Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. februar. 2026

Anmeldelse af “Pissedårlig Trivsel”. Ny bog stiller skarpt på newspeak i folkeskolen

Børn og unge testes hvert år i skolen for, om de er robuste nok. Men det samfund, der ser børn som ting man skal måle, er et samfund med totalitære træk

Alle taler om trivsel i skolen og i institutionerne – men hvad er det?

Alexander von Oettingen og Helle Rabøl Hansen har redigeret (og begge bidraget til) en indsigtsfuld kritik af trivselsbegrebet. Bogen har titlen Pissedårlig Trivsel og er netop udkommet på Hans Reitzels Forlag. Man kan efter endt læsning komme til at tænke på George Orwells bog 1984 og få lyst til at kalde den omsiggribende anvendelse af ordet ”trivsel” for newspeak. 

De danske forskere Arnt Louw, Pernille Gry Petersen, Christina Holm Poulsen, Tine Basse Fisker, Gro Emmertsen Lund har bidraget med gode artikler, der alle munder ud i hver deres kritik af ”trivsel”.

“Jeg hader trivsel”

Bogens redaktører har så fået den geniale idé at sætte disse kritiske artikler op mod den irske uddannelsesfilosof Gert Biestas artikel ”Jeg hader trivsel”, som indleder bogen.

Her lægger Gert Biesta rammen for en kritik af tendensen til at placere samfundsproblemer hos børn og unge. I denne kritik fremstilles skolebørn i hverdagens OECD-skole som nogen, der forventes at udvise robusthed og læringsparathed, så globale krav om udbytte og markedsprofit kan imødekommes.

Lærere fra folkeskolen rapporterer således om, hvordan de årlige trivselsmålinger – som netop lærerne skal sørge for bliver realiseret – giver kvalmende historiske mindelser om at ensrette mennesker. Den årlige såkaldte ”datahøst” har vidtrækkende negativ betydning for de børn og unge, der stemples som ”ikke-robuste” eller måske bare som ”normale”. Hvad gør det ved mennesker at blive stemplet på den måde?

Demokrati, ligeværd og frihed

Det spørgsmål handler om ansvarlighed og om at kunne leve op til skolens formål om demokrati, ligeværd og frihed – derfor optager det alle skolefolk at sikre børn og unge imod udlevering af deres personlige data, om hvorvidt de føler sig i trivsel eller ej. 

Allerede i 2019 brød daværende underviseringsminister Merete Riisager løftet om, at skolebørn kunne deltage anonymt i den årlige trivselsmåling. I digitaliseringens tidsalder medfører det, at data registreres med henblik på mulig senere anvendelse.

Denne skræmmende praksis foregår på trods af rigeligt med advarsler fra historien, for eksempel i form af Herbert Marcuses begreb om tingsliggørelse (i bogen ”Det én-dimensionale menneske”), der handler om, hvordan det at reducere mennesker til ting og objekter har uhyggelige træk til fælles med aristokratiske samfund.

Kort sagt: Læs denne bog, og glem så newspeak-ordet ”trivsel”. Problemet er samfundsskabt. Lad være med at skubbe det over på børn og unge. Skab i stedet et demokratisk samfund, det vil sige: Drop kravet om, at skolen skal skabe gevinst og profit.


Alexander von Oettingen & Helle Rabøl Hansen: Pissedårlig trivsel
Hans Reitzels Forlag, 2026
118 sider
Vejledende pris: 125 kroner

Om skribenten

Lærke Grandjean

Lærke Grandjean

Lærke Grandjean skriver med signaturen ´mellem filosofisk dybde og politisk handlen´ Hun er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium og senere Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i mere end 25 år i VUC-regi. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER