Atomkraftværket John Amos Power Plant i West Virginia, USA. Flere atomkraftværker kan være på vej til at blive bygget i nærheden af Danmark, efter den polske regering har besluttet at satse på atomkraft. Foto: Wiki Commons / Solidaritet.
3 min. læsetid

Polen vil satse mindre på kulkraft, og omstiller derfor en del af sin energisektor til atomkraft. Landet er dog endnu ikke klar til at tilslutte sig planerne om et klimaneutralt EU.


Af Søren Riishøj

Indtil for nylig var der 30 lande i verden, hvor atomkraftværker leverer energi. Nu skal den liste udvides til 31. Den polske klimaminister, Michal Kurtyka har nemlig for få dage siden præsenteret regeringens planer for indførelse af atomkraft i Polen.

Frem til 2040 skal der bygges 6 atomkraftenheder. Det fremgår af en analyse i netmediet Emerging Europe. Planen skal ses som et led i forsøget på at opfylde EU’s klimamål et stykke ad vejen, og desuden at sikre høj forsyningssikkerhed. Indførelse af atomkraft er investeringstungt, men det udleder trods alt mindre CO2.

Mindre kul, mere atomkraft – og en smule gas

Brugen af kul til elproduktion skal efter den nye plan reduceres fra de nuværende 75 procent ned til et sted mellem 37 og 56 procent i 2030. Det er derefter planen at reducere kulforbruget til mellem 11 og 28 pct. ti år efter, i 2040.

Michal Kurtyka oplyser, at regeringen vil investere i alt 150 mia. zloty, eller rundt regnet 250 mia. kroner i atomkraft. Den første atomreaktor skal ifølge planen se dagens lys i 2033. Polen er et af de få lande i det ”nye Europa”, som ikke bruger atomkraft i dag. Landet havde ellers påbegyndt opførelsen af et atomkraftværk i Zarnowiec tilbage i 1980erne, men projektet blev standset i 1990 pga. lokale protester.

Den polske regerings plan indeholder også investeringer i off shore-vindmøller, men der tales stadig ikke om opstilling af møller på land. Danmark har – trods protester i både Polen og Danmark – fået lov til anlægge en underjordisk gasledning, der forbinder Polen og de norske felter. Det drejer sig om den såkaldte Baltic Pipe-gasledning, der ifølge Energinets beregninger kommer til at koste 12-16 milliarder kroner.

Barsebäck 2.0

Der satses ifølge planen også på et samarbejde med Japan om at fremstille gasafkølede forskningsreaktorer og at producere hydrogen. Polen har i dag Europas mest forurenede byer, hvilket primært skyldes det fortsat høje kulforbrug. At forbruget af kul skal ned skyldes også, at den er blevet dyrere at udvinde.

At ministerpræsident Mateusz Morawiecki ikke udnævnte en person fra den ellers så stærke kul-lobby som ny klimaminister ved at vælge en ”apolitisk” teknokrat peger i retning af et moderat holdningsskift. Men Polen har stadig ikke – som det eneste EU-medlemsland – tilsluttet sig EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Kul vil næppe blive helt udfaset som energikilde, selv ikke i 2050.

Den nye udmelding om at satse på atomkraft er bestemt ikke populær overalt, og i nabolande som Danmark vil det vise sig, om planerne kommer til at mobilisere folkelig modstand. Planen om at bygge gasledninger har indtil videre mønstret en vis modstand, men hvis Danmark får et eller flere nye ”Barsebäck-værker” på den anden side af Østersøen, kan det vise sig at blive mødt med stor modstand.


Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).

Læs mere af Søren Riishøj