Avisledere støtter Paludans ret til at demonstrere

Selvom Rasmus Paludan kun vil skabe splittelse i samfundet, skal hans ytringsfrihed ikke indskrænkes, skriver dagens aviser. Foreløbig forbyder Københavns Politi dog nye demonstrationer på Blågårds Plads, på Nørrebro.

Af Kim Kristensen

Mens politiet har meddelt Rasmus Paludan, at partiet Stram Kurs foreløbig ikke får lov til at demonstrere på Blågårds Plads, på Nørrebro, understreger aviserne i deres ledere, at den 36-årige partileders ytringsfrihed, hverken kan – eller skal – indskrænkes.

Rasmus Paludan havde ellers bebudet, at Stram Kurs ville demonstrere på Blågårds Plads tirsdag klokken 13.30, men Københavns Politi har nu givet ham påbud mod at demonstrere på pladsen samt i de fire områder af København, hvor der er indført såkaldt skærpede strafzoner. De fire områder er henholdsvis København Nordvest, Urbanplanen på Amager, Christianshavn og Tingbjerg. Påbuddet gælder foreløbig til onsdag klokken 12:00.

Konkret skønner vi, det vil medføre en nærliggende risiko for yderligere kriminalitet i form af ildspåsættelse, hærværk og vold mod politiet,« hedder det i en pressemeddelelse.

Påbuddet kommer efter en række uroligheder som startede søndag, hvor stifteren af det islamkritiske parti Stram Kurs afholdte en demonstration på netop Blågårds Plads, hvor han kastede rundt med en koran midt på pladsen. Det medførte voldsomme sammenstød mellem moddemonstranter og politiet. I alt blev 23 personer anholdt.

Selv om det er undtagelsen snarere end reglen, hvis ikke en demonstration med Rasmus Paludan i centrum fører til voldsomme sammenstød mellem politiet og moddemonstranter, så støtter avisernes ledere imidlertid hans grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed.

Rasmus Paludans »afstumpede budskaber er splittelse og vrede«, men han har som alle andre danskere lov til at tale, konstaterer Politiken tirsdag i sin leder.

»Det er prisen for demokrati, og det kan ikke gradbøjes«.

Budskabet er det samme i flere af øvrige morgenaviser.

Alene i år løber politiets udgifter til Rasmus Paludans demonstrationer foreløbig op i seks millioner kroner. Men det er prisen for demokratiet, mener aviserne.

»Vi må forsvare demokratiet mod både dets voldelige modstandere og mod fristelsen til at give efter for volden«, skriver Berlingske, hvilket også går igen i Jyllands-Posten, Information, Ekstra Bladet og BT. Sidstnævnte mener, at søndagens demonstration og efterfølgende optøjer viser, at vi ikke er »kommet et skridt længere siden Muhammedkrisen«.

»Skønt vi er enige om, at han er provokerende og barnagtig, bliver vi også nødt til at konstatere, at han har Grundloven og retten til at demonstrere på sin side«, står der i avisens leder.

Kun Kristeligt Dagblad mener, at »ytringsfriheden har grænser, og det bør den have«. Avisen nævner blandt andet ophævelsen af blasfemiparagraffen og skriver, at den kunne have været »et instrument til at beskytte den offentlige orden i situationer som i weekenden«.

Et bredt flertal i Folketinget afskaffede i 2017 blasfemiparagraffen på trods af advarsler fra blandt andet Politiets Efterretningstjeneste (PET) om en situation som den, der opstod søndag, hvor en provokatør sætter brand i gaden, uden at myndighederne kan stille noget op. Blasfemiparagraffen lyder således: »Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder«. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde dengang forud for vedtagelsen i Folketinget: »Vi sætter ytringsfriheden højest. Vi skal ikke straffe folk for at gøre nogle tåbelige ting. Man skal have lov at ytre sig«.