Anmeldelse: Historiske debatter om fascisme og imperialisme er stadig aktuelle

Den europæiske arbejderklasses forhold til imperialisme og afkolonisering har historisk set været højst sammensat (eller tvetydigt). Der er en naturlig grund til, at det først blev et centralt spørgsmål, da der i de lande – der selv var kolonimagter – voksede socialistiske og kommunistiske partier frem.

Men allerede Marx mindede om, at britiske arbejdere ikke slap for at foretage et opgør med koloniseringen af Irland. I 1853 skrev han, at de revolutionære muligheder i vores del af verden desuden hang sammen med dét, som skete under Taiping-revolutionen i Kina på samme tid.

Under de første arbejder-internationaler var anti-imperialismen totalt fraværende, men det ændrede sig med den russiske revolution – som foregik i kapitalismens periferi – og med Lenin, der lagde vægt på national selvstændighed. Med opstanden i Kina bare et par år senere – og med sammenbruddet af de proletariske forsøg på en revolution i Tyskland, Østrig og Ungarn – flyttedes en stor del af denne diskussion mod øst.

Nu er en del Komintern-dokumenter om dette tema blevet offentliggjort på engelsk, i Liberate the colonies! Man kan således lettere danne sig et indtryk af situationen. Frem til 1924 er hovedindtrykket klart. Det var et spørgsmål, der vakte meget ringe interesse i imperialismens centrum, hvor nationale interesser og kulturel nedvurdering af folk uden for Europa spillede en stor rolle. Det blev til fulde dokumenteret ved krigsudbruddet i 1914. Men dokumenterne viser, at der var en række aktiviteter inden for den kommunistiske bevægelse, som ustandselig tog problemet op, kritiserede den traditionelle arbejderklasse i Vesten og berettede om tilstanden i Kina, Indokina, Indien, Irland, Iran og Mexico. Stærkest indtryk gør to magtfulde bidrag på den 5. kongres i Komintern i 1924. Begge gange var Nguyen Ai Quoc -Vietnams senere guerillaleder og præsident Ho Chi Minh – på talerstolen: Det vores europæiske partifæller har gjort for kolonierne er praktisk talt ingenting. Og bedre blev det ikke, da Komintern blev omdannet til et redskab for Stalins udenrigspolitik.

Fascisme

De af os, der er interesseret i udenrigspolitik, kan nu glæde os over en bedre mulighed for at forstå fascisme-diskussionen i mellemkrigstiden, i de kommunistiske og socialistiske/socialdemokratiske bevægelser. David Beethams antologi fra 1984 er en solid klassiker, som det venstreorienterede forlag Haymarket (USA) skal have ros for at have givet nyt liv. I førsteudgaven var værdien primært, at det drejede sig om, at de fleste af de 50 kilder for første gang blev tilgængelige på engelsk. Ikke mindst betød det, at mange bidrag fra Italien og Tyskland kom til deres ret – det drejer sig om personer fra mellemkrigstiden: Antonio Gramsci, Palmiro Togliatti, Ignazio Silone, Clara Zetkin, Karl Kautsky, August Thalheimer og Otto Bauer. Hertil kommer et righoldigt materiale fra forskellige Komintern-kongresser, fra Lev Trotskis centrale arbejder.

Beetham forsynede originaludgaven med en omfattende introduktion, der både var opklarende og pædagogisk. Den placerede teksterne i en sammenhæng. Her lagde han ikke skjul på, at han var fortvivlet over de fejlagtige analyser og tragiske fejltagelser, som arbejderklassens politiske partier bærer et tungt ansvar for. Det var med til at bane vejen for fascismens – ganske vist kortvarige – triumf. Men samtidig findes der en række vigtige dokumenter, som viser, at debatten om fascisme var langt mere nuanceret og skarpsindig, end man får indtryk af i de skiftende diktater fra Komintern. Det er sjældent, at jeg har læst historiske kilder, som så eksplicit leder tanken hen på dagens situation. Samtidig er der grund til at være imponeret over de mange åbne, udogmatiske og spændstige diskussioner, der her kommer til udtryk inden for marxistisk tænkning og politisk kamp.

David Beetham, som i dag er mest kendt for sin kritiske demokratiforskning, opfordrer os i et kort forord til at forstå de forskellige varianter af nationalistisk/højreorienteret politik i Europa og USA. Man skal ikke refleksmæssigt finde f-ordet frem. Han påpeger både forskelligheder og enkelte fælles træk. Man kan jo bruge så mange andre begreber, f.eks. kan man i dag passende tale om autoritære racister.

Liberate the colonies! Communism and colonial freedom. Af John Riddell med flere. New Delhi, Left Word, 2020. 292 sider.

David Beetham: Marxism and the face of fascism: Writings by marxists on fascism from the inter-war period. Chicago, Haymarket, 2019. 381 sider.

Oversat fra norsk af Stig Hegn efter Gnist: Marxistisk tidsskrift 2020:4, side 156-58