Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. marts. 2022

APK: Vi skal standse den danske regerings støtte til USA’s krigspolitik – og gå imod imperialistisk krig

Den amerikanske imperialisme udnytter lige nu Ruslands invasion af Ukraine til at styrke sin egen magtposition i den langsigtede kamp mod Kina. Der er brug for at stå sammen mod krav om oprustning og amerikanske baser, skriver Dorte Grenaa, som er talsperson for Arbejderpartiet Kommunisterne.

Amerikansk imperialisme har kronede dage for tiden, mener Dorte Grenaa fra Arbejderpartiet Kommunisterne. Foto: Public Domain

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Aktiekurserne i krigsindustrien steg da krigen i Ukraine brød ud. I befolkningen steg antallet af døde, af ødelæggelser, flygtningestrømme og fattigdom.

Krige som dén, vi ser med Ruslands invasion i Ukraine, vækker naturligt stærke følelser hos folk. Det ved magthaverne og den socialdemokratiske regering godt. De tøver ikke med at misbruge det til det yderste for at gennemføre deres krigspolitik. I ”demokratiets og fredens hellige navn” sendes våben, jagerfly og andet militært udstyr afsted til endnu en ”retfærdig” krig. Men ikke nok med det. Står det til regeringen, skal USA have militære baser i Danmark, deltagelse i NATOs militarisering skal have frit spil, og militærudgifterne skal følge stormagternes vilde oprustningsspiral. Danmark skal fuldt med i EU’s militære Union. 

“Krigen forhindrer en løsning i Ukraine. Rusland må betingelsesløst trække sig ud af landet. Og nøjagtigt det samme skal NATO, USA og EU.”

Det er op til os, at gøre alt vi kan for at stoppe det. Alle os i anti-krigsbevægelsen, fredsbevægelsen, fagbevægelsen, klima- og kvindebevægelsen, alle os der er EU-modstandere eller mod EU’s militære Union, eller mod NATO, mod imperialismen. Det er op til alle os, som ikke vil betale for krigsoprustning med flere nedskæringer, og som kræver bedre arbejds- og uddannelses-forhold – at gå mod krigspolitikken med hver vores vinkel, og at handle sammen som en stor bevægelse.

Når regeringen og partierne bag den kaster så mange forskellige krav om støtte til USA’s, NATOs, EU’s og den danske krigsmaskine ind i klassekampen på én gang, rejser det samtidig modstand og protest blandt rigtig mange kræfter. Det giver os flere muligheder for at handle sammen i aktionsenhed trods alle forskelligheder, og trodse virkningerne af den daglige massive mediekrigspropaganda-maskine, der skal lamme os.

Krigen forhindrer en løsning i Ukraine. Rusland må betingelsesløst trække sig ud af landet. Og nøjagtigt det samme skal NATO, USA og EU. Alle imperialistmagter skal ud af Ukraine, for at der kan arbejdes på en holdbar løsning. Det er ikke befolkningerne hverken i Ukraine, Rusland eller Danmark, der ønsker denne krig, ikke dem der er årsag til den eller som har nogen som helst interesse i den. Der er ikke ”den gode” vi kan holde med mod ”den onde”, selvom det fremstilles sådan.  Det er en langvarig konflikt og nu åben krig mellem imperialistiske magter der udspiller sig i Ukraine. Det er er de imperialistiske modsætninger mellem USA, Rusland og Kina bag ved, der er kernen og omdrejningspunktet i denne krig, som hurtig kan brede sig i Europa.

Bag krigen ligger opgør mellem stormagterne

I det store billede er det kampen mellem USA og Kina om det kommende verdensherredømme. USA er økonomisk bankerot, total forgældet, og har en voksende høj inflation. Landet forsvarer derfor dollaren med næb og klør. Kina har fortsat  en hurtig økonomisk vækst, om end i mindre tempo før. Kina har opbygget nye økonomiske og militære alliancer – og er i gang med en stor omstilling af deres produktion til digitalisering og high-tech, som skal være klar i 2030. USA har simpelthen ikke lyst til at sidde passivt og vente på, at dets indflydelse og overherredømme reduceres. De kan ikke nøjes med den hidtidige handelskrig mod Kina. Men de kan heller ikke gå direkte mod dem endnu. Hverken USA, Kina eller Rusland ønsker lige nu direkte krig, men forsøger i stedet at svække deres modstandere ad andre veje.

“Kampen om kontrollen over energi, olie og gas spiller en stor økonomisk, politisk og militær rolle for alle involverede parter.”

Det er en gammel sandhed, at imperialistisk krig er en forsættelse af økonomisk udbytning og politik gennemført med militære midler. Ukrainekrisen kom på et tidspunkt, hvor de imperialistiske magter, herunder EU og Danmark, er ved at omstille deres industrielle base for at vinde – eller i hvert fald undgå at blive hægtet af i konkurrencen om en ny fordeling af verdensmagten. Kampen om kontrollen over energi, olie og gas spiller en stor økonomisk, politisk og militær rolle for alle involverede parter. Sammen med økonomisk krise og konsekvenserne af pandemien betyder det mere pres på udnyttelsen af arbejderklassen, skærpet klassekamp samt en øget social og politisk kamp.

USA’s præsident Biden har derfor også brug for en international optrappet konflikt og krig til at aflede fra de voksende politiske, sociale og racemæssige spændinger i USA selv. Det er et velkendt kneb, når udbytningen af arbejderklassen yderligere skal strammes for at sikre de store monopolers konkurrenceevne og profit. Det samme har Putins Rusland samt kapitalen og magthaverne i Europa og EU brug for.

I disse år mister folk mange steder i verden i stadig højere grad tilliden til deres regeringer og statsmagten – og den herskende klasse ser, at en stærk militærmagt og militæralliance som NATO og EU kan blive deres redning.

