Arbejdsgivernes plan: Sådan sænker man gradvist lønnen for industriarbejdere i Danmark

Lørdag morgen den 12. februar opstod en spontan aktion kl. 7.30 med arbejdsnedlæggelse blandt SAS/SGH bagagehåndtering i Kastrup Lufthavn. Strejken varede i tre dage, men allerede mandag aften lå der et brev i medarbejdernes e-Boks med ordlyden: ”Du har til kl. 23.59 til at gå i arbejde eller betragtes du som fratrådt.” Den enkelte medarbejder skulle aktivt som person bekræfte på sin e-Boks at de ville møde på arbejde, hvilket er en ekstraordinær voldsom reaktion fra arbejdsgiverside.

I gamle dage kunne Arbejdsretten ikke træde sammen i weekenden, og der gik ofte nogle dage imellem at man havde tid til at behandle sagerne. Det nye er, at de nu med telefonmøder eller over nettet kan skride ind med bod med kort varsel. Allerede om søndagen blev bagagearbejderne i SAS idømt den første bod på 50 kr. i timen. Og mandag kom den skærpede bod på 80 kr. i timen samt forbehold for arbejdets fritstilling.

Medarbejderne besluttede kollektivt at gå i arbejde. Der blev aftalt forhandlingsmøde hvor 3F Kastrup, Hovedforbundet 3F og DI skal ind som mægler. Repræsentanter fra de ansatte betragter det ikke som et nederlag, men sund fornuft i den aktuelle situation. Folk vil gerne beholde deres arbejdsplads. Men aktionen har været en stærk markering af klubbens sammenhold og kollektive styrke. Den skal de bruge, når der skal tages stilling til forhandlingsresultat og den fortsatte kamp for at forsvare deres rettigheder

SAS går foran i angreb på rettigheder

I Kastrup Lufthavn bliver bagagehåndteringen foretaget af fire forskellige selskaber. Copenhagen Flight Service, Aviator, Menzies Aviation og SAS Ground Handling (SGH). Man har gennem tiden forhandlet lokalaftaler, der giver rimelig ens vilkår på tværs af selskaberne.

“SAS har ikke bare opsagt alle lokale aftaler, men har også tilkendegivet, at de ved overenskomstforhandlingerne i 2023 ønsker at frigøre sig fra ”de funktionærlignende ansættelsesvilkår”

Corona har naturligvis betydet et stort økonomisk tab for flyselskaberne. Konkret har det betydet at SAS/SGH er svundet ind fra 800 til 400 3F-medarbejdere. SAS-ledelsen vil bruge anledningen til at diktere en total omstilling af virksomheden, så de kan konkurrere med lavprisselskaberne. Det kan de stort set kun gøre ved drastiske forringelser af de ansattes løn- og arbejdsvilkår i en branche, der i forvejen – og i årevis – har været gennem besparelser.

SAS har ikke bare opsagt alle lokale aftaler, men har også tilkendegivet, at de ved overenskomstforhandlingerne i 2023 ønsker at frigøre sig fra ”de funktionærlignende ansættelsesvilkår” (bl.a. højere pensionsbidrag) som hidtil har været gældende. 

De har ”tilbudt”, at man bevarer den nuværende timeløn mod at kommende kolleger vil få 10 % mindre i løn eller 3.000 kr. mindre om måneden. (Nuværende løn 31.562 kr. – fremtidige ansatte 28.371 kr.) Det lavere niveau vil bestå i al evighed og også gælde de kolleger, som er blevet afskediget under Corona – hvis de ønsker at vende tilbage.  

Desuden har ledelsen opsagt aftalen om betalt frokost, så folk får forlænget den ugentlige arbejdstid med 2,5 time til lavere løn. De vil fremover først få betalt weekendtillæg fra klokken 14 i stedet for fra klokken 11.

Vagtplaner i kaos

Noget af det værste er, at ledelsen har opsagt de hidtidige kutymer omkring vagtplaner. Før i tiden blev arbejdstiden, som jo indebærer skift og weekendarbejde, fastlagt i en halvårsplan, så man havde mulighed for at tilrettelægge sit privatliv. Nu ændrer firmaet mødetider med kort varsel og betaler sig fra det med de sølle ca. 200 kr., der står i overenskomsten. Der er dikteret tre holdskift, men med en så stram bemanding, at der skal lægges om hver eneste gang, der er sygdom. I 3F Fagbladet kan man læse, at man i den seneste måned har haft over 1000 af sådanne omlægninger. De nye skifteholdsplaner er kun på en måned og 3Férne får dem først 5 dage før månedsskift.

Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg har været inde over de mange sygemeldinger og folk, der går ned med stress. Symptomer som åndenød, kvalme, tinnitus, svimmelhed og depression er udbredte.

En anden måde, virksomheden vil spare på bemandingen, er gennem brug af industrioverenskomstens muligheder for at lave ansættelseskontrakter med helt ned til 8 timer om ugen. Såkaldt 26 % stillinger der skal tiltrække studerende, kontanthjælpsmodtagere m.fl. som på det grundlag sjældent vil have råd til at stå i fagforening. På den måde kan ledelsen også undergrave den aktive faglige klub.

Stærke klubber har også brug for kollektive svar

De ”bedste og yngste” siger op. En del har fået job i medicinalindustrien, hvor lønnen er 6-7.000 kr. mere om måneden. Faglig kamp kan godt gøre brug af og lægge pres på ledelsen ved at udnytte ”udbud og efterspørgsel”, men det bliver aldrig et muligt valg for alle. Der er altid en risiko for at stærke og fagligt aktive medarbejderes forsvinden, kommer til at svække klubbernes sammenhold.

“Dansk Industri har fra centralt hold igangsat en kampagne, hvor man anviser virksomhederne et forslag til køreplan for besparelser. Her er ideen med at diktere lavere løn til nyansatte et vigtigt værktøj.”

Måske er det ikke helt tilfældigt, at SAS har taget førertrøjen på. Tidligere koncerndirektør i SAS, Lars Sandahl Sørensen er direktør for Dansk Industri. DI har fra centralt hold igangsat en ”kampagne”, hvor man anviser virksomhederne et forslag til køreplan for besparelser. Her er ideen med at diktere lavere løn til nyansatte et vigtigt værktøj. Både fordi virksomheden får reduceret lønomkostningerne gradvist uden flere sværdslag, men også fordi det ødelægger sammenholdet, når der opstår et A- og B-hold på arbejdspladsen.

Det sker med trusler om lukning eller massefyringer. Det sker for laboranter, det sker for trykkere og pakkeriarbejdere på aviserne … det sker sandsynligvis flere steder, end vi aner.

Selv stærke faglige klubber kan komme til kort over for den aggressive strategi i en lokal kamp. Det er derfor oplagt, at OK 23 burde gøre kampen mere kollektiv.