Andersen Nexø, højskolebevægelsen, klimaet, uligheden og demokratiet

---

Der er mærkedage i luften i år. Også mærkedage for begivenheder, der var med til at forandre samfundet grundlæggende. Og med til at skabe forudsætningerne for det moderne Danmark. En af mærkedagene tilhører højskolebevægelsen, en anden forfatteren Martin Andersen Nexø. De to mærkedage fletter sig sammen.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

---

Af Dennis Kristensen

Højskolebevægelsen fejrer i år, at det er 175 år siden, den første danske højskole åbnede  1844 i Rødding i Sønderjylland.

Og bevægelsen har grund til at fejre sig selv.

Højskolerne – eller med datidens betegnelse folkehøjskolerne – var med til at skabe forudsætningerne for, at de enorme, udefra kommende forandringer – med først skiftet fra kornproduktion til dyrehold og dernæst fra landbrugsland til industrisamfund under opbygning – ikke alene blev en armlægning om “magten og guldet” mellem et velhavende godsejervælde på vej ned ad historiens rutsjebane og en opadstigende klasse af nyrige industribaroner. Men også blev til en armlægning om den fattige landbefolknings usle levevilkår, kongemagtens enevældige, politiske magt – og en fremvoksende arbejderklasses krav om samfundsomvæltninger og social retfærdighed.

Og præsten N.F.S. Grundtvigs friheds-, dannelses- og uddannelses-idealer kom i høj grad til at præge en stor del af højskolerne i de første årtier.

Deltagelsen i højskoleophold startede med flest sønner af de gårdmænd, som havde mulighed for at betale for højskoleophold. Men husmænd og deres børn fulgte gradvist efter, selvom de i langt højere grad var afhængige af andres økonomiske bistand.

Et nyt verdensbillede

Det gjaldt også de yngre landarbejdere uden eget husmandssted – og for mændenes vedkommende med arbejdsløshed i vinterperioden, som gav plads til uddannelse. Kvinderne deltog i stedet i sommerkurser inden høsten. Ikke mindst husmændene og landarbejderne og deres børn var afhængige af opmuntring, og af økonomisk støtte fra højskoleforeninger med fritænkere og bymennesker med både penge og social samvittighed.

Og de dårligst stillede deltagere fik et samfundsmæssigt og socialt wake up call – som det måske ville hedde på nutidens højskolesprog – der slog benene væk under deres hidtidige verdensbillede.

Martin Andersen Nexø – fra fattighjem til højskole-verden

I år er det 150 år siden, at forfatteren Martin Andersen Nexø blev født. Hans liv afspejler i høj grad de samfundsmæssige omvæltninger i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Hans fattige familie med en alkoholiseret, arbejdsløs far, der oprindeligt kom fra Bornholm, blev “eksporteret tilbage” til Bornholm i 1877 … med en færgebillet betalt af Københavns kommune.

Hans skolegang blev tidsmæssigt og emnemæssigt begrænset. Både fordi han som barn i en fattig familie arbejdede som vogterdreng om sommeren og tidligt gik i lære som skomager. Til gengæld var det en læsende familie, som uden for skoletiden tilførte ham viden og indsigt, også når han som vogterdreng tænkte, fantaserede og læste.

Det store spring i hans udvikling kom dog i kraft af højskoleophold. Først to vinterskoleophold i Østermarie Højskole på Bornholm, hvortil familien var flyttet, da han var lille:

Sådan skrev Martin Andersen Nexø, da arbejderforeningen “Freie Volksbühne” i Berlin i 1913 bad ham beskrive den – i europæisk sammenhæng – unikke danske højskoletradition.

’Hver sommer fløj vi ud som vogterdrenge’

Samme sted beskrev han også sine egne forudsætninger for at opleve sit første højskoleophold i Østermarie som noget markant anderledes og langt mere udbytterigt end den egentlige skoletid:

“Vi, der hver Sommer fløj ud som Vogterdrenge og om Vinteren ofte maatte afbryde Skolegangen for et tilfældigt Job, var i alt Fald ikke de ringeste. Det kneb os med Kongerækken, men til Gengæld var vi de andre Drenge overlegne i legemlig Udvikling og sundt praktisk Omdømme. Og for dem af os, der som Ynglinge fik Lejlighed til at sætte os paa Skolebænken, var det af stor Betydning, at vi ikke mødtes med gamle Plageaander, men kunne byde Fagene et frisk Velkommen.”

Martin Andersen Nexø bevarede livet og sit forfatterskab igennem en tæt tilknytning til grundtvigianismen, og på den vis er hans liv og forfatterskab også tæt knyttet til højskolebevægelsen. For ham var den bevægelse, Grundtvig skabte i 1800-tallet, en direkte forløber for den arbejderbevægelse, hvis opstart og voksende indflydelse, han skildrede så fremragende i “Pelle Erobreren”. Og noget er der om snakken.

Højskolebevægelsen supplerede “vækkelsen” af bondebevægelsens gårdmænd, husmænd og landarbejdere. Grundtvig spillede en central rolle i højskolebevægelsens start, og arbejderbevægelsen tog over i takt med, at landsbrugssamfundet bevægede sig mod industrisamfundet.

Højskoler – de manges mulighed

Martin Andersen Nexø udlagde over for de berlinske arbejdere i 1913 højskolebevægelsens indhold som de manges mulighed for at få del i de fås privilegier:

Nexø betegnede i 1913, da han kiggede baglæns i sit liv og i historien, “adskilligt af det, der bar Højskolen” som tyndslidt og overhalet af “nye Ideer, nye Kræfter”.  – men anerkendte samtidig, at Grundtvigs udgangspunkt fortsat var vigtigt, og at bevægelsen “søger sin Tilknytning nedad”.

Her betragter Martin Andersen Nexø uden tvivl den fremvoksende arbejderbevægelse som budbringer af de nye idéer og de nye kræfter.

Hvad gør og giver højskoler i dag?

Hvordan ser det så ud med højskolebevægelsen i dag? Kan højskolerne i dag bidrage til dét, som Martin Andersen Nexø beskrev for godt og vel hundrede år siden:

“Højskolebevægelsen var jo et Folks Fremstød mod nye Maal og nye Opgaver; den var et Greb ud imod Fremtiden, da det gamle glippede – en Ungdomsbevægelse, altså i det danske Folk.”

De mest oplagte emner, som trænger til at blive belyst, diskuteret og danne grundlag for kollektiv stillingtagen, er i mine øjne: – Klimaudfordringerne. Kampen mod ulighed. Fælles ansvarlighed som forudsætning for velfærd og tryghed. Samt forsvaret for demokratiet.

Når det gælder udfordringerne i forhold til klima, miljø og ressourcer, så er de unge globalt på banen. De er i fuldt sving med det “Greb ud imod Fremtiden, da det gamle glippede”, som Martin Andersen Nexø beskriver højskolebevægelsens fremvækst som.

Og højskolerne ser ud til i vid udstrækning at have taget klimamæssige spørgsmål til sig. Til gengæld er det svært udefra at se højskolerne som en egentlig bevægelse.

Kan de unge, højskolerne og fagbevægelsen engagere danskerne i så stort tal om klima, ulighed og velfærd og demokrati – at der i de kommende årtier kan sættes lige så afgørende aftryk på samfundets videre udvikling, som højskoler og de andre folkelige bevægelser afsatte for mange generationer siden?

Det er der al mulig grund til at håbe på – og arbejde for.

---