Asociale Airbnb-hoteller må ikke slippe denne gang

Airbnb-udlejning har længe optaget tusindvis af lejligheder i de store byer. Det er lejligheder, som er taget af det almindelige lejemarked, fordi der er større penge at tjene på turistmarkedet.

Ikke mindst i København har korttidsudlejning været noget, der har fået sindene i kog i næsten ti år. Skyggehoteller er skudt op som paddehatte og har bidraget til boligproblemerne, men kommunerne har stort set været magtesløse, og er henvist til at tigge skiftende regeringer om et lovinitiativ. Det er der ikke kommet meget ud af. Før nu.

Nu har historier om udbredt snyd, pres fra hotelbranchen, og måske ikke mindst et kommunalvalg, for første gang nogensinde fået det til at lyde, som om der er hul igennem til regeringen. Torsdag 6. november var den ansvarlige minister Morten Dahlin i samråd i Folketinget, og i dagene efter lød historien i medierne, at regeringen nu vil rykke hårdt ud mod skyggehoteller og så hurtigt som muligt stramme reglerne: bedre tilsyn, højere bøder.

Det kunne lyde som om, den er ved at være hjemme, men der mangler noget i de forslag, der kommer fra politisk hold. Der er især ét tiltag, som ikke bliver nævnt, og det kan få det hele til at ende i lidt eller ingenting.

Myndighederne magtesløse

Sidste gang en dansk regering foretog sig noget var tilbage i 2018. Dengang blev det besluttet at øge antallet af dage, man kan leje sin lejlighed eller sit hus ud – mod at Airbnb sørgede for, at udlejerne indberetter indtægter til skattevæsenet. 70 dage som hovedregel, 100 dage hvis en kommune tillod det.

Det var dog ikke noget, der forhindrede omfattende svindel. En evaluering fra Plan og Landdistriktsstyrelsen af tilsynet med Airbnb og andre korttidsudlejningsplatforme konkluderede, at fordi myndighederne ikke har haft adgang til de nødvendige oplysninger for at håndhæve loven, så har det ikke kunnet lade sig gøre. Det er ikke ”muligt at føre et effektivt og aktuelt tilsyn med de nuværende redskaber,” hedder det i evalueringen.

Den slags problemer står danske byer ikke alene med. Der er næppe en eneste storby med restriktioner på korttidsudlejning, som ikke har oplevet problemer med overholdelse af reglerne og håndhævelse. Det skyldes især, at Airbnb – som er langt den største og vigtigste af platformene – har nægtet at udlevere oplysninger til tilsynsmyndighederne. Myndighederne har af den grund ikke kunnet skride ind over for udlejere, der blæser på reglerne. Resultatet har været udbredt snyd og bedrag.

Umulig opgave for embedsmænd

Og så må man spørge, hvordan Airbnb og andre tilsvarende platforme har kunnet slippe afsted med dét. Svaret ligger i EU-regler, der blev til i foråret 2000 efter en hasteprocedure. Det var det såkaldte e-handelsdirektiv, og formålet med EU-reglerne var at lave et hurtigt regelværk for en række forskellige internetplatforme.

Blandt paragrafferne var et forbud mod at pålægge platformene en ”generel forpligtelse til at overvåge den information, der leveres af deres tjenestemodtagere”, heller ikke hvis det handler om omstændigheder, ”der tyder på ulovlig virksomhed.”

Selvom dette fripas til platformene blev vedtaget mange år, før udlejningsplatformene blev store, så står forbuddet mod ’generelle overvågningsforpligtelser’ ved magt den dag i dag. Og derfor har Airbnb vundet en del retssager mod store europæiske byer – Berlin for eksempel – og derfor er forsøgene på at indføre restriktioner mod Airbnb slået fejl.

Amsterdam er et interessant tilfælde, fordi byen i mange år har haft et styre og et flertal, der har set det som en vigtig opgave at begrænse korttidsudlejning i almindelighed og udlejning via internetplatforme i særdeleshed. Et kontor med hele 22 ansatte blev sat til at håndhæve en regel om, at der kun kunne lejes ud i 30 dage om året. Det hjalp ikke meget. For Airbnb havde ikke lyst til at dele oplysninger med myndighederne. Og hvorfor skulle de, når nu EU-reglerne gav dem ret til at lade være?

Regeringens idéer

Således også her til lands, hvor evalueringen fra Plan og Distriktsstyrelsen sætter tyk streg under problemerne ved at føre tilsyn på området. Det kan man nærmest ikke, som lovsættet ser ud i dag – der skal andre redskaber til. Og det er så dem, regeringen efter Morten Dahlins udsagn arbejder på højtryk for at finde.

Indtil videre har regeringen følgende konkrete tiltag på tegnebrættet:

– Booking af en bolig skal blokeres af platformene, hvis loftet for antal dage er overskredet.

– Bøderne for brud på reglerne – herunder antal dage en lejlighed eller et hus må udlejes – skal hæves.

– Kommunerne skal kunne overtage tilsynspligten.

– Der skal være en lovbestemt oplysningspligt. Både platforme, ejere og udlejere skal forpligtes til at udlevere relevante oplysninger til tilsynsmyndigheden om udlejningsaktiviteten.

Meget af dette kan genkendes fra et forslag stillet af SF og Enhedslisten i Folketinget tidligere på året. Set i dét perspektiv har ministeren nu lagt sig fladt ned. Man kunne ønske sig, at antallet af dage blev sat ned, men det er da et fremskridt. Men der mangler noget vigtigt, og noget er ikke tænkt ordentligt igennem.  

Systematisk overvågning er afgørende

Som beskrevet ovenfor har Airbnb og de øvrige platforme et godt kort på hånden over for krav om generel overvågning af udlejning via platformen. Hvis historien om Airbnb i de europæiske storbyer, herunder stribevis af retssager, har noget at sige, så kommer Airbnb ikke til at bøje sig for et krav om indberetningspligt. Data holder de for sig selv.

Det må forventes, at når Danmark kræver, at Airbnb løbende udleverer oplysninger til tilsyn, så vil det blive mødt af store forhindringer. Hvis ikke EU-kommissionen sætter foden ned øjeblikkeligt, så vil Airbnb formentlig indbringe sagen for domstolene.

Det betyder ikke, at man ikke skal gøre det – kræve omfattende udlevering af data fra Airbnb. EU-reglerne er forrykte og bør udfordres. Men når spørgsmålet om udlevering af data kan blive til storpolitik og retssager, og trække ud, så må man bruge alle de andre redskaber, der er tilgængelige for at føre tilsyn på udlejningsmarkedet.

Indfør en registreringspligt

Alle tænkelige og til rådighed stående midler skal tages i brug for at sikre, at myndighederne kan identificere ulovlig udlejning – og det mest oplagte er også at indføre en registreringspligt for alle udlejere.

Takket være et målrettet lobbyarbejde og politisk pres fra bystyrerne i Paris, Amsterdam, Berlin, Barcelona og Wien er der nu kommet EU-regler, som giver plads til det. Det var ikke muligt for storbyerne at få bugt med forbuddet mod omfattende krav om dataudvelevering, men takket være dem blev det til regler om registrering.

Det kan derefter kræves af platformene, at de angiver registreringsnummeret for hvert eneste lejemål, og det gør det muligt for myndighederne at krydstjekke med folkeregisteret og håndhæve krav om bopælspligt. Det gør det også muligt hurtigt at identificere udlejere med mange lejligheder eller huse på markedet.

Airbnb’s asociale skyggehoteller er nok ikke noget, vi kan komme af med fra den ene dag til den anden. Men nogle ting kan gå hurtigere end andre. En registreringspligt er politisk og juridisk ukompliceret, mens krav til platformene om systematisk udlevering af data i bedste fald vil trække ud i lang tid.