco Reimer-Elster: Fra supermagt til shitshow. En fortælling om fem årtier, der forandrede USA
Forlaget 28B, 2026
312 sider
Vejledende pris: 270 kr.