Ukraine har store uudnyttede naturressourcer, herunder Europas næststørste gasreserver. Kampen om kontrollen over energi, olie og gas spiller en stor rolle, også i den igangværende konflikt. Foto: Harvard Research

Rusland og USA’s kamp om herredømmet

På den korte bane er USA’s politik i forhold til Ukraine rettet mod:

– At erobre de regioner og lande, der tidligere var under russisk indflydelse, og indlemme dem i NATO. Omringe Rusland militært, svække det økonomisk for at forhindre det i at deltage som en magtfuld aktør i kampen mellem imperialistmagterne.

– At øge NATO’s legitimitet, styrke alliancen internt og disciplinere de usikre allierede, som den tyske imperialisme, der indtil nu har haft stærke økonomiske forbindelser med Rusland og Kina.

– At skabe mulighed for at sælge gas, olie, våben og kampfly til Ukraine og EU-landene til en pris, som vil styrke USA’s konkurrenceevne og svække EU’s.

Rusland forsøger omvendt:

– At sikre Ukraine som en forsat stødpude mellem USA/NATO og sig selv i Europa og beholde sin position som euro-asiatisk stormagt.

– Sikre gas og olieledningerne gennem Ukraine, sikre sine øvrige gas- og olieledninger og transportveje.

– Sikre den russiske flådes hovedbase, Sevastopol, der er placeret på ukrainsk nationalt territorium, og flådens adgang til Sortehavet.

– Udnytte amerikanske aggressioner til at styrke sit forhold til Kina på det økonomiske, politiske, teknologiske og militære område

Imperialistisk krigs konsekvenser på sigt

Selvom vi ikke kan vide, hvordan krigen i Ukraine konkret kommer til at forløbe, vil følger af krigen i Ukraine blive et stadig mere aggressivt, omfattende og kostbart våbenkapløb og militarisering mellem alle imperialistmagterne. Der skal betales med øget fattigdom, ringere leve- og arbejdsforhold, stadig større klasseforskelle. Øgede fødevarer-, energi- og klimakriser med store konsekvenser. En optrappet og farligere rivalisering mellem stormagterne og deres monopoler, der skærper klassekampen i deres eget bagland og som rykker næste og en større krig nærmere.

En sejr for den amerikanske imperialisme vil umiddelbart betyde en økonomisk styrkelse på bekostning af et svækket Rusland og EU. Men slet ikke nok i forhold til, hvad USA’s øgede militære tilstedeværelse rundt om i verden vil koste. Selv med et styrket NATO, som betaler en stadig større del af USA’s militærudgifter, vil en sejr  blive dyr – og et nederlag endnu dyrere.

For den russiske imperialisme betyder krigen, hvad enten den ”vinder eller taber” en svækkelse på den lange bane, og en endnu større afhængighed af enten Kina eller Vesten. For den kinesiske imperialisme betyder krigen billigere energi og råstoffer fra Rusland til sin økonomi og militæropbygning, og dermed en styrkelse i sin konkurrence med USA-imperialismen. Samtidig begynder USA og dets allierede mere åbent at handle ud fra, at Kina er deres fjende nummer ét.

Gør kampen mod imperialismen konkret

Kampen mod krigen skal rettes mod imperialismen som årsag og konkret mod ens egen herskende klasse og dens regerings krigsdeltagelse og krigspolitik. Det gælder også i dag og i denne krig. 

Det er det danske borgerskab og den danske regering, der deltager i den optrappede konflikt og krig gennem NATO, det er dem der øger dansk krigsoprustning- og dansk krigsdeltagelse. Dem der vil tillade amerikanske baser på dansk jord, gøre Bornholm og andre steder i landet til opladte bombemål i en krig. Der tillader fremmede magter at føre krig fra dansk territorium. Det er den danske regering og monopoler, der har opgivet dansk uafhængig for at kunne beskytte deres rigdomme og ejendomsret til samfundsværdier. Hvad enten de sælger den til NATO eller EU.

“Vi må forstærke krav om, at pengene skal bruges til sundhed, omsorg, uddannelse, til højere, lige løn og bedre arbejdsforhold.”

For os er det vigtigt at rette kampen mod dansk imperialismes egne krigsinteresser og handlinger – og gøre det konkret. Hvad enten de foregår i rammen af NATO, EU eller direkte underlagt USA-imperialismens interesser. Kravet om ingen amerikanske militærbaser i Danmark kræver, at regeringen skal stoppe sine forhandlinger med USA, punkt slut. Kravet om fred betyder, at regeringer skal stoppe med at sende våben og militære forsyninger til Ukraine og nabolandene. Kravet om nedrustning betyder, at regeringen skal stoppe øgede milliardbevilliger til militær- og NATO-budgetter. Kravet om demilitarisering betyder NEJ til EU’s militære Union.

Krig betyder forringelse af arbejdsvilkår og rettigheder, sociale nedskæringer og indskrænkelse af demokratiske rettigheder. Alt sammen i den ”sociale fred” og det ”nationale fællesskabs” navn mod den ydre fjende, der vil ødelægge ”alle vores værdier”. I stedet må vi forstærke krav om, at pengene skal bruges til sundhed, omsorg, uddannelse, til højere og lige løn, bedre arbejdsforhold. Arbejdspladser, klubber, fagforeninger, uddannelsesorganisationer og andre må forholde sig til og inddrages aktivt mod krigspolitikken. Alle kræfter må stå sammen mod krigen, frygten og krigspolitikken.


Om skribenten

Dorte Grenaa

Dorte Grenaa

Talsperson for Arbejderpartiet Kommunisterne (APK). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER