At slippe væk fra borgerligheden – Anmeldelse af Constance Debré: “Playboy”

Constance Debrés Playboy, der udkom i 2018 og på dansk i 2024 på Vinter Forlag, er på overfladen en fortælling om personlig frigørelse:

En kvinde forlader sin ægtemand, barn og borgerlig økonomisk sikkerhed som eftertragtet forsvarsadvokat. I stedet kaster hun sig ud i en eksperimenterende udforskning af de dele af samfundet, hendes tidligere liv har holdt hende afskærmet fra: de fattige, og de ikke-heteronormative.

Bogen er et vidnesbyrd om forfatterens eget brud med hende selv og hendes historie. Hun er fra det gamle franske aristokrati, men forsøger gennem udforskningen af sit eget køns seksuelle potentiale at finde adspredelse fra selv samme oprindelse. Det borgerlige liv keder hende. Men, som det bliver klart i løbet af romanen, det gør hendes nye tilværelse som lesbisk Don Juan også. Og hvad gør man så?

En tilværelse som eks-borgerlig

Debré vender sig i sin kedsomhed mod resten af verden. Efterhånden diagnosticeres problemet til at ligge hos de andre; systemet er problematisk, hendes borgerlige, eks-junkie far, hendes elskerinder, hendes moderskab, hendes eks-mand – ja, det meste af, hvad hun kan komme i berøring med, udsættes for en omsiggribende kritik.

Desværre tages kritikken ikke til sin ekstrem og bliver til en selvkritik, hvorfor romanen primært fremstår som en form for eskapistisk reaktion på en romantisering af en form for uundgåelig midtvejslivskrise.

Formatet er 160 kortskrevne sider, som nærmest mimer Debrés nye asketiske livsstil som eks-borgerlig; for mens alt det gamle er skåret væk – ægteskab, moderskab og karriere, er der nu kun jagten på seksuel realisering på spil; elskerinder er mange og følelser lige så få. Siderne er sjældent fyldt ud, og kan nærmest læses som fragmenter uafhængig af bogen som helhed.

Det er vigtigt at huske på, at Debrés nye begærs-fetichisme ikke er materielt betinget, men snarere valgt. Debré iscenesætter rigdommen, tilhørsforholdet til borgerskabet som en moralsk byrde, en korrumperende struktur – noget der må afkastes for at opnå autenticitet.

At undslippe verden eller ændre verden?

For mens livet som ”deklasseret overklasse” fremstilles som frigørende, som den eneste mulighed for rigtigt at følge sit altid allerede undertrykte begær, er en sådan erkendelse samtidig løsrevet fra enhver kollektiv kamp og den mindste snært af solidaritet.

Lige så meget som Debré ønsker at slippe fra at være borgerlig, lige så lidt ønsker hun rent faktisk at være ikke-borgerlig, at være fattig, at tilhøre den rigtige arbejderklasse. Debrés projekt er ikke at ændre verden, men at undslippe den som den er.

Det er, som om afvisningen af borgerligheden er fanget i selv samme borgerlighed: Den afvises ikke, fordi den kunne være noget andet, men fordi den er, som den er. Aldrig anerkendes muligheden for at ændre verden; at ville noget andet med den.

Det betyder dog ikke, at Playboy er uinteressant. Ligesom Johannes’ liv som kvindeforfører i Kierkegaards i Forførerens Dagbog er ganske underholdende at følge med i, er Debrés egen æstetiske parallel også et andet liv som måske – måske ikke – kan resonere med andre borgerlige monogamier derude.

Spørgsmålet er bare, om bøgerne bliver læst af de rigtige?

Constance Debré: Playboy
Vinter Forlag, 2024
160 sider
Vejledende pris: 200 kr.